Læs også:
CSC gennemhøvles af fyringer i hundredvis
Markante forskydninger i magtforholdet mellem CSC-ledelsen og fagforeningen Prosa var i sidste ende blandt de afgørende grunde til, at vi oplevede en af de største konflikter i it-branchen i nyere tid.
Sådan lyder en af konklusionerne hos adjunkt Anna Ilsøe fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Hun har igennem måneder forsket i netop denne konflikt og interviewet 10 personer, der har været tæt på konflikten lige fra CSC-ledere over Prosa-topfolk til decentrale tillidsfolk.
Samtidig har hun nærlæst aftaleudspil og indgående aftaler undervejs.
"En af de medvirkende årsager til konflikten er den store forskel i magtforholdet," siger Anna Ilsøe.
Hun peger på, at Prosa op igennem nullerne havde den stærkeste forhandlingsposition og nærmest kunne diktere gunstige løn og arbejdsforhold til de CSC-ansatte.
Magtforholdet ændrer sig
Siden ændrer markedssituationen sig, og CSC kan nu lettere få lavet opgaverne i for eksempel Baltikum, hvilket gør at ledelsen er mindre bange for en konflikt.
"Så der er sket et skift fra, at Prosa sad på magten, til at CSC-ledelsen pludselig får en markant styrket magtposition i forhold til Prosa," siger Anna Ilsøe.
Og det er dette skred, der medvirker til, at hele øvelsen om at de CSC-ansatte skal tilpasse sig markedssituationen, i sidste ende munder ud i en konflikt, forklarer adjunkten.
Før og under konflikten har hver part stået stejlt på sit forhandlingsoplæg, og det har populært sagt været den part med den største forhandlingsstyrke, der har trumfet sin vilje igennem.
"Da Prosa stod stærkt, fortæller CSC-ledere, at det var umuligt at komme igennem med forslag om at tilpasse sig markedet. For Prosa truede bare med konflikt".
"Og nu har CSC-ledelsen så i forbindelse med tilpasningen ikke været så bange for en konflikt og stået fast på sine krav," siger Anna Ilsøe.
Isoleredet virksomhedsoverenskomst
Det store skift i magtfordelingen betyder, at parterne kommer til at stå langt fra hinanden i forhandlingerne op til konflikten.
CSC kræver en markant nedjustering af de ansattes løn og arbejdsvilkår, mens Prosa har været vant til at forhandle markante forbedringer igennem, forklarer Anna Ilsøe.
Samtidig spiller det også en rolle, at der er tale om forhandlinger af såkaldte virksomhedsoverenskomster, forklarer adjunkten.
Det betyder, at forhandlingerne ikke er en del af de centrale forhandlinger på sektorniveau i det danske aftalesystem.
Derudover er der tale om virksomhedsoverenskomster, som har en anden udløbsdato end resten af det private arbejdsmarked.
Det er pludselig blevet en kæmpe ulempe for Prosa.
Her er Prosas interne problem
Læs også:
CSC gennemhøvles af fyringer i hundredvis
Ergo er forhandlingerne ikke en del af det større bunkebryllup 1. marts, hvor alle overenskomsterne fornys i den private sektor, og forligsmanden kan sammenkæde overenskomsterne i et samlet mæglingsforslag, forklarer hun.
"Det var en fordel for Prosa med den skæve fornyelsesdato, da de stod stærkt. Men da de nu pludselig står i en mere presset situation, er det et problem, at de står udenfor."
"Havde forligsmanden kunnet sammenkæde deres overenskomst med resten af det private arbejdsmarked, så var den måske blevet tilpasset markedssituationen tidligere. Medlemmerne ville simpelthen have haft sværere ved at stemme et forlig ned," fortæller hun.
Prosas struktur et problem
Endelig har Prosa under forhandlingerne haft en udfordring med deres meget flade, interne beslutningsstruktur.
"Prosas repræsentanter har haft svært ved at etablere et stabilt forhandlingsmandat, fordi vedtægterne kræver at de skal vende vigtige beslutninger med medlemmerne undervejs" forklarer hun.
Det har altså også skabt knuder i det komplekse konfliktforløb.
Du kan læse hele Anna Ilsøe redegørelse om konflikten her.
Læs også:
