Ny USA-lov skal stoppe jobflytning til Indien

USA vil med en ny lov sætte en stopper for den omfattende flytning af højtbetalte job til det Indien. Loven forbyder flytning af alle job med tilknytning til det offentlige. Samtidig åbner Indien for nye beskatningsregler, der kan blive dyre for virksomheder, som har outsourcet.

Indiens teknologi-industri er voldsomt utilfreds med en kommende amerikansk lov, der vil forbyde at outsource alle funktioner og job til udlandet, hvis de har forbindelse til den offentlige sektor i USA, skriver Financial Times.

Den prisbillige indiske teknologi-industri mener, at lovforslaget er protektionistisk og at det strider mod hele ideen om varernes fri bevægelighed.

Selvom kontrakter med amerikanske selskaber kun står for omkring to procent af Indiens samlede indtjening på it, kan den kommende lov få stor effekt på den indiske it-industri.

Indien: Stor skade
Den indiske minister for informations-teknolog, Arun Shourie, siger, at loven forårsager stor skade på debatten om fri handel. Også it-branchens fællesorganisation er bestyrtet og bedyrer, at den havde "håbet på bedre rådgivning", inden loven blev vedtaget.

Det nye amerikanske lovforslag blev godkendt af det amerikanske senat fredag og skal nu endeligt godkendes af præsident Bush.

Det sker, samtidig med at flere større virksomheder er begyndt at slå en bremse i den ellers tiltagende outsourcing af forskellige funktioner til Indien. Det skyldes, at Indien har indført en ny skat, der tillader den indiske regering at opkræve skat af en del af den globale indtjening i de virksomheder, der har valgt at outsource funktioner til landet, skriver Financial Times.

USA har i de seneste år mistet mange tusinde højt betalte specialistjob i teknologi-branchen til prisbillige lande i Østeuropa og Sydøstasien, hvor arbejdskraften er veluddannet, men betydeligt billigere.

Indiens teknologi-industri har oplevet stor vækst i det seneste år, hvor den samlede omsætning har været på godt 93 milliarder kroner. Det er en tredjedel højere end året før, og man regner med, at to tredjedele af væksten kommer fra amerikanske virksomheder, der har outsourcet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub