Læs også:
ODF/OOXML-formater vurderes igen: Kan vi bruge dem?
Ligegyldig nu: Krigen om dokumentformater er slut
Er offentlige standarder godt eller skidt?
Godt fire år efter den offentlige sektor indførte syv konkrete områder for åbne it-standarder, blafrer en reel oversigt og konkrete business cases over omkostninger og gevinster i standardiseringsarbejdet stadig i vinden som et ubeskrevet blad.
"Vi ved faktisk ikke, om standarderne har ført til gevinster, selv om vi kender effekterne på visse områder," erkender vicedirektør Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen overfor Computerworld.
Tidligere har it-brancheforeningen IT-Branchen ellers konkluderet, at indførelsen af åbne standarder i Danmark har været en slatten løftestang for nationen.
Den uendelige standard-historie
De syv standardområder blev indkredset i starten af 2007 som følge af Folketingets beslutningsforslag B103 i forsommeren 2006 med den tidligere Radikale it-ordfører Morten Helveg Petersen som fadder og herefter stillet som krav til stat, regioner og kommuner fra 1. januar 2008.
Især ét standardområde har efterfølgende været udsat for en bitter fejde mellem leverandørerne: Udveksling af tekstbehandling mellem offentlige myndigheder, hvor ODF- og OOXML-formaterne har været genstand for et hav af konsulent-rapporter og -vurderinger.
Senest har debatten mellem indførelse af ODF eller OOXML eller begge formater i den offentlige sektor resulteret i endnu en vurdering, der konkluderer, at der ikke bør peges på ét format, men at de offentlige kontorpakker fortsat skal understøtte modtagelse af både ODF og OOXML-dokumenter.
Med andre ord har dokumentformaterne ikke ført til nogen gevinster, men udelukkende omkostninger i form af embedsarbejde, konsulentrapporter og interessentinddragelse, samtidigt med at offentlige myndigheder har fulgt med fra sidelinjen uden at kunne træffe beslutninger om indkøb af vital infrastruktur.
Fastholder standard-vigtigheden
Alligevel fastholder Lars Frelle-Petersen vigtigheden af at indføre åbne standarder i den offentlige sektor, selvom eksempelvis dokumentformaterne er endt som en slatten karklud på bundlinjen.
"Diskussionerne om dokumentformaterne har trods alt været sund, fordi dokument-leverandørerne nu har åbnet sig. I dag har alle moderne tekstbehandlingsprogrammer jo både ODF- og OOXML-formaterne som standard," siger Lars Frelle-Petersen og fortsætter:
Hvilken mobilstandard skal det offentlige vælge?
"Ligesom med færdselsregler er det smart, at vi har indført åbne standarder, fordi det giver en ensretning og effektivisering. Standarder kan være en enorm løftestang for vækst," siger han og fortsætter:
"Omvendt er it-markedet også inde i en meget hurtig udvikling, og derfor er det vigtigt, at vi også tager standarderne op til revision, da vi ellers kan ende med at blive låst fast og overhalet af nye, smartere teknologier som eksempelvis cloud computing."
Hvad skal vi vælge til mobiltelefonerne?
Lars Frelle-Petersen fremhæver eksempelvis standardiseringsarbejdet inden for elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) baseret på FESD-standarderne som et område, der trænger til en gevaldig opgradering.
Også borgernes og virksomhedernes nye vaner med at tilgå arbejdet og internettet via deres smartphones giver pludselig nye udfordringer for det offentliges udpegning af sine standarder.
"Standarder til mobiltelefoner er hot lige nu, men det er vores anbefaling, at man bør bruge åbne webstandarder, når man laver apps til diverse smartphones såsom eksempelvis Android, iPhone eller Microsofts smartphones. Et forkert valg på et dynamisk marked ville være rigtig skidt," lyder fra Digitaliseringsstyrelsens vice-direktør.
Han nævner i samme åndedrag, at en lille nation som Danmark nok også fremover kommer til at lægge sig fast på it-standarder, fordi alt andet vil give et uløseligt puslespil af it-løsninger, der ikke passer sammen.
"Standarder er meget vigtige i dataudvesklingen mellem myndigheder, borgere og virksomheder, selv om de også kan være med til at fastfryse markedet. I Danmark har vi et relativt lille marked, og derfor er en mangfoldighed af løsninger og leverandører i bedste fald en naiv tilgang," siger Lars Frelle-Petersen.
Gode eksempler findes også
Alt er dog ikke det rene bureaukrati, når det kommer til at udpege succeshistorierne i standardiseringsarbejdet ifølge Lars Frelle-Petersen, som nævner, at der også er mange succeshistorier.
Eksempelvis er kravet om at udveksle e-fakturaer baseret på OIOUBL-standarderne mellem det offentlige og private virksomheder et af de områder, som ifølge Lars Frelle-Petersen er vokset sig stort og stærkt i de seneste fire år.
"Den rigtige succeshistorie med e-faktuaraer er jo, at virksomhederne også er begyndt at udveksle e-fakturaer mellem hinanden, og e-fakturaer er nu en integreret del af økonomisystemerne med enorme tidsbesparelser til følge," forklarer Lars Frelle-Petersen, der samtidig siger, at Danmark er helt fremme i bussen, når det kommer til domæneviden om e-fakturaer.
Fremtidens standarder banker på døren
Han fremhæver også, at digitale signaturer baseret på OCES-standarden har været en succes, da eksempelvis hele Danmarks login-løsning, NemID med tilknytning til offentlig signatur, netop har rundet 3,4 millioner brugere - en stigning på over 300.000 borgere på et halvt år.
De fremtidige offentlige it-standarder
Lars Frelle-Petersen fortæller, at udover en opgradering af den nuværende standard-portefølje og tilføjelsen af nye områder som mobilstandarder er der også en lang række andre standard-områder, som det offentlige fremover kunne være interesserede i at kigge på.
"Det kunne eksempelvis være standarder til folkeskolens digitale undervisningsmaterialer i form af specifikke formater. Dermed undgår vi, at skolerne bare køber hardware og software, der i det lange løb låser skolerne til iPads eller andre, lignende produkter," siger han.
Også på sundhedsområdet har der vist sig et kæmpebehov for standarder, når sygehuse og praktiserende læger udveksler patientinformationer mellem hinanden.
"Vi må afveje hvert område og være med til at løsne markedet op, men vi skal samtidig også passe på at låse standarder i en specifik lovgivning, fordi it-udviklingen foregår i rasende fart lige uden for vinduet," forklarer Lars Frelle-Petersen.
Han fortæller, at i dag stammer langt de fleste åbne standarder i Danmark fra beslutningsforslaget B103, men også mange standarder er knopskudt fra EU-direktiver og særskilte embedsområder som eksempelvis offentlige standarder om geodata.
"Vi har i de forgangne år lært, at standardiseringsarbejdet er svært, men det er et vilkår for at skabe konkurrence og vækst. Samtidig må vi tilgå standarder varsomt, da der også skal være plads til dynamik og forandring," lyder den noget tvetydige konklusion fra Lars Frelle-Petersen.
Læs også:
Ny ODF/OOXML-beslutning truffet i det skjulte
Ligegyldig nu: Krigen om dokumentformater er slut
