Sådan har hospital halveret ansattes Facebook-brug

Hvidovre Hospitals Facebook-forbrug er på en uge blevet halveret, og ledelsen sammenligner kuren mod de sociale medier med indførelsen af alkoholforbud for 30 år siden.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck freelance)

Læs også:
Hospitals-ansatte brugte tusindvis af timer på netsurf

Derfor skal vi ikke måle ansattes Facebook-forbrug

Øjnene på vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital var ved at trille ud af hovedet på ham, da han så Ekstra Bladets forside i begyndelsen af måneden.  
 
Læger og andre medarbejdere på Hvidovre Hospital blev hængt ud for at surfe rundt på sites som Facebook, Google og Dating.dk i arbejdstiden, hvilket tilsyneladende fik Torben Mogensen op i det røde felt.
 
Vicedirektøren fra Hvidovre Hospital fortæller til Computerworld, at trods alt for høje tal for personale-surferi, så var der intet belæg for at hænge bestemte personalegrupper som lægerne ud.
 
"Vi har ikke tal på, hvem der konkret har været inde på de sider, eller på hvilket tidspunkt af døgnet, som medarbejderne har besøgt hjemmesiderne. Det vigtigste er dog, at vi nu har talt sammen om at få nedbragt tallene," forklarer hospitals-vicedirektøren.
 
Dermed erkender han, at internetforbruget kunne være banket helt op i det røde felt af portører på natarbejde, der bare har ladet siderne stå åbne, mens de gik rundt på gangene og passerede deres arbejde. Ingen ved det.
 
Forbruget halveret på en uge
Angiveligt har medarbejderne på Hvidovre Hospital surfet rundt på nettet i 4.000 timer på en måned målt i september og oktober, hvilket svarer til 24 fuldtidsstillinger.
 
Trods Ekstra Bladets meget hårde vinkling af historien erkender Torben Mogensen, at de mange timer på især sites som Facebook og Dating.dk er for meget. Derfor har hospitalsledelsen i onsdag haft fat i medarbejderudvalget for at tale om problemerne.
 
Det var ifølge hospitalets interne notater et stormfuldt møde, fordi flere medarbejdere følte sig hængt ud i pressen. Men samtalen har åbenbart hjulpet, for allerede en uge efter at have indtaget forsiden af Ekstra Bladet kan hospitalet konstatere, at indsatsen har hjulpet.
 
"Vi er nede på det halve forbrug nu, og så går det jo i den rigtige retning," fortæller Torben Mogensen til Computerworld.
 
Presser netværket
Han siger, at ledelsen i hele forløbet har ønsket at give medarbejderne en hjælpende hånd frem for en løftet pegefinger. Derfor har Hvidovre Hospital ikke haft lukning af de omstridte sites ind i de konkrete planer til at komme det høje netforbrug til livs. 

Derfor vil hospitalet ikke lukke nogen for nogen hjemmesider

"Vi vil ikke lukke for nogen hjemmesider, men vi skal have en kultur, hvor medarbejderne bruger det fornuftigt. Det er jo helt i orden at bruge den slags i sine pauser," fortæller Torben Mogensen.
 
Han forklarer, at hospitalsledelsen ikke ved, om netsurferiet er gået udover arbejdspligterne, men det tidligere høje internetforbrug i den grad var med til at presse Hvidovre Hospitals i forvejen ustabile internetforbindelse.
 
"Facebook med automatiske opdateringer og internetradio hjælper jo ikke på vores netværk, som siden sommerferien har kørt ad pommern til, selv om netforbruget ikke er den egentlige forklaring," siger vicedirektøren, der selv er en flittig bruger af Google Scholar - også i arbejdstiden.
 
Lidt ligesom alkoholpolitik
Torben Mogensen fortæller, at blandt andet mødet med medarbejderudvalget afslørede, at langtfra alle medarbejdere surfer rundt på internettet i arbejdstiden.
 
Men alene debatten om internet-forbruget har allerede haft en positiv indflydelse og der er ifølge Torben Mogensen åbenbart opstået en ny form for selvdisciplin og interkollegial hjælpsomhed, som skal formaliseres i en egentlig politik for brugen af nettets sociale medier.
 
"Dette er nogenlunde samme problemstilling, som dengang vi indførte spiritusforbud til medarbejderne i midten af 1980'erne. Dengang følte en masse medarbejdere sig ramt, når de ikke længere kunne få en øl til frokosten," siger Torben Mogensen om den nye digitale problematik.
 
"Der er nogen måske, der ikke helt kan styre deres Facebook-forbrug, og derfor opstiller vi nogle etiske retningslinjer for brugen af de sociale medier," fortsætter han.
 
Vicedirektøren siger, at den næste etiske problemstilling, som hospitalledelsen højst sandsynligt vil kigge på, er medarbejdernes forbrug af mobiltelefonen.
 
"Er det i orden, at medarbejderne kan blive ringet op hele dagen og døgnet rundt af deres børn, daginstitutioner og ægtefæller? Hver gang vi får nogle nye teknologier, så bliver vi jo nødt til at forholde os til dem," lyder det fra Torben Mogensen.

Læs også:
Hospitals-ansatte brugte tusindvis af timer på netsurf

Derfor skal vi ikke måle ansattes Facebook-forbrug

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Sikkerhed | Online

    Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

    Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S