Forbud mod robot-handler på fondsbørserne på vej

I mange år har supercomputere med lynhurtige internetforbindelser og komplekse algoritmer manipuleret aktiemarkederne. Det skal der nu gøres op med.

Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Ladet med en supercomputer, en hurtig forbindelse og en kompleks algoritme har store kapitalfonde i en lang årrække udnyttet og manipuleret et hul, der i kølvandet på teknologiske fremskridt, er dukket op. 

Der er tale om såkaldt high frequency trading (HFT) eller automatiseret handel på børsmarkederne.  

Her agerer en computer helt på egen hånd ud fra nogle definerede kriterier.

Programmerne baserer de forskellige handler på data fra markederne, og det er blevet mere og mere udbredt. 

Aktie-computerne udnytter uhyre korte tidsintervaller til at tjene nogle få penge, men det gøres rigtig mange gange per dag, hvilket giver kæmpe summer på bundlinjen.

Algoritmerne går amok

Men der har været eksempler på, at HFT kan gå meget galt.

Down-Jones-indekset i USA oplevet det, man kalder for et flash-crash. Her faldt indekset på få minutter næsten 10 procent, fordi algoritmerne gik amok og begyndte at sælge aggressivt ud. 

Det slog bunden ud af markedet 6. maj 2010, og var et af de største point-fald (998.5) på det amerikanske aktieindeks. 
 

Nu er det nok
Europaparlamentets Økonomiudvalg har netop besluttet at indføre reguleringer for at sætte en stopper for denne type handler.

"Planen med disse reguleringer er at give mere gennemskuelighed og undgå at markedet for eksempel løber løbsk på grund af en computerfejl," siger Dan Jørgensen (S), der har siddet med ved forhandlingerne i Økonomiudvalget.

"Man skal selvfølgelig have lov til at anvende både computere og programmer til at handle på aktiemarkedet, for det gøre det også meget hurtigere og nemmere. Men der bør være reguleringer af computerhandlerne, så vi undgår de uheldige effekter," siger Dan Jørgensen.

De nye regler betyder i praksis, at et bud skal være ude i markedet i minimum et halvt sekund, hvilket i dag kan gøres mere end hundrede gange hurtigere.

Antagelsen er, at dynamikken i markedet vil ændre sig, fordi man ikke længere på samme måde kan konkurrere på hastighed.

Så hurtigt kan loven blive indført

Projekt hurtig internet

Men ind til videre er der ingen begrænsning på, hvor hurtigt man kan foretage aktiehandler.

Det betyder, at computerne automatisk kan gå ind og se, hvordan markedet opfører sig på forskellige handlinger, og derved udnytte informationen til at tjene milliarder af kroner.

At der er mange penge på spil, er det transatlantiske kabelprojekt, Project Express, et godt eksempel på.

Projektets eneste formål er nemlig at styrke high frequency trading, hvilket gøres ved at levere endnu hurtigere internetforbindelse.

Nyeste skud på stammen er at bygge den korteste og hurtigste netværksrute mellem New York og London, der vil have en latency på under 60 millisekund.

Det er kun en forbedring på fem millisekund i forsinkelsen, ifølge en rapport fra Finance Watch, men altså stadig helt afgørende, når computere skal handle og reagere så hurtigt som muligt.

Udrulning i 2014

I slutningen af oktober vil loven efter alt sandsynlighed også blive vedtaget i selve Europaparlamentet.

Hvis Ministerrådet også vedtager loven, kan vi efter alt at dømme se frem til en egentlig udrulning i 2014.

"Der har været en stor lobbyindsats mod at gøre noget i mange år, for der jo nogen, der tjener rigtig mange penge på det her. Vi er selvfølgelig ikke interesseret i et klima, hvor man ikke kan handle effektivt og hurtigt. Det handler om at finde de rigtige løsning, og det er så det, vi forsøger nu," siger Dan Jørgensen.

Læs også:

Sådan kan it smadre vores økonomi fuldstændigt.

Reportage: Sådan omsætter Fondsbørsen for milliarder med it.

Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S