De store nyheder i de sidste par uger har bl.a. handlet om it-projekter, der ikke gik, som man troede, og fyringer af fede katte (i øvrigt foretaget af en rigtig fed kat) fra et af de statslige aktieselskaber, som så får en gylden faldskærm i afskedsgave.
I begges tilfælde (offentlige it-projekter og statslige aktieselskaber) har det i mange år været muligt at gøre lige præcis, som de vil, hvis de bare nøjes med at bruge ALT for mange penge.
Med andre ord: En stærk tro (nærmest en OVERtro) på, at man bare kan gøre, hvad man vil. Alt kan jo argumenteres for som "rimeligt", "nødvendigt", "forklarligt", og manglen på samme som "uheldigt", "suboptimerende" og "beklageligt" på vejen mod turboforbruget.
Når jeg bruger udtrykket "ALT for mange penge", skal I læsere lige forstå, at vi ikke taler småting a la det, vi andre også kan finde ud af at gøre i privaten.
Næh, vi skal have gang i den store klinge her. Et overforbrug på alle tangenter, inkl. "normale" udgifter og de mere alternative som "personlig udvikling", "inspirationsrejser", "teambuilding" og den slags.
Bruger penge på tant og fjas
Men det er ikke kun staten, der har ALT for mange penge til tant og fjas. De private kan godt nok også. De kan jo næsten heller ikke komme uden om det, når de først har lavet afdelinger og udvalg, der har det som opgave at finde på noget.
En af vore største banker har f.eks. haft diverse chefer på - I må tage mit ord for det - kurser i enneagrammer, som de i al seriøsitet prøver at bruge ved sammensætningen af team under deres ledelse.
Der er - sagt på min mest neutrale måde - tale om komplet nonsens, humbug og (over)tro a la horoskoper, inkl. at de to sidste (af ni) "kendetegn" blev tilføjet i 1800-tallet af en biskop i Turkmenistan. De syv første var vist dødssynderne...
Et større medicinalfirma herhjemme har også fået enneagrammer indført via HR-afdelingen... det skal nok sætte gang i udviklingen af spændende medikamenter i fremtiden, og uden tvivl mere, end f.eks. Jungs/Myers-Briggs Type-Indexet (MBTI) gjorde (og gør for tiden i Forsvaret) med deres fire bogstaver til universel beskrivelse af alle mennesker.
Til gengæld har et stort, statsligt aktieselskab haft adskillige it-teknikere på farvekursus på et fint kursussted - selvfølgelig med overnatning og natlig fest.
Gennem mange skemaer, samtaler og hokuspokus-foredrag/stemningsbidrag fra nogle eksterne fupmagere (svarer til skrædderne i Kejserens Nye Klæder) fik de stakkels teknikere tildelt FARVER (jeg tager altså ikke pis på jer - jeg sværger!) for ligesom at beskrive dem selv.
Og så var der ellers spændende samtaler om, hvordan en grøn og en lilla passer sammen - eller noget.
I et stort, multinationalt selskab, som jeg engang arbejdede i, var HR-chefen tidligere astrolog (og havde ernæret sig ved det). Det må være den bedste definition på Nirvana: en astrolog, der får uhindret adgang til flere hundrede personers CPR-numre...
Teambuilding, hvor man bygger en bro uden at måtte tale sammen, eller har orienteringsøvelser, hvor dele af kortet mangler, så man kan "lære", at det er nødvendigt med kommunikation.
Tvungne grineflip for alle medarbejdere ved arbejdsdagens begyndelse er også set.
Nu må det altså stoppe
Det er hokuspokus, pjat, fup og fiduser. Til gengæld er det spild af tid og penge. Det er også ydmygende for voksne, tænkende mennesker at skulle lade, som om de pludselig er overtroiske og er nødt til at stå med lukkede øjne og holde om et træ for at komme i kontakt med deres indre bløddyr.
Jeg synes, det er på tide, at vi får gjort op med overforbruget til og overtroen på både bosserne og bumserne.
Man kan ikke seriøst brokke sig over, at en ganske almindelig direktør har en årsløn på hele seks stænger (plus det løse), hvis man samtidig bruger formuer i penge og tid på at give bumserne farver.
Man kan ikke klage over gyldne faldskærme til 17 stænger, når bumserne har en hel masse firmabetalt ferie i løbet af året i form af ligegyldige aktiviteter, farvekurser og interne møder (vi danskere er verdensmestre i at bruge tid på interne møder).
Spild af tid med interne møder
Alle interne møder har deres rod i hippiebevægelsens bytte-sokker-i-rundkreds-flip og er spild af tid.
Vi ved udmærket, hvad de andre laver, og beslutningerne kan tages ved at gå over og snakke med en anden eller ringe lidt rundt.
Man kan ikke jamre over, at en såkaldt professionel direktion eller en højt betalt direktør skulle være bedre end enhver anden direktion eller direktør, hvis man samtidig tror på medarbejderudvikling ved hjælp af enneagrammer, horoskoper og nutidens virtuelle skræddere.
Men hvem vil starte opgøret med overtroen? Jeg tror, den eneste måde er, at ganske almindelige mennesker siger "Hold nu kæft med det ævl" til de virtuelle skræddere.
Det lyder lidt barskere, men også mere nutidigt, end "men de har jo slet ikke noget tøj på".
Jeg har også med held enkelte gange bedt om videnskabelige beviser på, at enneagrammer, horoskoper, MBTI'er og høje direktørlønninger beviseligt har en positiv indvirkning på andet end skræddernes løn.
Det virker.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
