Læs også:
Sådan scorer vi 1.000 milliarder kroner på data-deling[
Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data
Sådan tjener du millioner på offentlige data
Danmark sidder på en guldmine i form af offentlige data.
Disse data kan nemlig sendes ud og arbejde i armene på eksempelvis applikationsudviklere ved, at de kan bygge og sælge apps på baggrund af det offentliges mange datasæt.
Det kan du læse mere om her.
På EU-niveau forventes det, at offentlige data i spil ude hos udviklerne kan generere en omsætning på omkring 1.000 milliarder kroner - eller en billion kroner.
Flere store sten på vejen
Væksten på offentlige data alene i Danmark forventes at ligge på 600 millioner kroner, hvis der da ikke lige lå nogle endog meget store sten på vejen.
For flere personer med erfaring på området peger på, at de vigtigste data koster penge.
Derudover går kritikken på, at mange myndigheder simpelthen lukker kassen i ved henvendelser om at få udlevere sine datasæt, og at data i mange henseender er ubrugelige, fordi de findes i mange forskellige formater.
"Det letteste råd til ministeren er, at alle data skal stilles frit til rådighed. Frem med varerne," lyder det fra app-udvikler Peter Brodersen, der blandt andet står bag Findvej.dk bygget på offentlige data.
Fire gode råd til at komme i gang
Den selvstændige udvikler Peter Brodersen hæfter sig ved fire konkrete punkter, som skal til for at få data ud og arbejde i hænderne på applikationsudviklerne og siden hen direkte på Danmarks bundlinje.
Først og fremmest skal data være tilgængelige, uden de koster penge eller er gemt bag login-systemer. Dette gælder ikke mindst registret over virksomheder - CVR-registreret - der koster 60.000 kroner om året at få fingrene i.
Dernæst skal offentlige data ifølge Peter Brodersen findes i distributionsvenlige formater, så de kan automatiseres og blandt andet bruges i applikations-API'er, der sikrer, at applikationer bygget på offentlige data altid er opdaterede med de senest tilgængelige datasæt.
Udlevering bør være det mest naturlige i verden
For det tredje skal data kunne bruges under en fri licens, så man rent faktisk kan bygge kommercielle applikationer på disse data frem for at opbygge en risiko for bøder for at bryde licensbetingelserne. I dette tilfælde foreslår Peter Brodersen, at Creative Commons-licensen kommer i spil.
For det fjerde mener Peter Brodersen, at myndighederne ikke bare skal have lov, men også være direkte forpligtede til at udlevere deres data. I skrivende stund afventer Peter Brodersen i regi af sit arbejde med OpenStreetMap-projektet selv udfaldet af en sag mellem et privat kortfirma og Stevns Kommune, om hvorvidt kommunen er forpligtet til at udlevere sine kortdata.
"De fire råd består mest i, at få indbygget tankegangen om udleveringen af offentlige data som en basal og naturlig del af den digitale infrastruktur," understreger Peter Brodersen.
Danmark ekstremt lukket
Applikations-udvikleren Peter Brodersen betegner udleveringen af offentlige data som "lidt af et lotteri", da myndighederne har flere aftaler mellem sig for, hvordan udviklere i sidste ende må benytte data.
Også kvaliteten af datasættene er med udviklerens ord noget af et lotteri, selv om kvaliteten af data er blevet højnet i de seneste år.
"Men kvaliteten er ikke nødvendigvis altid egnet til distribution eller til eksternt brug, fordi der kun henvises til interne eller ekstremt branchespecifikke koder," forklarer Peter Brodersen om sin erfaring med at benytte offentlige data i applikationer.
Også datajournalist Nils Mulvad, der har 17 års erfaring med indsamling af offentlige datasæt, er ikke fortrøstningsfuld over udmeldinger om, at EU kan generere 140 milliarder euro, hvis ikke der kommer mere åbenhed i udleveringen af offentlige data.
"Prisen på de vigtigste data som eksempelvis CVR-registret afholder i dag mange for at kaste sig over offentlige data. Samtidig virker det som om, at der er tilfældige lommer i det offentlige, der er villige til at udlevere data," siger Nils Mulvad.
Han pointerer, at målt i forhold til vores skandinaviske naboer som Sverige, Norge og Finland, er Danmark meget lukket i udleveringen af sine offentlige data.
"Mine erfaringer siger mig, at det er først, når vi banker myndighederne i sager om aktindsigt, at der sker noget med åbenheden. Derefter bryster myndighederne sig af, at de er åh så åbne," lyder det fra datajournalisten til Computerworld.
Udleverings-tvang er vejen frem
Nils Mulvad siger i samme åndedrag, at disse enkelte åbninger dog sjældent ændrer noget ved det generelle billede af, at man skal kæmpe mod myndighederne fra sag til sag.
"Man skulle tro, at de enkelte sager bidrog til permanente ændringer, men det er ikke min erfaring," sukker han.
Kræver holdningsændring
Nils Mulvad indgav i februar på vegne af Åbenhedstinget sit svar på en høring om, hvordan de offentlige data kan komme ud og arbejde mere effektivt.
Høringen skete i regi af Open Governement Partnership, som er et internationalt initiativ, hvor mere end 50 nationer heriblandt Danmark er samlet for blandt andet at højne demokratiet, teknologibrugen, innovationsudviklingen og borgerdeltagelsen i deltagerlandene.
"Mit høringssvar gik på, at en revision af Offentlighedsloven skal fremsættes som lovforslag så hurtigt som muligt," siger Nils Mulvad og peger på, at den praktiske betydning af ændringen af Offentlighedsloven skulle være, at centrale datasæt som eksempelvis CVR-registreret blev frit tilgængelige for offentligheden.
Han pointerer, at der reelt er et enormt potentiale i de åbne datasæt, men at det i dag kræver en alt for stor indsats for datajournalister, som ham selv, at få noget ud af de offentlige data.
For at løsne op for besværet for applikationsudviklere og datajournalister med interesse i offentlige data mener Nils Mulvad, at det kræver en decideret holdningsændring i embedsapparatet at skabe større åbenhed og mindre hemmelighedskræmmeri, hvis datasættene skal bidrage til noget mere substantielt frem for udvikling af enkelte applikationer og datajournalistiske historier.
Med andre ord mener Nils Mulvad, at det offentlige skal tvinges til at udlevere de data, som vi alle har været med til at betale over skattebilletten.
"I dag er der begrænsede ressourcer til undersøgende journalistik, men offentliggørelsen af alle offentlige data kunne være en måde, som journalisterne kunne angribe deres kritiske historier på, så vi kan få advarselslamperne til at blinke, inden en finansiel krise indtræder," udtaler Nils Mulvad.
Læs også:
Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data
