Apple lukker og slukker for cloud-tjeneste

Cloud-tjeneste fra Apple nåede aldrig at forlade beta-stadiet. Nu lukkes den helt ned.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skuffelse

Apple lukker nu helt ned for cloud-tjenesten iWork.com, der lader brugerne af Apples kontorpakke, iWork, dele dokumenter via nettet.

iWork.com er en integreret del af applikationerne Pages, Numbers og Keynote og lader blandt andet andre skrive kommentarer til dokumenterne og downloade kopier.

iWork har allerede nogle år på bagen, men har alligvel aldrig forladt beta-stadiet - og det når tjenesten heller aldrig at gøre, for nu meddeler Apple, at det snart er helt og aldeles slut med iWork.com.

"Fra den 31. juli 2012 vil du ikke længere kunne få adgang til dine dokumenter på iWork.com-siden eller se dem på internettet."

"Sidste år lancerede vi iCloud, en service der gemmer musik, billeder, dokumenter og mere og trådløst skubber det ud til alle dine enheder. I dag er der allerede flere end 40 millioner dokumenter gemt i iCloud af millioner af iWork-kunder," skriver Apple om baggrunden for nu at droppe iWork.com.

HUsk at downloade dine ting

"Med en ny måde at dele iWork-dokumenter på mellem dine enheder ved hjælp af iCloud, vil iWork.com public beta servicen ikke længere være tilgængelig."

Apple anbefaler alle brugere af den nu snart aflivede tjeneste at downloade de dokumenter, man har liggende i skyen til ens computer. Det er der en guide til her.

Det nuværende iCloud blev introduceret i oktober sidste år og er Apple hidtil mest vidgående forsøg på at integrere enheder og applikationer med nettet som omdrejningspunkt.

Selskabet har forsøgt sig med cloud-tjenesterne iTools, .Mac og MobileMe.

Læs også:

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skuffelse

Annonceindlæg fra Cornerstones

Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

Navnenyt fra it-Danmark

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S