Forbud mod robot-handler på fondsbørserne på vej

I mange år har supercomputere med lynhurtige internetforbindelser og komplekse algoritmer manipuleret aktiemarkederne. Det skal der nu gøres op med.

Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Ladet med en supercomputer, en hurtig forbindelse og en kompleks algoritme har store kapitalfonde i en lang årrække udnyttet og manipuleret et hul, der i kølvandet på teknologiske fremskridt, er dukket op. 

Der er tale om såkaldt high frequency trading (HFT) eller automatiseret handel på børsmarkederne.  

Her agerer en computer helt på egen hånd ud fra nogle definerede kriterier.

Programmerne baserer de forskellige handler på data fra markederne, og det er blevet mere og mere udbredt. 

Aktie-computerne udnytter uhyre korte tidsintervaller til at tjene nogle få penge, men det gøres rigtig mange gange per dag, hvilket giver kæmpe summer på bundlinjen.

Algoritmerne går amok

Men der har været eksempler på, at HFT kan gå meget galt.

Down-Jones-indekset i USA oplevet det, man kalder for et flash-crash. Her faldt indekset på få minutter næsten 10 procent, fordi algoritmerne gik amok og begyndte at sælge aggressivt ud. 

Det slog bunden ud af markedet 6. maj 2010, og var et af de største point-fald (998.5) på det amerikanske aktieindeks. 
 

Nu er det nok
Europaparlamentets Økonomiudvalg har netop besluttet at indføre reguleringer for at sætte en stopper for denne type handler.

"Planen med disse reguleringer er at give mere gennemskuelighed og undgå at markedet for eksempel løber løbsk på grund af en computerfejl," siger Dan Jørgensen (S), der har siddet med ved forhandlingerne i Økonomiudvalget.

"Man skal selvfølgelig have lov til at anvende både computere og programmer til at handle på aktiemarkedet, for det gøre det også meget hurtigere og nemmere. Men der bør være reguleringer af computerhandlerne, så vi undgår de uheldige effekter," siger Dan Jørgensen.

De nye regler betyder i praksis, at et bud skal være ude i markedet i minimum et halvt sekund, hvilket i dag kan gøres mere end hundrede gange hurtigere.

Antagelsen er, at dynamikken i markedet vil ændre sig, fordi man ikke længere på samme måde kan konkurrere på hastighed.

Så hurtigt kan loven blive indført

Projekt hurtig internet

Men ind til videre er der ingen begrænsning på, hvor hurtigt man kan foretage aktiehandler.

Det betyder, at computerne automatisk kan gå ind og se, hvordan markedet opfører sig på forskellige handlinger, og derved udnytte informationen til at tjene milliarder af kroner.

At der er mange penge på spil, er det transatlantiske kabelprojekt, Project Express, et godt eksempel på.

Projektets eneste formål er nemlig at styrke high frequency trading, hvilket gøres ved at levere endnu hurtigere internetforbindelse.

Nyeste skud på stammen er at bygge den korteste og hurtigste netværksrute mellem New York og London, der vil have en latency på under 60 millisekund.

Det er kun en forbedring på fem millisekund i forsinkelsen, ifølge en rapport fra Finance Watch, men altså stadig helt afgørende, når computere skal handle og reagere så hurtigt som muligt.

Udrulning i 2014

I slutningen af oktober vil loven efter alt sandsynlighed også blive vedtaget i selve Europaparlamentet.

Hvis Ministerrådet også vedtager loven, kan vi efter alt at dømme se frem til en egentlig udrulning i 2014.

"Der har været en stor lobbyindsats mod at gøre noget i mange år, for der jo nogen, der tjener rigtig mange penge på det her. Vi er selvfølgelig ikke interesseret i et klima, hvor man ikke kan handle effektivt og hurtigt. Det handler om at finde de rigtige løsning, og det er så det, vi forsøger nu," siger Dan Jørgensen.

Læs også:

Sådan kan it smadre vores økonomi fuldstændigt.

Reportage: Sådan omsætter Fondsbørsen for milliarder med it.

Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest