Sådan beskytter du dig imod den nye Java-sårbarhed

Se hvordan du kan beskytte din computer mod at blive kompromitteret på grund af den nye sårbarhed i Java.

Artikel top billede

Læs også: Ekstremt farlig sårbarhed i Java udnyttes af hackere.

Computerworld News Service: Der findes ifølge sikkerheds-eksperter adskillige måder, som man kan anvende til at beskytte sin computer mod angreb via en ny og endnu ikke rettet sårbarhed i alle versioner af Java Runtime Environment 7.

Du kan læse mere om sårbarheden her.

De fleste af disse forslag har visse ulemper eller er kun relevante for bestemte systemkonfigurationer eller miljøer.

I fraværet af en officiel rettelse fra Oracle er det dog håbet, at brugerne vil kunne anvende én eller en kombination af dem til at reducere risikoen for, at deres systemer kompromitteres.

Sårbarhed udnyttes aktivt

Analytikere fra sikkerhedsfirmaet FireEye offentliggjorde opdagelsen af den nye sårbarhed i Java søndag og oplyste, at den aktivt udnyttes i et begrænset antal angreb.

Dagen efter dukkede der en fungerende proof of concept-angrebskode op på nettet, som blev integreret i Metasploit, der er et open source-sikkerhedsværktøj til test af netværk, som bruges af mange penetrations-testere.

Den nye sårbarhed anses for at være ekstremt farlig og kan udnyttes til at køre skadelig kode på et system alene ved at brugeren besøger en skadelig webside på en browser, hvor Java-plugin'et er slået til.

Du bør afinstallere Java

Den eneste anbefaling, der går igen blandt de fleste sikkerhedseksperter, med hensyn til hvordan brugerne selv kan beskytte deres systemer fra angreb via denne sårbarhed, er at afinstallere Java eller i det mindste deaktivere Java-plugin'et i deres browsere.

Hvordan man gør det, kan man læse detaljerede instruktioner om i en sikkerhedsmeddelelse, offentliggjort af United States Computer Emergency Readiness Team (US-CERT) mandag.

Dette er sandsynligvis den mest effektive metode til at minimere risikoen associeret med Java, både hvad angår den nye sårbarhed og eventuelle sårbarheder, der opdages i fremtiden.

Denne tilgang har dog den ulempe, at den ikke er praktisk gennemførlig i visse miljøer. 

Det gælder ikke mindst professionelle miljøer, hvor Java-baserede webapplikationer er afgørende for driften.

"De fleste forbrugere har stort set aldrig brug for Java, men mange erhvervsbrugere har brug for Java til ting såsom GoTo Meeting og WebEx," forklarer Chester Wisniewski, der er sikkerhedsrådgiver hos leverandøren af antivirussoftware Sophos.

"I et forretningsmiljø kan man være i stand til at kontrollere JavaW.exe og sørge for, at den kun kører bestemte applets eller opretter forbindelse til kendte IP-adresser til services, man har brug for, og som kræver Java."

Sådan gør du med IE, Chrome og Firefox

En anden løsning foreslås af Wolfgang Kandek, der er teknologidirektør hos sikkerhedsleverandøren Qualys.

Den består af, at man anvender den zone-baserede sikkerhedsmekanisme i Internet Explorer til at begrænse, hvilke websites, der har tilladelse til at indlæse Java-applets.

Som bruger kan man forbyde brugen af Java i Internet-zonen ved at indstille Windows-registernøglen 1C00 til 0 under HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Internet Settings\Zones\3 og kun tillade Java på hvidlistede websites på listen over såkaldt pålidelige websteder, der er tillid til, forklarer Kandek mandag i et blogindlæg.

Brugere af Google Chrome og Mozilla Firefox kan opnå lignende resultater ved at indstille deres browsere sådan, at de som standard blokerer plugin-baseret indhold fra at blive indlæst, indtil brugeren eventuelt godkender indlæsningen.

Denne tilgang gør det også muligt at hvidliste websites.

Understøttes i Chrome

Chrome har længe understøttet denne funktion og det er let at slå den til under Beskyttelse af personlige oplysninger i de avancerede indstillinger.

I Firefox er funktionen dog stadig under udvikling og kan kun aktiveres ved, at man løfter motorhjelmen på browseren og går ind i about:config, hvor man skal ændre værdien "false" til "true" for indstillingen plugins.click_to_play.

Det kan ikke anbefales til almindelige brugere.

Det kan derimod den populære sikkerhedsudvidelse NoScript, der sørger for, at ethvert plugin-baseret indhold aktivt skal godkendes af brugeren, før det indlæses.

Denne udvidelse og andre med lignende funktionalitet kan downloades fra Mozillas store samling af tilføjelser til Firefox.

Brugerens ansvar

Denne tilgang med individuel godkendelse af indhold sætter en stopper for, at sårbarheden automatisk udnyttes, men den forhindrer ikke brugerne i manuelt at godkende indlæsningen af skadelige applets, når de anmodes om det.

Derfor lander opgaven med at vurdere risikoen i sidste ende på brugerens skuldre.

En anden brugerafhængig måde at reducere risikoen for at blive offer for en skadelig Java-applet er at anvende én browser, hvor Java er deaktiveret, til generel brug, men anvende en anden, hvor Java aktiveret, udelukkende til at få adgang til de Java-baserede webapplikationer, man har tillid til.

En sådan tilgang kan muligvis være svær at håndhæve på et virksomhedsnetværk.

Den kan dog være nyttig for sikkerhedsbevidste brugere, der jævnligt har brug for at anvende bestemte webbaserede Java-applikationer fra deres personlige computere.

Læs også: Ekstremt farlig sårbarhed i Java udnyttes af hackere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | København

Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune