Dansk apparat skal hindre pc-snag

Danske Secure Access Management har store forventninger til det lille apparat Peep Controller, som automatisk lukker pc'en ned, når brugeren fjerner sig fra skærmen, og tænder den, når han nærmer sig igen. Det kan hindre fremmede blikke på fortrolige dokumenter.

Det lille nordsjællandske it-selskab Secure Access Management har store forventninger til en bærbar radiosender til computeren, som selskabet vil lancere i næste uge under navnet "Peep Controller".

Ideen bag det lille apparat er lige så simpel som teknologien inde i de to små bokse. Den ene af de to bokse skal bæres på kroppen, mens den anden skal tilsluttes tastatur og skærm.

Mellem apparaterne er der et svagt radiosignal, der kun rækker omkring halvanden meter. Bliver afstanden mellem bruger og computer større, går både harddisk og skærm i sort, mens tastaturet låses.

Når brugeren kommer inde for rækkevidde igen, tændes det hele igen automatisk.

Ingen kig til fortroligt info

På den måde kan bogholderi-afdelinger, banker, læger og andre, der ofte har fortrolige oplysninger om for eksempel økonomi, fyresedler eller sygdom fremme på deres computerskærme, hindre, at fremmede får mulighed for at kigge med.

- Man går jo ikke sådan rundt og kigger hinanden over skuldrene med vilje. Peep Controller sigter mere mod at hindre, at folk tilfældigt får adgang til at kigge på fortrolige sider - for eksempel i lønafdelinger eller hos læger, hvor der ofte er mange mennesker i samme rum, siger Per Winther, administrerende direktør og medejer af Secure Access Management.

Ideen til den lille radiosender opstod, da en af Secure Access Managements tre ejere - en praktiserende læge - ønskede at forhindre, at patienterne fik mulighed for at kigge med på hans computerskærm, når han gik ud af lokalet, uden at han af den grund skulle besvære sig med password og lukke-manøvrer.

Investeret millionbeløb

De tre ejere af Secure Access Management har investeret et million-beløb i virksomheden, som indtil videre er helt baseret på Peep Controller.

- Vi har fire nye produkter klar, men jeg tror nu ikke, at vi har mod på at fortsætte og lancere dem, hvis ikke dette produkt bliver en succes. De nye produkter ligner, men kan lidt mere - for eksempel fungere på en bærbar pc, siger Per Winther.

Prisen for Peep Controller bliver på omkring 500 kroner, og Secure Access Managements mål er en ugentlig produktion på mellem 1.000 og 2.000 apparater.

- Vi forhandler i øjeblikket med en stor amerikansk bank, der i givet fald skal bruge 7.000 apparater, og vi har fået henvendelser fra Israel, Storbritannien, Grønland og altså USA. Vi forventer, at vi kan sælge en del Peep Controllere, siger Per Winther.

Han ser især potentiale i computer-leverandører, der vil smide en Peep Controller med oven i hatten, når en kunde køber en pc.

- Vi kan i hvert fald konstatere, at det er meget nemt at sælge en Peep Controller med, når folk alligevel er ved at købe en computer, siger han.

I første omgang bliver apparatet produceret på en fabrik i Kina. Alt tyder dog ifølge Per Winther på, at Secure Access Management vil flytte produktionen tilbage til Danmark, hvis efterspørgslen for alvor tager fart.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S