Så mange data har den danske stat logget om dit liv

Telebranchen har i løbet af 2012 logget et svimlende antal data om danskerne. Se her, hvor mange registreringer, der er blevet foretaget på hver dansker.

Artikel top billede

Danske teleselskaber gemte i 2012 godt 900 milliarder forskellige informationer om danske virksomheders og borgeres adfærd på telefon, internet og mail som følge af den omstridte logningsbekendtgørelse.

Det fortæller Jakob Willer, der er direktør hos telebranchens interesseorganisation, Telekommunikations-industrien i Danmark. 

Næsten en fordobling

900 milliarder oplysninger er næsten en fordobling i antallet af loggede data, siden teleselskaberne i 2010 senest opgjorde antallet af logninger til 550 milliarder poster.

"Det svarer til 145.000 forskellige registreringer per dansker," siger Jakob Willer.  

Regner man videre på tallene, viser det sig, at teleselskaberne hver dag gemmer 397 nye oplysninger om eksempelvis hvilke hjemmesider, hver dansker har besøgt, og oplysninger om hvem, de har ringet til.

Datasættene fortæller også, hvor telefonopkald og sms'er er foretaget, og hvor de geografisk er foretaget. 

"Langt størstedelen af disse data er sessionslogning, det vil sige registreringer af internetadfærd," siger Jakob Willer. 

Heftig kritik af loven

Logningsbekendtgørelsen betyder at teleselskaberne siden den 15. september 2007 som en følge af et EU-direktiv dag og nat har gemt milliarder af oplysninger om danskernes internet- og telefonkommunikation.

Men den danske implentering af logningen har af kritikere, med teleselskaberne i front, været udskældt for at være langt mere vidtrækkende, end EU oprindeligt lagde op til.

Især sessionslogningen af internettrafikken har været svær at implementere i andre medlemslande, hvor forfatningsregler har drillet, og Danmark er ifølge teledirektøren det eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet. 

Den danske logning har udspring i terrorpakke to fra midtnullerne, og havde oprindeligt til hensigt at gøre det muligt for politi og efteretningstjenester at få de personfølsomme oplysniger udleveret mod dommerkendelse ved mistanke om meget alvorlig kriminalitet med en straframme på over seks år.

Svært at dokumentere brugen

Imidlertid har politiet ikke kunnet redegøre for at have brugt oplysningerne til dette, sådan som det fremgik af en høring i Folketinget i forsommeren 2012.

"Ud fra de oplysninger, som politiet har fremlagt, er det meget tydeligt, at disse oplysninger stort set ikke bliver brugt og kun i meget ringe omfang efterspurgt. Og jeg har reelt ikke set nogen fremlagte eksempler på, at oplysnigerne har været anvendt," siger Jakob Willer.

Andre end politiet bruger dine teleoplysninger

Kort efter stod det klart, at der tegnede sig et flertal for at afskaffe den danske specialitet i form af internetlogning. 

Sessionslogningen af internettrafikken følger ikke af EU-reglerne, og Danmark er ifølge teledirektøren den eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet.

Skat bruger oplysningerne

Mens de uhyrlige mængder oplysninger om danske borgere og virksomheders gøren og laden på nettet tilsyneladende ikke har fundet den store anvendelse hos politiet, har andre fundet noget at bruge dem til. 

Eksempelvis Skat, der i en række tilfælde har krævet teleoplysninger gemt hos teleselskaber udleveret i jagten på skatteunddragere.   

Politi og andre myndigheder har i en række tilfælde også fået udleveret teleoplysningerne, efter at de burde være slettet, har Computerworld tidligere afsløret.  

Vokseværk i logningen 

Da teleskaberne tændte for datalagringen tilbage i 2007 regnede brancehen med at gemme omkring 15.000 oplysninger om hver dansker per år. Det er det tal som nu er vokset faktor med 10 til 145.000 registreringer om året. 

Teleselskaberne opgjorde i sin tid omkostningerne ved logningen til 200 millioner kroner i oprettelse og 50 millioner i drift om året. En pris der ikke er blevet billigere, siger telechefen.

Omkostningerne går blandt andet til den høje sikkerhed omkring de personfølsomme data og den 24/7 bemanding, der skal stå til rådighed, hvis myndighederne efterspørger nogle af de mange oplysninger. 

"Det er omfattende hardware og der er en masse vedlige-holdelse og administration. Og når det kommer til stykket, så er der ikke andre til at betale end kunderne," siger Jakob Willer. 

Derfor vil han have politikerne til at fjerne den udskældte logning af internettrafik nu. 

"Jeg synes, at det er grotesk, at man tvinger teleselskaberne til at registrere så utroligt store mængder data om danskernes internetadfærd, som man ikke bruger til en pind," siger han til Computerworld.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI-agenterne kommer vrimlende

Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

Csis Security Group A/S

Sales Executive

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Akademikernes A-kasse

Data Scientist til Akademikernes A-kasse

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S