For mere end 20 år siden blev desktop-revolutionen skudt i gang, hvilket indvarslede et nyt paradigme inden for it ved at flytte beregningerne fra en centraliseret vært til personlige computere i periferien af netværket.
Med virtuel desktop-infrastruktur (VDI) trækker man igen på den ældre tilgang.
Ved hjælp af virtualisering er it-afdelingen nu igen i stand til at samle trådene og samtidig give mulighed for både større kontrol og fleksibilitet, når det gælder brugeradgang.
Denne evaluering af VDI-løsninger sætter de to største sværvægtere inden for virtualisering op mod hinanden.
Målet er at se, hvad der skal til for at udrulle en komplet VDI-løsning baseret på henholdsvis Citrix XenDesktop 5.5 og VMware View 5 med op til 50 brugere.
I løbet af evalueringen viste det sig at være let at planlægge udrulningen.
Minder om hinanden
XenDesktops og Views grundlæggende byggesten minder om hinanden, så den overordnede plan for udrulning er den samme.
Det krævede dog lidt mere omtanke og en lidt større indsats at få den færdige implementering helt på plads, end det er tilfældet for enklere løsninger.
Både XenDesktop og View er meget skalerbare, meget konfigurerbare platforme, der er klar til erhvervsbrug helt fra start. De er begge bygget til at kunne skaleres op til et tocifret antal værter og til tusindvis af brugere.
Sammenlignet med begynderløsninger til VDI såsom Kaviza, NComputing og Pano Logic kræver det dog også en meget større indsats og viden og meget mere tid at få XenDesktop og View op at køre.
Men for virksomheder, der har behov for udvidelsesmulighed og brug for at kunne administrere et stort antal virtuelle desktop-brugere, skal det være XenDesktop eller View.
Der er mange fordele ved at virtualisere desktoppen og flytte den til en central server.
For det første sikrer man, at ingen brugerdata forlader datacentret. Al databehandling foregår i et kontrolleret miljø på fejlsikrede systemer.
Hvad angår sikkerhed og fejltolerance, er det et vældig godt argument.
Til forskel fra traditionelle desktoppe, hvor data ligger lokalt - hvorfra de let kan blive stjålet eller mistet, for eksempel hvis der er tale om en bærbar - så er der her ingen data, der forlader datacentret.
En anden fordel er, at systemadministrationen er centraliseret.
Når det bliver tid til at udrulle en rettelse til styresystemet eller et program, skal it-afdelingen blot gøre det på master-diskbilledet, hvorefter alle brugerne automatisk får opdateringen - nu er der ikke længere behov for at sende en enkelt opdatering ud til alle desktoppene i virksomheden.
Her er den største fordel ved VDI-implementering
En af de måske største fordele ved en VDI-implementering er muligheden for at gøre brugerens desktop-miljø tilgængeligt på flere forskellige slutbruger-enheder.
Det betyder, at en virtual desktop af Windows 7 kan tilgås fra eksempelvis en Mac, en Linux-pc eller en tynd klient, fra en iPad eller en tablet-pc med Android eller endda (i en snæver vending) fra en smartphone.
Brugerens desktop bliver fuldstændigt flytbar.
Man skal tage højde for flere ting
Der er dog også adskillige ting, man bør tage højde for, når man opbygger en VDI-infrastruktur.
Værtshardwaren er nødt til at være ret kraftig:
Det er en absolut nødvendighed med adskillige processorer med flere kerner, masser af RAM og rigelig harddiskplads.
Det er ligetil at sørge for regnekraft og hukommelse, men det kan gøre en stor forskel i den samlede ydelse af VDI-løsningen, hvis man vælger det rette storage-system.
Så det er ikke på harddiskfronten, der skal spares. Det er altafgørende at bruge mange fysiske harddiske.
Vælg derfor de hurtigste harddiske, der er råd til, med så hurtig en I/O som muligt.
Solid state-drev er hurtigst, så hvis budgettet tillader det, så byg dit online storage-system af sådan nogle.
Hvis du virkelig har brug for at skalere din storage op, kan du oprette virtuelle diske på hurtig SAN-, NAS- eller iSCSI-hardware. Alle de større leverandører af virtualisering understøtter disse storage-teknologier.
VDI-byggesten
Citrix og VMware har meget ens tilgange til deres VDI-løsninger. De har begge deres egen såkaldte bare metal hypervisor (type 1).
De har begge deres egen connection broker til at dirigere indkommende brugerforespørgsler til det relevante virtuelle diskbillede.
De leverer begge et browserbaseret administrationsværktøj til oprettelse, opdatering og administration af virtuelle desktop-billeder og tildeling af virtuelle maskiner til brugerne.
De leverer også hver deres protokol til fjernadgang: Det drejer sig om HDX fra Citrix og PCoIP fra VMware.
Sådan understøttes de fire typer af virtuelle desktoppe
Både XenDesktop og View understøtter de fire grundlæggende typer af virtuelle desktoppe: Dedikerede, fælles, delte og streamede.
Dedikerede desktoppe er virtuelle maskiner, der tildeles specifikke brugere, hvilket gør det muligt for brugerne at tilpasse og gemme personlige indstillinger fra den ene session til den næste.
Fælles desktoppe - der dynamisk oprettes fra et masterbillede, når brugerne logger på, og slettes igen, når brugeren logger af - er velegnede til callcentre og salgscentre, hvor brugerne udfører de samme standardopgaver og ikke har brug for at gemme personlige informationer.
Sessioner
Delte virtuelle desktoppe, hvilket også kaldes sessions-virtualisering, er blot sessioner af fjernskrivebord eller terminal services.
Streamede desktoppe - hvor klientsystemerne starter fra serverbaserede desktop-billeder over det lokale netværk - kombinerer de administrative fordele ved VDI med de ydelsesmæssige fordele ved lokal afvikling på klienten.
Både XenDesktop og View understøtter også en offline-tilstand - en form for desktop-virtualisering, der ikke kræver forbindelse til VDI-serverfarmen.
Offline-tilstand gør brugerne i stand til at downloade den virtuelle desktop til deres bærbare og køre den lokalt.
Når brugeren igen er forbundet til virksomhedens netværk, vil enhver ændring, it-afdelingen har fortaget af masterbilledet siden sidst, automatisk blive sendt ud til den lokale virtuelle maskine.
Kan synkroniseres
Afhængig af politikken med hensyn til personlig tilpasning kan ændringer, som brugerne foretager af deres desktoppe, også synkroniseres tilbage til datacentret.
Denne driftstilstand er målrettet brugere, der ikke altid er forbundet til internettet eller virksomhedens lokale netværk.
Forskellene
Der er ikke mange forskelle mellem XenDesktop og View, hvad angår den overordnede funktionalitet.
De forskelle, der er, falder hovedsagligt inden for en af to kategorier:
Understøttelse af hypervisor og forbindelsesprotokol.
Citrix har bygget XenDesktop til at kunne køre på enhver af de mest populære hypervisorer: XenServer, vSphere og Microsoft Hyper-V.
View er derimod tæt integreret med vSphere og understøtter ingen andre platforme.
Selvom begge produkter understøtter Microsoft RDP (Remote Desktop Protocol), har de hver især også deres egne proprietære protokoller til fjernadgang.
Citrix' protokol, HDX (High Definition Experience), er baseret på TCP og inkluderer en række netværksfølsomme justeringsfunktioner, der hjælper til at forbedre fjernbrugerens oplevelse uanset forbindelsens kvalitet.
VMwares protokol, PCoIP (PC over IP), er baseret på UDP og er ligesom Citrix' designet til at levere en fremragende brugeroplevelse med mindst mulig protokol-overhead.
Både HDX og PCoIP er udmærkede teknologier. Man kan argumentere for og imod dem begge, men til formålet her er det tilstrækkeligt at fremhæve, at både HDX og PCoIP kan levere video, lyd og kompleks grafik - heriblandt Windows 7 Aero - i høj kvalitet til slutbrugeren.
Exceptionel ydelse uanset forbindelseshastighed
XenDesktop leverer via Citrix' proprietære HDX-protokol en exceptionel ydelse uanset forbindelseshastighed.
Som en del af denne test oprettede jeg forbindelse til mine virtuelle desktoppe både lokalt og uden for netværkets firewall.
Med HDX var der ingen mærkbar forsinkelse i hverken video eller lyd til min klient.
Selv ved visning af videoer på YouTube fra en fjernklient var afspilningen og lydkvaliteten fremragende.
Fremragende visning og lydkvalitet
På samme måde oprettede jeg forbindelse til mine virtuelle klienter på View fra bærbare og stationære på både det lokale netværk og via fjernadgang over internettet.
Også her var visning og lydkvalitet fremragende uden mærkbar forringelse.
Ligesom med Citrix HDX var afspilningen af videoer på YouTube via PCoIP fejlfri.
Uanset de underliggende teknologier giver både HDX og PCoIP en imponerende slutbrugeroplevelse.
Det skal nævnes, at der altid er en vis forskel mellem lokal brug og fjernadgang, men min oplevelse med både HDX og PCoIP var tæt nok på den lokale oplevelse til at tilfredsstille enhver bruger.
Der er kun små forskelle på, hvilke antal og typer af slutbruger-enheder henholdsvis Citrix og VMware understøtter.
De leverer begge agenter til Windows, Linux, iOS og Android.
Kun Citrix understøtter Mac OS X, Solaris, HP-UX, DOS og Symbian, ligesom kun det kun er Citrix, der leverer en Java-baseret klient.
Både XenDesktop og View fungerer sammen med de fleste populære tynde klienter og såkaldte zero-klienter.
Her er konklusionen
XenDesktop og View ligner hinanden så meget, hvad angår struktur, udrulning, funktionalitet og skalerbarhed, at det er svært at udpege en klar vinder.
Alligevel får XenDesktop æren på grund af en bredere understøttelse af hypervisorer og klienter, et mere fleksibelt system til desktop-levering (FlexCast) og det mere omfattende sæt af funktioner, der er indbygget i HDX.
Dermed ikke sagt, at View er et ringere produkt. View egner sig bare bedst til it-afdelinger, der i forvejen har investeret i vSphere og andre teknologier fra VMware.
Bruger man i forvejen hypervisorer fra Citrix eller Microsoft, vil XenDesktop passe lige ind og fungere fint sammen med, hvad end it-afdelingen i forvejen anvender.
Uanset situationen definerer både XenDesktop og View, hvordan VDI bør gøres.
Oversat af Thomas Bøndergaard
