Ny søgemetode skal vriste magten fra Google

Aktivister fra "fri software"-miljøet tager kampen op mod Google med lanceringen af ny søgemaskine, der angriber søgningen på helt ny måde, som ligger meget langt fra Googles metoder.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Aktivister fra fri software-miljøet har lanceret en peer-to-peer-søgemaskine for at tage kampen op mod Google, Bing og de andre store spillere på søgemarkedet.

Den nye søgemaskine hedder YaCy, og den får ifølge udviklerne en helt ny tilgang til søgning.

I stedet for at anvende en central server kommer dens søgeresultater fra et netværk af uafhængige "peers" - altså brugere, som har installeret YaCy-softwaren.

Derved sikres det, at ingen enkel person og intet enkelt selskab kan bestemme, hvilke resultater der bliver vist og i hvilken rækkefølge.

"Det meste af det, vi foretager os på nettet, involverer søgning. Det er et afgørende forbindelsesled mellem os brugere og den information, vi søger. Med hensyn til en så essentiel funktion kan vi ikke sætte vores lid til nogle få store virksomheder og derved kompromittere vores privatlivs fred," udtaler Michael Christen, der er projektleder for YaCy.

Bekymret over dominerende søgemaskiner

Projektet støttes af Free Software Foundation Europe, som er bekymret for, om de dominerende søgemaskiner har for megen kontrol og magt over, hvilke informationer internettets brugere kan finde online.

"Søgevirksomheden vil også vide, hvad du aktuelt er interesseret i. Søgetermerne fortæller en masse om, hvad du beskæftiger dig med. Målrettet annoncering er blot den mest harmløse brug af disse data," forklarer Karsten Gerloff, der er formand for FSFE.

"Vi er ved at bevæge os væk fra ideen om, at services nødvendigvis skal være centralt styret. I stedet er vi ved at indse, hvor vigtig uafhængighed er, og hvor vigtigt det er at skabe en infrastruktur, der ikke har noget enkelt bristepunkt," siger han.

600 brugere

YaCy-netværket består på nuværende tidspunkt af omkring 600 brugere.

Folkene bag projektet forventer, at antallet vil stige i lighed med andre fri software-projekter, der har som mål at erstatte centralt styrede services.

For eksempel tilbyder identi.ca (status.net) et fri software-alternativ til Twitter, mens diaspora (joindiaspora.com) og mange andre tilbyder et frit, distribueret alternativ til Facebook.

Som det ofte er tilfældet i de tidlige faser af en ny teknologi, er søgeresultaterne i YaCy bedre inden for visse kategorier end andre - ikke overraskende er især computerrelaterede emner godt repræsenterede.

Opretter selv søgeindekser

Brugerne af YaCy opretter individuelle søgeindekser og søgeranglister, så søgeresultaterne i tidens løb vil passe bedre til, hvad brugerne søger efter.

Hver installation af softwaren indeholder en protokol til peer-to-peer-netværk, der kan udveksle søgeindekser med andre YaCy-søgemaskiner.

Alle kan frit prøve søgemaskinen på search.yacy.net.

Man kan blive del af YaCys netværk ved at installere softwaren på sin egen computer.

YaCy er såkaldt fri software, så enhver kan bruge, undersøge, dele og forbedre den.

Søgemaskinen er på nuværende tidspunkt tilgængelig på GNU/Linux, Windows og Mac OS X. 

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S