Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Godt nytår!
Udtrykket “hit the street running” beskriver vel nogenlunde, hvordan det nye år starter, komplet med Venezuela-tingen og en masse gang-i-den omkring Grønland. Så der er masser af emner i denne uges klumme.
Læs f.eks. om en tunnel i Nuuk-fjorden i (måske) 350 meters dybde, og MÅSKE nogle mineraler her. Det er en virkelig sjov beretning fra en dansk rådgiver-gut, der har gået rundt og planlagt helt skøre ting deroppe for en del år siden.
En sjov detalje: USA købte IKKE det, der nu hedder Louisiana, ved den såkaldte Louisiana Land Purchase i 1803, som DR og andre fejlagtigt har rapporteret. Louisiana var et KÆMPE område opkaldt efter den franske konge og omfattede hele det midterste stykke af det nuværende USA - og derfor giver det på en syret måde symbolsk mening, at det er en guvernør fra Louisiana, der skal købe Grønland.
Det eneste område, hvor udviklingen går stærkere, er vel AI (og måske digital suverænitet), så journalisterne kommer ikke til at kede sig.
Gode nyheder, tak!
Mange af dem jeg taler med efterlyser nu aktivt nyheder, der ikke starter med ordet “Trump”, men journalister i hele Verden har vist lidt for stor en fest med det hele til at det kommer til at ske foreløbigt. Aldrig har de fået flere clicks. Aldrig har de haft så nemt ved at finde panik-emner. Perfekt storm. Men læg mærke til, at medierne flere steder er i gang med at lave små “afvigere” i form af rubrikker og andet med gode nyheder. Fan’me også på tide.
Mit mål i dag er at bringe jer gode nyheder og nyheder, der får smilet frem, så vi igen tror på, at det hele nok skal gå. Der kommer nemlig også noget efter Grønland, AI, quantum, miljøet og Trump. Intet har hidtil været et historisk end-point. Selv Alexander den Store og Djenghis Khan forsvandt og kunne nemt undværes.
Derudover går livet videre, og langt de fleste mennesker får det hele tiden bedre. Måske burde vi ikke forbyde vore børn og unge at bruge mobiler og SoMe, men i stedet de voksne.
Lad os få gang i de gode nyheder. Vi starter med en nyhed om ulve og et nytårshack, og så går det ellers løs med de tunge emner, som alle ender godt:
DR’s nye strategi (sammen er vi spredte?)
Panik: Algoritmer styrer vores liv (men de danske er bedre!)
Panik! Vi løber tør for data! (Øh, nej)
Endnu en rapport, som kan sendes til Forsvaret (Selv tak, McKinsey)
Digital suverænitet - debatten fortsætter! (Kjærsgaard vs. Vesterli)
PS: En fuld vaskebjørn (Måske det sjoveste indslag jeg nogensinde har brugt)
PPS: Det er bare dumt at tage på session (Den her er svær at tro på)
Flere ulve!
Ulvebestanden vokser på grænsen mellem Rusland og Finland, og finnerne siger, at der pludselig er en masse ulve, der krydser grænsen og jagter rensdyr, som de jo skal. Årsagen? Russerne har ikke tid til at jage dem.
Krig er da godt for noget…
Et nytårshack: Skru tiden tilbage
Så lad os da starte med et nyttigt hack for folk, der skal fejre nytår med små børn: Få dem til at tro, at klokken 20 er midnat!
En af mine kollegaer, Sandra, fandt på at bruge en optagelse af nedtællingen til midnat på TV fra sidste år klokken 20 nytårsaften. De fejrede med andre ord nytår med de to små på det tidspunkt, hvor de alligevel var trætte. Så puttede de dem i seng, og havde de ellers en festlig aften. Smart.
Mindede mig om dengang i juli 1981, hvor vi stod på paradepladsen i Sandholm, og oversergent Løve var et par minutter forsinket, hvilket jo er komplet uantageligt for en menig, og derfor ikke KAN ske for en befalingsmand. Hans løsning var enkel: Han beordrede alle 80-90 mand til at stille urene tilbage, så klokken var 14 som befalet. Og så lavede vi ellers (mere) eksercits.
DR’s nye strategi: Forskellige sammen eller ens hver for sig?
Nu skal vi på et deep dive ind i Danmarks Radios nyeste strategi, for sådan én SKAL man jo have. Ellers stopper al fornuft selvsagt. Så helt apropos ting som DJØF’ere og konsulenter, så har I noget at se frem til, og I vil smile bredt undervejs i læsningen - det garanterer jeg.
Strategi i en foranderlig Verden er enten generel, så den altid vil være rigtig (“det er vigtigt med ilt i luften, hvis man skal kunne trække vejret”) eller specifik (“vi satser på Microsoft”), så den vil være forældet i morgen.
Hvorfor man overhovedet gider spilde tid på strategier er mig en gåde, men det må jo være tegn på et orn’ligt sygt overskud af tid både i biksen som sådan, i ledelsen og i kommunikations- og strategi-afdelingerne rundt omkring.
Jeg ville ønske jeg en dag havde en måned til at finde gamle strategier fra alle mulige bikse frem og se, hvordan det gik med dem. Det kunne være et fedt forskningsprojekt… Vent! Jeg sætter AI’erne til det, sgu’! I hører nærmere.
Jeg lod tre AI’er gennemgå DR’s strategi og der var fuld plade
Men tilbage til strategien: Eftersom det KUN lyder troværdigt, hvis man kalder det noget selvmodsigende, så hedder den selvfølgelig “Forskellige sammen”. Negationstesten giver os udtrykket “Ens hver for sig”, hvilket ikke giver mening, og derfor gør “Forskellige sammen” heller ikke. Men det har aldrig stoppet store ånder, som man sagde i gamle dage.
Læs strategien i sin helhed her, og tillad mig så at anbefale jer at læse en skøn anmeldelse af den i Ekstra Bladet her.
DR’s strategi er selvfølgelig blevet til vha. nogle dyre, eksterne konsulenter a la McKinsey, der har brugt AI i vildskab undervejs til at få idéer og skrevet fancy ting, så jeg foreslår, at I laver jeres egne DR-strategier i ChatGPT og andre AI’er, og sender dem ind til Corydon og Co, så de kan få rigtig meget mere af dét, som de elsker.
Lad os få gang i bevægelsen McBorger, der sender en stadig strøm af AI Deep Research-artikler til det offentlige til inspiration og almindelig hygge, og som et overdådigt supplement til de dyre konsulenter, der også bruger AI, men lyver om det. Det er åbenlyst det, mange i det offentlige har brug for.
Bare tænk på alle dem, der er dybt afhængige af Kammeradvokaten. Hvilket AI-potentiale!
Jeg tænkte også, at selve dét at lave en god DR-strategi kunne være en virkelig god opgave af de forskellige AI’er, så jeg gav hhv. Claude (Opus 4.5), Gemini (Thinking) og ChatGPT (Thinking) følgende prompt at arbejde med:
“Det vedhæftede dokument er DR's nye strategi, der indeholder udtryk som: “tusindårs medrivende historie”, “alt det danske”, den 'kristne kulturarv”, “tilsigtet friktion” og “algoritmer, der udvider horisonten”, hvilket for mig er lidt "bullshit bingo" eller "McKinsey"-agtigt. Kan du finde andre udtryk i publikationen, der lugter lidt derhenad?”
Det var som sædvanligt vidt forskellige svar, de kom med, og der var meget høj kvalitet i svarene. De fattede alle tre, hvad jeg ville have dem til, men svarede selvfølgelig som tre forskellige personligheder.
Jeg elsker Claudes svar, fordi det bare er sjovere og rammer min intention og tone klokkerent, mens ChatGPT får point for at tilbyde at lave en bullshit-bingo-plade (som jeg sagde ja tak til, selvfølgelig) og Geminis svar er fint nok, men lidt kedeligt.
Jeg har lagt deres tre svar her.
Panik: Algoritmer styrer vores liv
DR får også skrevet "Algoritmer, der udvider horisonten" i strategien. Det er smuk konsulent-poesi: Man tager noget teknisk og koldt (algoritmer) med noget varmt og humanistisk (horisonter, der udvides).
Det er samme trick som "tilsigtet friktion", nemlig et negativt ladet ord (friktion) med "tilsigtet" foran. Vupti. Reelt dækker det over, at DR som altid vil sørge for, at vi læser det, der er bedst og opbyggeligt for os, thi de ved bedst.
Sådan var det også i monopoldagene, hvor alt (inkl. TV-skærmen) var i sort og hvidt.
Det med algoritmer er sjovt, fordi vi i den grad hader at elske dem nu om dage. Det er på mystisk vis blevet et meget negativt ladet ord, selvom vi jo altid har været udsat for det inden for IT. Ja, det er faktisk en betingelse for al datamatik, som det hed i gamle dage. Man kaldte det normalt formler i gamle dage, men ved højtiderne også nogle gange algoritmer. De har selvfølgelig været en forudsætning for al EDB siden tidernes morgen.
Om det så er en IF… THEN… ELSE-sætning, så er det jo en slags formel.
Findes der gode (danske) algoritmer?
Men nu om dage får mange det til at lyde som om de store, amerikanske tech-bikse har opfundet formler og prøver at stjæle vores børns lykkelige barndom (fordi vi andre, alle til hobe, havde en helt, helt perfekt barndom takket være manglen på mobiler og SoMe, ikke?).
Næh, du. Vi har da i årtier været udsat for algoritmer: Hvornår det bliver grønt i vejkrydset. Alle beslutninger i banker om lån og kredit. Alt, hvad Skat og Gældsstyrelsen kan finde på (tænk Ejendomsvurderinger), og hvad ved jeg er da blevet besluttet af algoritmer i mange årtier.
Nu om dage ser det dog ud til, at det er meget mere cool, hvis det er danske eller europæiske algoritmer, der styrer vores liv, inkl. de søde og godartede algoritmer, som DR vil bruge for at tiltrække læsere, lyttere og seere. For vores eget bedste, forstås.
Så vi sammen kan stå hver for sig og føle os fælles i ensomheden.
Jeg tror algoritmer er kommet for at blive, og jeg tror ikke vi behøver stræbe efter digital suverænitet på det område 🙂. Men måske Kjærsgaard og Vesterli kan svare på dét i næste uge?
Panik! Vi løber tør for data!
Økonomen Malthus (1798) regnede ud, hvor meget jord, der kunne dyrkes på jorden og hvor mange, der kunne overleve per arealenhed med korn. Han endte med tallet 400 millioner mennesker på Jorden, og så ville de bare begynde at dø ud, indtil der igen var mad nok. Han er et skrækeksempel på den forkerte måde at tænke på, men læg mærke til, hvor tit folk pludselig falder i den fælde igen-igen.
Den åndssvage bog “Grænser for vækst” fra 1972 gjorde det helt klart, at alle ressourcer var endelige OG var ved at slippe op, og Verden ville ende (igen), hvis ikke vi affaldssorterede, fordi der kun ville være de ting tilbage, som vi kunne skrabe op på lossepladserne.
Yet, here we are, og der er mere olie og gas end nogensinde, og vi er aldrig løbet tør for noget som helst. Der er ikke grænser for vækst og overbefolkningen er for længst aflyst.
MEN: Der er heldigvis opfundet en helt ny grund til at panikke: Vi mangler data! Ja, se, det vidste jeg heller ikke. Jeg synes sgu’ vi har rigeligt med data liggende rundt omkring, og de billige diske har jo gjort, at intet bliver slettet mere.
Men nej, vi skal panikke, for lige om lidt har de stakkes AI’er ikke mere data de kan bruge til at træne på.
Sådan bliver Mathus ved med at stikke hans stakkels, fejlbehæftede hoved op i den ene generation efter den anden. Fear Of Running Out (FORU) er åbenbart kodet hårdt ind i vores hjerner, og måske elsker vi også bare gysere IRL, dvs. dommedags-scenarier.
Nej, nej, nej - der er data nok
Men nej, jeg kan berolige jer med, at vi heller ikke løber tør for data. De laves nu om dage på nye og mere bevidste måder, f.eks. ved at lade 100 eksperter på et område lave øvelser en hel dag på deres ekspert-område, eller ved at lave kunstige data, som ser ud til at virke fint.
Derudover er det et spørgsmål om tid før en ny type AI’er kommer på banen ved siden af LLM’erne.
Jeg tror også vi kommer til at se noget andet, der vil give os en masse ny data: Vi taler hele tiden om, at AI muliggør, at robotter nu kan begynde at lave rigtige ting for os, men robotterne kommer jo så dermed også til at generere en mængde helt nye former for data, efterhånden som de bevæger sig rundt i den virkelige verden og gør ting og sager, mislykkes med ting og sager - og finder på nye måder, at gøre ting på.
Jeg kommer ikke til at udgive bogen “Grænser for Data”, men jeg har fået de tre AI’er til at lave en Deep Research på emnet. Der kan I også se både min meta-prompt og de prompts, de lavede til mig. Jeg brugte altså meta-funnel-teknikken til at få lavet en Deep Research-prompt, og den teknik har jeg tidligere beskrevet her. Jeg kan varmt anbefale den.
Et biprodukt af mine tre meta-funnel-prompts var, at alle tre AI’er kom med lister over de seneste prompting-teknikker takket være tricket med at bede dem først lave research på disse per dags dato FØR den laver selve prompten. Det virker helt vildt godt.
Læs både min meta-funnel-prompt OG tips & tricks fra de tre AI’er her.
Her er i øvrigt, hvad Claude svarede om AI-data-panikken (Claude har en smart “Publishing”-mulighed, så man kan “publicere” direkte fra rapporten i chat-interfacet).
Endnu en rapport, som kan sendes til Forsvaret
Min kamp for at spare os alle for enorme udgifter til McKinsey-konfirmanderne, der først fik en masse penge for at ødelægge Forsvaret og nu har fået lov til at fortælle, hvordan det skal styres (godt gået, McK, den skal I have), fortsætter.
En af vennerne, der kan noget, skrev, at min første rapport til dem reelt var virkelig god, og en anden, der ved endnu mere, har bare været så snarrådig at sende min første Deep Research-rapport (fra ChatGPT) ind til Forsvarets Materiel-Indkøb (FMI), og her kommer så den næste, lavet af Claude, som I gerne må sende ind til venner og bekendte i f.eks. Forsvarsministeriets Departement (et sted, hvor officerer er ildesete, da de forstyrrer med deres faktuelle viden):
Claude Deep Research: Fremtidssikring af Danmarks forsvar: Strategiske læringer fra Ukraines krig
Lav gerne jeres egne McKinsey-rapporter til Forsvaret og send dem ind. Hvis vi skal redde Danmark med den slags rapporter, er det jo bare med at vi som borgere kaster os ind i det frivillige arbejde.
Jeg foreslår etableringen af en særlig elite-enhed i Hjemmeværnet, der prompter løs for at bistå Forsvaret med en stadig strøm af lange rapporter. Det ville spare både tid og penge.
Digital suverænitet - debatten fortsætter!
Morten Kjærsgaard: "Mogens, din gamle røver. Så er jeg tilbage igen efter juleferien, og det her er næsten for nemt. I din klumme 19. december leverer du alle argumenterne for, hvorfor vi ikke skal tro en tøddel på Microsoft. Sarkasmen driver jo ned over siden, når du skriver 'TAK til Microsoft' for:
- at de har sænket priserne nogle få procenter efter at have banket priserne op six-seven (!) times prisfaldet kort forinden. Flot marketingsarbejde
- at de opfører smukke bygninger (as if...) i Varde og omegn
- at de kommer til at betale SÅ meget i skat. Not - det hele kan trækkes fra, og der skal ikke stor bemanding til at passe et driftscenter.
Så er der dit svar på den digitale suverænitet, hvor du - med reference til infrastruktur - citerer den gode Christian Lanng for, at vi ikke skal lægge (kloak)rør, hvor der i forvejen er rør.
Det er den gamle diskussion om naturlige monopoler, og nej, hvis der er en velfungerende kloak, er det tosset at konkurrenceudsætte afledningen af lort. Den - lorteafledningen - ligger bedst hos én leverandør, og efter min næse bør det være i offentligt regi.
Men digital infrastruktur - cloud, middleware, API'er - er ikke naturlige monopoler. De amerikanske hyperscalere konkurrerer benhårdt mod hinanden og har, konkurrencen til trods, pænt høje priser for de europæiske aftagere. Så hvorfor skulle vi ikke kunne gå ind i det ball game?
De paranoide tyskere (link: her) er faktisk ved at skifte i stor stil, så lad os ikke forblænde af falsk tale om naturlige monopoler.
Sten, du spørger, hvorfor vi lige præcis inden for IT accepterer ikke at have noget valg. Det er måske derfor. Altså af grundene jeg lister op ovenfor: Fordi vi gennem 30 år har brugt de samme løsninger og derfor TROR, der ikke findes andet. At der er tale om naturlige monopoler.
Så tilbage til billedet med kjolen: Hvis du siger til din teenage-datter, at kjoler kun kommer i én farve og størrelse, så får du ballade. Men siger du det samme til nonnen, vil hun se på dig og tænke: Hvad fabler han om? Selvfølgelig er der kun én farve!
Slut med at være nonner - lad os få noget ballade.
Godt nytår!"
Sten Vesterli: "Billedet med teenagepigen og nonnen er sjovt, men parallellen holder ikke. Nonnen ved godt, at der findes andre farver. Ligesom alle kompetente IT-chefer godt ved, at der findes andet end de sædvanlige udbydere.
Problemet er, at IT-platforme er pseudo-monopoler. Det skyldes netværkseffekter og skifteomkostninger.
Netværkseffekten betyder, at det er nemmere at bruge det samme som de andre. Jeg kører selv LibreOffice, ligesom de hårdtprøvede medarbejdere i Digitaliseringsstyrelsen. Og resten af verden bliver ved med at sende mig Word- og Excel-filer, der er næsten, men ikke helt, kompatible.
Netværkseffekten i softwareudvikling betyder samtidig, at det er nemmere at finde udviklere, der kender AWS og Azure, end nogen der er stærke på Open Source. Den effekt forstærker sig selv, fordi IT-professionelle helst vil have disse velkendte platforme på CV’et.
Samtidig gør skifteomkostningerne det svært - first mover bliver nødt til at betale for at alle fagsystemer pludselig skal bruge en open standard i stedet for bare at integrere til Microsoft som vi plejer.
Og det gør stadig kun følelsesmæssigt og ikke økonomisk ondt at blive siddende hvor vi sidder (selvom Microsoft arbejder hårdt på at få det til at gøre mere ondt i tegnebogen 
Derfor er det økonomisk rationelt for hver enkelt aktør at blive hvor de er - vi sidder fast i et Nash equilibrium.
Jeg har i øvrigt skrevet lidt om digital suverænitet på LinkedIn i dag - bland jer gerne
her.
Venlig hilsen
Sten"
--
Det var dét, og hvis I vil have et smukt ansigt, så læs PS’et om den fulde vaskebjørn (true story) og PPS’et om konsekvent at få fravær i skolen/gymnasiet, hvis man er så snotdum at tage på session for at komme i militæret. Kun i Danmark. Skriv på mogensxy@gmail.com, hvis I er parate til at kæmpe for digital suverænitet for Grønland og Bornholm.
PS: En fuld vaskebjørn
Jeg blev introduceret til Dave Berrys bøger mens jeg boede i San Francisco i midt-90’erne, og han er stadig min favorit-humorist efter Morten Messerschmidt.
Hans seneste artikel hedder 'The Year In Review,' kan læses i sin helhed her, og indeholder f.eks. denne perle om USA, Grønland og det danske forsvar:
“Allerede før han tiltræder, arbejder Trump på store ting, ENORME ting, UTROLIGE ting, herunder et mål, der i måling efter måling har vist sig at være det amerikanske folks førsteprioritet: at købe Grønland. Vi har brug for Grønland, fordi det er en vigtig strategisk ressource, der producerer næsten 70 procent af verdens forsyning af forfrysningsskader. Teknisk set tilhører Grønland Danmark, som ikke ønsker at sælge det til os, men den barske militære virkelighed er, at hele den danske hær har færre våben end følget hos en gennemsnitlig amerikansk rap-artist.”
Hans Year End Review starter i øvrigt med en plakatfuld vaskebjørn.
Læs den historie og se billederne her!
Jeg bad ChatGPT, Gemini og Claude oversætte hele artiklen, inkl. billeder, og langt det bedste resultat blev leveret af Claude. Faktisk leverede Gemini noget af oversættelsen i hvert afsnit, mens ChatGPT stod og snurrede i lang tid og til sidst døde lidt med en dårlig netværks-forbindelse. Claude gjorde det bare, og det kan I se her.
PPS: Det er bare dumt at tage på session
At tage på session/Forsvarets Dag blev ved en lovændring i 20XX under LA-minister Risager gjort til en straf. Man får simpelthen fuldt fravær hvis man tager til den lovpligtige session! Kun i Findsens Danmark. Kun i McKinsey-land. Kun i et ministerium, hvor ingen nogensinde har gjort deres pligt og aftjent værnepligt.
Som altid er jeg egentlig mest interesseret i, hvilken embedsmand/-dame, der har fået så åndssvag og samfundsfjendtlig en idé er jo det allermest interessante.
Det må jo have været en embedsmand, for ingen politikere har haft det som prioritet. Så hvem får sådan en tanke? Ikke McKinsey. Nogle i Forsvarsministeriet (departementet)? Hvem har interesse i sådan noget forfærdeligt skidt? Undervisningsministeriet? Hjælp mig gerne via mogensxy@gmail.com. Vedkommende kan ligeså godt melde sig selv.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
