Der er ikke særligt meget prestige eller nogen særlig opmærksomhed eller gennemslagskraft forbundet med posten, der til gengæld er teknisk svær og favner både teknologi, samfundsudvikling, økonomi, uddannelse og erhvervslivet.
For at det ikke skal være nok: På den anden side af hegnet sidder den danske it-branche med dens brogede flok af kodere, udviklere, projekt-folk, system-folk, penge-folk, strateger, direktører og mange andre.
Fælles for dem er, at de ofte ved rigtigt meget, ofte er rigtigt veluddannede, ofte har rigtigt mange meninger og næsten altid er meget indsigtsfulde på netop deres område - og selvfølgelig langt mere indsigtsfulde end en it-ordfører uden langvarig it-uddannelse og dyb erfaring med it-teknologier og hele industrien og dens dynamik.
Top-politikeres springbræt
Men man skal ikke tage fejl: It-ordførerne er ikke nødvendigvis så dumme, som nogle af de kloge it-folk måske tror.
Det viser historien, der rummer en stribe eksempler på top-politikere, der har formået at udnytte it-ordførerposten maksimalt til politisk profilering og politisk indflydelse.
Kendte top-politikere som Kristian Jensen (V), Thomas Adelskov (S), Morten Messerschmidt (DF), Magnus Heunicke (S) og Morten Østergaard (R) er nogle af eksemplerne på dette.
De kom ind som unge talenter og tog bolden op.
Kristian Jensen avancerede til en tung post som finans-ordfører, Thomas Adelskov avancerede til arbejdsmarkeds-ordfører, mens Magnus Heunicke blev trafik-ordfører.
Morten Messerschidt kom til EU som parlamentariker, mens Morten Østergaard blev videnskabsminister.
På den anden side findes der mange it-ordførere, der aldrig fik gjort nogen forskel, men som forsvandt i glemslen uden at flytte noget.
Man kan, hvis man vil
Pointen er, at det er op til den enkelte it-ordfører selv at formulere sit job og selv sørge for, at det tildelte ansvarsområde bliver snakket op til noget vigtigt - at det får politisk fokus og kant.
Det kræver en vis grad af indsigt og viden, en del politisk næse, klare politiske visioner for, hvad man vil (og ikke vil) samt en forståelse for områdets udviklings-potentiale.
Nøjagtigt som det er tilfældet for alle andre ordfører-poster, der heller ikke ville være noget særligt, hvis ikke de blev drevet af dygtige politikere.
Artiklen fortsætter på næste side...
