Gartner: Dyrt at skifte til Linux

Virksomhederne bør tænke sig om, inden de skifter styresystemerne på medarbejdernes computere fra Microsoft til Linux, konkluderer den seneste rapport i Microsofts kamp mod Linux. Kun i særlige tilfælde vil de samlede omkostninger ved at skifte til Linux være lavere, hedder det i rapporten.

Et skift fra Microsoft-systemer til Linux-systemer kan spare penge på server-siden, men de fleste virksomheder skal ikke forvente at se besparelser i samme omfang, hvis de skifter til Linux på medarbejdernes pc'er.

Det konkluderer en undersøgelse fra analysehuset Gartner, der dermed er den senest udgivne i løbet af meget kort tid om den hede kamp mellem Microsoft og Linux.

I undersøgelsen konkluderer Gartner, at det er relativt nemt, hurtigt og billigt at skifte styresystem på servere, idet mange af den kun kører en enkelt applikation. Det kan dermed sagtens svare sig at skifte til Linux her.

Til gengæld er det langt sværere at opnå besparelser, når det handler om medarbejdernes egne computere. Her er viften af applikationer ofte meget stor, og det gør det dyrt og besværligt at skifte dem allesammen fra Microsoft til Linux, hedder det.

Tredje rapport i rækken

Rapporten fra Gartner er den tredje, der i løbet af ganske kort tid omhandler Microsoft/Linux-diskussionen.

Udgivelserne er et led i en ny tal-baseret strategi i Microsofts kamp mod Linux. Microsofts første træk i kampen var mere følelsesmæssige og blev droppet på grund af manglende positiv effekt. Det skal den fakta-baserede kampagne nu rette op på.

Det er kun godt en uge, siden Microsoft offentliggjorde en benchmark-undersøgelse, der konkluderede, at Windows oven på Intel er billigere i drift end Linux på en IBM z900-mainframe inden for en række områder.

For et par dage siden konkluderede en Microsoft-bestilt rapport fra analysehuset Forrester, at det er dyrere at udvikle og vedligeholde standard web-baserede applikationer med Java og Linux end en tilsvarende baseret på Microsoft-software.

Overrasker ikke Linux-folket

Den kraftige udladning af rapporter kommer ikke bag på Linux-virksomhederne.

- Vi hørte godt tidligere på året, at Microsoft ville gå til kamp mod Linux med en række betalte rapporter, så det kommer ikke ligefrem bag på os, siger Christian Egle, der er talsmand for tyske Suse Linux AG.

Gartner understreger imidlertid, at rapporten ikke er hverken bestilt eller betalt af Microsoft, som det var tilfældet med rapporten fra Forrester.

- Det er ret logisk, at der er områder, hvor der er fornuft i at anvende Linux, mens andre områder ikke er gode. Virksomheder arbejder ofte efter en alt-eller-intet-strategi, og det er ikke altid smart, siger Michael Silver, der er en af de fire Gartner-analytikere bag rapporten.

Han peger på, at begrundelsen for rapporten har været Gartners bestræbelser på at være på forkant med den ny teknologi, der står foran gennembrud. Her er det vigtigt, at få en idé om, hvad det samlede omkostningsniveau - total cost of ownership - vil være, siger han.

Linux kun rentabelt til simple applikationer på pc'en

Ifølge Gartner-undersøgelsen kan det kun i meget begrænsede tilfælde svare sig for virksomheder at flytte medarbejdernes pc'er fra Microsoft-systemer til Linux.

Det handler alene om antallet og typen af applikationer, der skal flyttes, hedder det. Drejer det sig om få og relativt simple applikationer, kan flytningen godt svare sig, ligesom der er fornuft i at flytte fra en gammel Windows-version til Linux.

Ifølge Michael Silver har Microsoft ikke været udelt begejstret for konklusionen.

- Og det er klart, at virksomhederne må kigge på tallene og derefter på deres egen organisation. Undersøgelsen er jo baseret på USA og Vesteuropa, men hvis løn-omkostningerne for eksempel er lavere, vil resultatet blive et andet, siger han.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP Business Intelligence teknisk udvikler til Cyberdivisionen i Ballerup

Københavnsområdet

Everllence

Software Developer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S