Konference: Bedre og billigere IT på vej

Danske IT-kunder kan forvente både billigere og bedre IT-løsninger i fremtiden. Nye konsulentfirmaer presser de store på prisen, og kunderne efterspørger øget fleksibilitet og åbenhed. Det var nogle af konklusionerne på Computerworlds Top 100-konference i dag.

Den aktuelle krise inden for danske IT-virksomheder har fået en række uafhængige konsulentfirmaer og selvstændige edb-folk til at dumpe prisen på IT-udvikling Samtidig efterspørger kunderne bedre og mere fleksible løsninger.

Det er en udvikling, der vil betyde bedre og billige systemer til de danske virksomheder.

Det var en af konklusionerne på Computerworlds Top 100 arrangement, der blev afholdt i dag, onsdag, i Vilhelm Lauritzens godt 60 år gamle lufthavnsbygning i Københavns Lufthavn.

Rundflyvning

De 200 IT-chefer og direktører, der var samlet til arrangementet, der blandt andet bød på en kåring af Danmarks dygtigste IT-virksomhed, fik også en rundflyvning i IT-udviklingen de kommende år. En udvikling, der vil sætte kundens forretningsprocesser i centrum, og som vil betyde en massiv konkurrence på prisen.

Det kunne direktørerne for IBM, Mærsk Data, Microsoft Business Solution og Ementor i hvert fald love.

Administrerende direktør i Mærsk Data, Steen H. Knudsen, lagde temaet an ved at oplyse, at nu var de konsulentpriser, som Mærsk Data skulle konkurrere med, nede på 198 kroner i timen. Uhørt billigt i forhold til de mellem 600 og godt 1000 kroner, som Mærsk Data er vant til at tage.

- Vi er presset på prisen, og vores opgave er at overbevise kunderne om, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, sagde han

Steen Knudsen erkendte dog, at der i mange situationer vil være tale om den samme vare - bare til en billigere pris.

- Derfor er vores opgave ikke at sælge IT-systemer. Vi skal hjælpe kunderne med deres forretningsprocesser og gå ind med IT, hvor det vil hjælpe kunden til at blive mere succesfuld. Og det vil det gøre i en lang række tilfælde, fortsatte han.

Sverige foran
Administrerende direktør i IBM Danmark Carl Christian Ægidius, var inde på samme tanke, men henledte desuden opmærksomheden på, at IT kun udgør 3,6 procent af bruttonationalproduktet i Danmark, mens det tilsvarende tal for Sverige er 5,1 procent.

- Hvorfor anstrenger vi os ikke for at nå samme andel af IT, som de har i Sverige? Der er et stort behov for at få reduceret omkostningerne og øget effektiviteten, og inden for stort set alle problemområder i virksomheden kan IT være løsningen. Derfor er der stadig et stort udækket behov for nye effektive løsninger, argumenterede IBM-direktøren.

Han opfordrede direkte de fremmødte IT-virksomheder om at gå hjem og udvikle morgendagens IT-løsninger, der tager udgangspunkt i virksomhedernes fremtidige behov i en foranderlig verden.

Carl Christian Ægidius gjorde endvidere opmærksom på, at Danmark er for lille en nation til at blive en afgørende spiller, og et krav til nye virksomheder er, at de kommer ud i verden.

Direktør i Microsoft Business Solutions, Peter Colsted, var dog ikke enig i, at ekspertisen findes uden for Danmark. Microsoft har planer om at investere yderligere to milliarder i udviklingen af Microsoft produkter i Vedbæk nord for København.

- Et er at programmere, men noget andet er at forstå, hvad der foregår hos kunderne. Og den ekspertise, vi har i Danmark, finder vi ikke andre steder, sagde han.

Prispresset vil fortsætte

Carl Christian Ægidius var dog overbevist om, at prispresset vil fortsætte og det i sidste ende er et spørgsmål, om at udviklingen vil blive placeret i lande, hvor prisen endog er lavere end de cirka 200 kroner i timen.

- Man kan måske godt overleve et stykke tid med en timepris på 198 kroner, men der er tale om en udvikling, hvor vi må overveje at flytte den slags opgaver til Indien, Vietnam, Østeuropa eller Kina, mente IBM-direktøren.

Computerworlds chefredaktør, Arne R. Steinmark, rundede konferencen af med at konkludere, at der trods en vis stagnation i branchen var håb om, at bedre tider er på vej.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Geoinfo

    Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

    GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems