Politikere: Sådan får vi flere kvinder ind i it-branchen

Landets it-ordførere, hvor fem ud af otte er kvinder, giver her nogle bud på, hvordan man får flere kvinder ind i it-branchen.

Artikel top billede

It-branchen er en mandsdomineret verden.

Men hvordan får man flere kvinder lokket ind i en af fremtidens vigtigste industrier?

Computerworld har stillet landets it-ordførere, hvor fem ud af otte er kvinder, spørgsmål om ligestillingen i it-faget.

De Radikales it-ordfører, Marlene Loretzen, gør det for det første klart, at det ikke spiller nogen rolle, at hovedparten af it-ordførerne nu er kvinder.

Desuden forventer hun, at kønsfordelingen i branchen vil ændre sig.

Er er det en ulempe, at it-branchen generelt er en mandsdomineret verden?

"Nej, og jeg er sikker på, at det over tid vil ændre sig," siger hun.

"Især når it bliver integreret som en naturlig del også i traditionelle "kvindefag" som velfærdspleje, pædagogiske fag og hele det kulturelle område," fortæller Marlene Lorentzen.

S-ordfører Trine Bramsen mener, at den rette kommunikation kan være nøglen.

"Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad man kan bruge it-uddannelsen til, når man er færdig - og ikke kun, hvad det faglige indhold i uddannelsen er," fortæller hun.

Samtidig peger hun på, at der på en række it-uddannelser er  sket det i de seneste år, "at kvinderne er begyndt at få smag for faget".

"Jeg har selv undervist i Business Process Management og it-understøttelse af processtyring. Det er absolut et område, hvor kvinderne er lige så godt repræsenteret som mænd," fortæller it-ordføreren.

Kvindernes fordele 
Har kvinder en fordel for mænd i it-industrien?

"I langt de fleste industrier bliver man som medarbejder målt på sine resultater. Det er også min egen personlige oplevelse af it-industrien.

Dog tror jeg, at kvinder kan have en fordel i forhold til udvikling af produkter og services målrettet andre kvinder," siger Trine Bramsen.

Få øje på it-branchen

Det er Liberal Alliances Mette Bock uenig i. På samme spørgsmål svarer hun:

"Det kan jeg ikke se."

Mette Bock der tidligere selv har siddet i forskellige lederstillinger i blandt andet i mediebranchen, regner også med, at kvinderne får øjnene op for it-branchens fordele.

"Repræsentation af begge køn er normalt et gode. Men mon ikke kvinderne også får tilkæmpet sig indflydelse på dette område, når de opdager, hvor vigtigt det er?" spørger hun og peger selv på, hvad der skal hjælpe indflydelsen på vej: 

"Oplyse om mulighederne - også der, hvor kvinderne befinder sig," siger hun.

Få flere (lvinder) på skolebænken

Hos Enhedslisten vil Stine Brix gå mere håndfast til værks.

"Alle uddannelser - ikke kun på it-området - bør have flere optagne via kvote 2, fordi det giver en mere mangfoldig sammensætning af de studerende," mener hun.

Hos den mandlige del af it-ordførerne lyder løsningsforslagene da også meget ens.

De Konservatives Brian Mikkelsen slår fast, at det er et problem, at it-branchen er mandsdomineret.

"Det betyder jo, at branchen ikke får fuld glæde af 50 procent af de potentielle talenter - det er ikke godt for noget erhverv og slet ikke for et erhverv der efterspørger mange højtuddannede. For som det ser ud i dag, er det især kvinderne, der tager de lange uddannelser," siger han.

Kig på succeserne

It-ordføreren peger på, at man må se på de it-uddannelser, der har succes.

"Der er jo nogle it-uddannelser, der formår at tiltrække kvinder. Blandt andet de mere tværfaglige. Vi må jo se på, hvad det er der gør, at de appellerer," foreslår Brian Mikkelsen.

Og så skal der sættes spot på de kvinder, der er i it-branchen, mener han.

"De synes jo, at de har fantastisk spændende jobs med mange muligheder. De kvinder og deres historier skal bruges som rollemodeller," fortæller han i rundspørgen.

Han vurderer dog, at "det er et langt sejt træk".

Kombiner flere uddannelser

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti peger på, at it-virksomhederne også må være interesseret i at hyre flere kvinder.

"Jeg tror de fleste virksomheder gerne vil have flere kvinder i branchen, da det giver en mere harmonisk arbejdsplads," fortæller han.

Han peger også på at det er vigtigt ikke at tabe en halv talentmasse.

"Jeg vil dog også sige, at det handler om, at vi har så dygtige folk i branchen som muligt, og ikke nødvendigvis om det er kvinder eller mænd," siger Dennis Flydtkjær.

Formidlingen om mulighederne skal samtidig være bedre, hævder DF'eren.

"Vi skal være bedre til at få det ud, at man nemt kan kombinere sine it-færdigheder med for eksempel sundhedsfaglige elementer eller hjælp til handicappede," siger han.

Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen understreger flere gange, at de bedst kvalificerede skal besidde posterne.

"Om de er kvinder eller mænd betyder ingenting for mig," siger han. 

Hvad skal man gøre for at få flere kvinder ind på it-uddannelserne?

"Uddannelse er i høj grad interessebestemt i Danmark, og nu er det engang sådan at it appellerer mest til den mandlige del af befolkningsgruppen."

"Men det vigtigste er, at vi får de bedste kandidater ind på studierne, da det også er med til at styrke vores konkurrenceevne," fortæller han i rundspørgen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

IT-direktør til Forsvarets Efterretningstjeneste

Københavnsområdet

Red Barnet

IT Support Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S