Staten tager open source ind i varmen

Det offentlige tager open source til sig i en ny rammeaftale om softwareleverancer fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). I den nye aftale indgår en stribe open source-produkter, som de offentlige myndigheder kan tage i brug med markante rabatter. Sun og Computer Associates er nye leverandører i aftalen.

Staten tager nu for alvor open source-software til sig. Det sker med den nye tre-årige aftale om software-køb for mindst halvanden milliard kroner, som Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) netop har indgået med syv softwareleverandører.

SKI-aftalen indeholder en række open source-produkter, som indkøbere i den offentlige sektor nu kan hive ned fra hylderne og sætte i drift til rabatpriser.

Ifølge Søren Jakobsen, administrerende direktør i SKI, ligger "nye strømninger" til grund for, at open source nu er kommet med i den store rammekontrakt.

- Det er et meget dynamisk område, som vi nu har givet den offentlige sektor en ny og attraktiv mulighed for at komme i nærkontakt med, siger han.

Desuden planlægger det offentlige at udvide mængden af open source-produkter i kommende rammeaftaler og endda muligvis indgå separate open source-rammeaftaler på længere sigt.

To nye leverandører

To nye softwareleverandører er kommet med i rammeaftalen, Sun Microsystems og Computer Associates. De øvrige leverandører er Microsoft, IBM, Novell, Oracle og Citrix.

Det er hensigten, at rammeaftalen skal udløse besparelser for det offentlige på mellem 75 og 100 millioner kroner om året. Besparelserne skal komme via aftalens rabatordninger, hvor de offentlige myndigheder for eksempel kan opnå rabatter på mellem 20 og 50 procent på softwaren fra ramme-leverandørerne på grund af koordineringen af deres it-indkøb.

- Den ny kontrakt giver betragtelige økonomiske fordele for den offentlige sektor, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Han understreger, at regeringen fortsat har fokus på en sammenhængende softwarestrategi og åbne standarder.

Rammeaftalerne indeholder både konkret system- og applikationssoftware og opgraderinger, support og uddannelse af offentligt ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank