Læs også:
Kritik: It-strategien sejler i den danske folkeskole
Folkeskolen får intet ud af dyre it-investeringer
I sommerens løb har kritikken haglet ned over den danske folkeskole for at mangle et klart fokus for, hvordan en allerede afsat halv it-milliard skal bruges bedst muligt.
Mere konkret har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) ifølge deres årlige aftale kun afsat 50 millioner kroner i 2012 mod forventeligt 120 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler til især fagene dansk, engelsk og matematik.
Ministeriet for Børn og Undervisning svarer nu på kritikken over for Computerworld.
"En del af strategien er at stimulere efterspørgslen, men markedet for digitale læremidler er et marked i udvikling, og der er stadig behov for flere kvalitetsprodukter," siger Lone Ring fra ministeriets Sekretariatet for it i folkeskolen.
Klar til dobbelt-op
Dermed smasher ministeriet kritikken tilbage til it-industrien, der åbenbart ikke kan levere de digitale læringsmidler, som skolerne efterspørger, og som regeringen i samarbejde med KL har finansieret.
En ældre aftale mellem regeringen og KL har ellers endvidere betydet, at regeringen står klar med en gulerod i form af en fordobling af investeringerne på digitale læringsmidler.
Det vil mere konkret sige, at hvis en skole investerer 100.000 kroner i digitale læringsmidler, så får skolen reelt 200.000 kroner at gøre godt med.
Mangler viden om virkning
Den gulerod har dog ikke fået fyldt de digitale hylder med læringsmateriale, hvilket naturligvis også kan have sine grunde i, at der endnu ikke er et solidt videngrundlag om, hvilke digitale læringsmidler, der virker, og hvilke midler skolerne efterfølgende derfor bør kunne købe ind.
"Der bliver stadig forsket i, hvilken effekt digitale læremidler har. Det gælder også i forhold til elever med særlige behov," siger Lone Ring fra ministeriets Sekretariatet for it i folkeskolen.
Dermed står skolerne fanget i en hønen-og-ægget-diskussion, hvor der på den ene side er store millionbeløb på spil, men ingen produkter.
På den anden side har ministeriet ikke afklaret viden om virkningen af digitale læringsmidler, hvilket ikke ligefrem ansporer it-industrien til at producere de efterspurgte it-læringsmidler.
Dansk Industri: Kom nu i gang
Direktør Tom Togsverd fra Dansk Industris it-brancheforening, ITEK, erkender efter en sondering af markedet for digitale læringsmidler, at it-leverandørerne kunne have gjort et mere grundigt stykke arbejde med at få losset nogle varer ud på hylderne.
"Med skam må vi sige, at udbuddet på nuværende tidspunkt ikke er prangende. Det er virkelig ærgerligt, fordi it-leverandørerne ellers har fået mulighed for at få fordoblet deres afsætning," siger han.
Sådan vil regeringen bruge en halv milliard kroner på it
Han mener derfor, at UNI-C på vegne af Undervisningsministeriet har handlet ganske professionelt ved at holde på pengene, inden der er brugbare digitale læringsmidler til rådighed på Materialeplatformen.
"Mit råd til udviklerne er derfor, at deres produkter skal frem fra gemmerne, så det manglende udbud ikke bliver et argument for at holde på pengene," siger han og tilføjer, at forskning omkring virkningen af digitale læringsmidler naturligvis er smart, så længe det ikke bare bliver en tidsrøver.
Sådan er it-budgettet til skolerne
Udover indkøb af digitale læringsmidler er det regeringens hensigt, at den budgetterede halve milliard skal bruges på flere forskellige områder.
Det gælder mere specifikt på forskning i brugen af digitale læringsmidler på såkaldte demonstrationsskoler og opstilling af digitale læringsmål for den enkelte elev.
Budgettet fra Ministeriet for Børn og Undervisning ser således ud frem mod 2015:
2012: 120 millioner kroner*
2013: 120 millioner kroner
2014: 130 millioner kroner
2015: 130 millioner kroner
*Der er reelt kun afsat 50 millioner kroner i 2012, men de 70 millioner kroner er tilbageholdt på grund af manglende it-læringsmidler med kvalitet. Endnu er der ikke truffet beslutning om, hvordan de resterende 70 millioner kroner skal bruges i perioden 2013 til 2015.
Samtidig med regeringens mål med den halve milliard kroner, står KL med forpligtelsen om at sørge for infrastrukturen, hvilket blandt andet gælder trådløse net.
Du kan læse mere om KL's egne planer med udbygning af infrastrukturen her.
Læs også:
Kritik: It-strategien sejler i den danske folkeskole
