Mobility, consumerization og "bring your own device", eller BYOD, er stadig på vej.
Så småt er det på vej ud af firstmover-segmentet og på vej til medarbejdere i alle aldre og funktioner.
Men i virkeligheden har det vist sig, at tendensen begyndte et helt andet sted end i forbrugerland:
Consumerization burde måske i virkeligheden have heddet CEOrization.
Direktøren ønsker sig en iPad, ledelsen vil gerne have iPhones - og bliver på den måde de første, der får taget hul på den nye teknologianvendelse.
Når man tænker efter, er der ikke noget overraskende i det.
Men det ligner altså ikke det store pres fra Generation Y, der jo ellers med slagord som "Min Android kan ikke være alene hjemme" og "Jeg bestemmer selv farven på min iPhone" var udset til at være den primære drivkraft for ny forbrugerteknologis indtog i virksomhederne.
BYOD kræver virtuelle desktops
BYOD giver bare kun mening, hvis man har adgang til data og systemer.
Angry Birds er en sjov applikation, men ikke helt klar til at holde dig kørende en fuld arbejdsdag.
Og løsningen på dataadgangen fra mange forskellige devices per medarbejder ligner i stigende grad den virtuelle desktop.
Da jeg for to et halvt år siden tog fat på den virtuelle desktop første gang her på frekvensen, var der ikke noget, der hed iPad; den kom først 10 måneder senere.
I mellemtiden har vi fået, hvad der lige nu ligner forbrugerteknologien med den hurtigste markedspenetration nogen sinde med en forventet tablet-bestand på op mod en milliard på verdensplan om fem år.
Det har for alvor sat skub i behovet for at få adgang og kunne løse arbejdsopgaver på andre måder end via en pc.
Allerede dengang for to et halvt år siden (omregnet svarer det til omtrent 17 hundeår og med en introduktionsfrekvens for nye iPads på en om året: omtrent 175 iPad-år), så det ud, som om den virtuelle desktop havde noget interessant at tilbyde os: En løsning på BYOD, bedre datasikkerhed, fordi vi én gang for alle får adskilt private data fra virksomhedens data, og lettere system-management, når alt bor i datacenteret.
Her er der store gevinster at hente
De første store implementeringer tyder da også på, at der er store gevinster ved den virtuelle desktop, men også på, at det er et område, der skriger på standardisering.
Der er ikke stor forskel på basiskravene (styresystem, sikkerhedsløsning, browser og basale kontor-applikationer) fra virksomhed til virksomhed, så her kan den virtuelle desktop fuldstændigt standardiseres til forskellige roller:
Office-workers som for eksempel finansafdelingen, der altid er online, mobile-workers som for eksempel salgsfolk, der har brug for både online- og offlineadgang, deskless-workers som rengøringsfolk, der kun har brug for en basal læseadgang og simpel indrapportering og så videre.
Modellen kommer til at minde en del om den App Store, som vi har taget til os i mobilverdenen: en basisversion med de komponenter, som alle på tværs af virksomheder har brug for.
Og en Corporate App Store, hvor man henter de applikationer og adgange, den enkelte virksomhed stiller til rådighed, uanset om det er mobile apps, eller om det er den fulde klient til økonomisystemet.
Stabil daglig drift
Det nye er, at det bliver en centralt styret øvelse frem for noget, der administreres på den enkelte medarbejders plads.
Så i takt med, at den fysiske it-arbejdsplads bliver mere og mere mobil og distribueret, bliver værktøjskassen mere og mere centraliseret.
Desktoppen lever i datacenteret, som både bliver "single point of control" med mulighed for faktisk at holde styr på de uendelige mængder af devices, vi gør brug af, og "single point of failure":
Den virtuelle desktop stiller ufravigelige krav til leverandøren om professionel og stabil daglig drift.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.
