Computerworld News Service: Sidste år annoncerede Red Hat planer om at tilbyde OpenStack på abonnementsbasis som et kommercielt produkt til store virksomheder.
OpenStack er et open source-software til opbygning af private og offentlige clouds.
Red Hats udviklere bidrager til projektet og virksomheden har erfaring med at lave kommercielle produkter ud af open source-projekter og tilbyde dem på abonnementsbasis.
De to mest kendte er nok Red Hat Enterprise Linux (RHEL), der er en kommerciel udgave af Fedora-distributionen af open source-styresystemet Linux, samt JBoss Enterprise Middleware, der er baseret på JBoss-community-projekter.
Virksomheder som Red Hat tjener mange penge på at sælge produkter baseret på open source-projekter.
Men hvis den underliggende software er frit tilgængelig, hvad er det så, man betaler for, når man abonnerer på disse produkter?
1. Support i enterprise-klasse
Når ens virksomhed bruger software på forretningskritiske områder, er der brug for adgang til support, når softwaren ikke fungerer som forventet
Med proprietær software er det en selvfølge, at der er adgang til support, men med gratis open source-software må man som regel nøjes med den hjælp og støtte, som projektets community af udviklere kan tilbyde.
I det tilfælde er der ingen servicegarantier og ingen døgnbetjent telefonsupport.
Der findes tredjeparter, der tilbyder kommerciel support til udvalgt open source-software, men Gordon Haff, der er senior manager hos Red Hat, hævder, at virksomheder som Red Hat, der sponsorer og kommercialiserer open source-projekter, er i en bedre position til at yde support end sådanne tredjeparter.
"En af de vigtigste værdier, vi leverer, er, at i forbindelse med størstedelen af den kernesoftware-teknologi, vi tilbyder, benytter vi os af de eksperter, som faktisk er hovedbidragyderne til den givne software," forklarer han.
"Endnu vigtigere, så er de centrale i udvikler-community'et og kan derfor sørge for at gennemføre ændringer eller rettelser for dig, når der er behov for det," tilføjer han.
Vær med til at bestemme
2. Indflydelse på nye funktioner
En fordel ved at betale abonnement er således ifølge Haff, at det i mange tilfælde betyder, at man har indflydelse på produktets roadmap.
Det er selvfølgelig ikke tilfældet, hvis man selv blot downloader og kører open source-software.
Hvis der er særlige funktioner, man kunne tænke sig, at fremtidige versioner af softwaren fik, så kan et abonnement være en omkostningseffektiv måde at få sådanne funktioner integreret i et produkt.
Ironisk nok må betalende kunder dog oftest vente længere på nye funktioner end gratisbrugerne, fordi nye funktioner udrulles i de almene open source-projekter, før de når til de kommercielle udgaver af softwaren.
Med andre ord er Fedora mere på forkant med udviklingen end RHEL.
3. Stabile produkter, hurtige rettelser og forudsigelige livscyklusser
Virksomheder som Red Hat tester, justerer og fejlfinder på tværs af en bred vifte af hardware, konfigurationer og applikationer, før ny kode fra open source-projekter tages med i de kommercielle produkter, forklarer Haff.
Det kræver selvsagt anseelige ressourcer - folk, processer, systemer og infrastruktur - og mere end noget andet er det vel sagtens den heraf resulterende stabilitet og pålidelighed, man betaler for.
Det har den konsekvens, at enhver aktuel version af RHEL som regel er flere udgivelser bag Fedora, og da udvikler-community'et bag Fedora ikke leverer rettelser til forældede versioner, sørger Red Hat for løbende sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser til RHEL som del af abonnementet.
Nye funktioner, der dukker op i den seneste version af Fedora, vil også i visse tilfælde blive porteret til RHEL, fortæller Haff.
Til forskel fra frie open source-projekter, har abonnementsbaserede kommercielle open source-produkter som regel en klart defineret livscyklus, der fastlægger, hvor længe hver version vil modtage funktionelle forbedringer, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer.
Det gør det muligt for erhvervskunder at planlægge opgraderinger og om nødvendigt synkronisere udrulning af ny hardware med udrulning af en softwareopgradering.
Her får du mere for pengene
4. Ekstra funktionalitet
I mange tilfælde indeholder kommercielle open source-produkter ekstra funktioner, som ikke findes i den open source-software, produktet er baseret på.
For eksempel kan nævnes Big Switch Networks, der sponsorerer et open source-netværks-controller-projekt ved navn Floodlight. Virksomhedens kommercielle produkt Big Network Controller er bygget på dette open source-projekt.
En af fordelene ved at betale for det kommercielle produkt er den ekstra funktionalitet, man får.
"BNC er bygget på Floodlight, men inkluderer ekstramoduler til blandt andet sporing, statistik, skalerbarhed af ydeevnen.
Disse ekstramoduler er ikke open source," oplyser Andrew Harding, der er senior director hos Big Switch Networks.
Big Network Controller giver også mulighed for udrulning af flere forskellige noder - hvilket er noget de fleste store virksomheder efterspørger i en netværks-controller med hensyn til failover.
Det er en funktion, der er fraværende i Floodlight.
5. Integreret hardware- og softwareløsning
Det er ofte værd at betale for en samlet hardware- og softwareløsning, der indeholder open source-software, fordi det garanterer, at man får en løsning, der fungerer.
Eksempelvis udvikler, vedligeholder og sponsorerer Digium open source-PBX-telefoni-softwareprojektet Asterisk.
Udover at tilbyde support til Asterisk, der er bakket op af en serviceaftale, sælger virksomheden hardware, der er designet til at forbedre softwaren, på samme måde som Big Switch Networks tilbyder ekstramoduler i sin kommercielle udgave af Floodlight.
Denne hardware inkluderer udstyr til redundans, der givet et fysisk failover-lag til telefonforbindelserne, så kommunikationen automatisk flyttes til en assisterende Asterisk-server i tilfælde af hardware- eller softwarenedbrud på den server, der normalt kører Asterisk.
Digium tilbyder også en række IP-telefoner med særlige Asterisk-funktioner såsom mulighed for at modtage support og blive konfigureret via fjernadgang, samt PSTN-indstikskort, der understøttes til Asterisk-miljøer.
Så selvom man strengt taget ikke betaler for selve softwaren, så betaler man for den samlede løsning, der bygger på softwaren.
"Mange virksomheder vil ikke blot have Asterisk, men ønsker at købe en samlet telefoniløsning, som inkluderer både software, support, telefoner og failover-egenskaber," siger David Duffett, der er community-chef for Asterisk.
6. Billige platforme til proprietære produkter
Digium er usædvanlig i den henseende, at virksomheden udover at distribuere Asterisk under open source- licensen GPLv2 også gør sin software tilgængelig via en billig kommerciel licens.
Det kan være nyttigt, hvis man ønsker at modificere koden og inkorporere den i sine egne kommercielle produkter.
Det handler om en kommerciel indpakning
Det, man generelt betaler for med et abonnement på et produkt baseret på open source, er en kommerciel indpakning af den åbne kildekode.
Med det menes ting som support, test, hardwarecertificering og forudsigelige produktlivscyklusser.
"Ved at betale et abonnement får du samme oplevelse som med proprietær software, men bare langt billigere," understreger Haff.
Læs også:
Derfor vinder open source-firmaer ikke store ordrer.
Friheden til at vælge leverandør: Måske det væsentligste argument for open source.
Her gav open source baghjul til standardsoftware.
Skift til open source førte til sekscifret overskud.
Derfor er folk ligeglade med om det er open source.
Oversat af Thomas Bøndergaard
