Pengene vælter ud af CSC: Så slemt står det til

ComputerViews: Pengene vælter fortsat ud af CSC Danmark med enorm hast. Er selskabet på rette vej trods de mange kæmpe-underskud? Få et bud her.

Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

ComputerViews: Pengene vælter ud af kriseramte CSC Danmark, der i det netop offentliggjorte regnskab må notere sig endnu et kæmpeunderskud på 202 millioner kroner. Forrige år var underskuddet 894 millioner. Året før igen var det 355 millioner kroner.

I alt har CSC med en enkelt undtagelse konstant haft underskud siden 2006, og selskabet har alene i de seneste fem år tabt i alt næsten 1,8 milliarder kroner på bundlinien.

Vi skrev om det nye underskud i artiklen CSC Danmark får nyt kæmpe-underskud.

Lad os tage et kig på CSC's helbred. Er et underskud på 'blot' 202 millioner kroner udtryk for, at CSC faktisk er på rette vej eller er selskabet på katastrofens rand?

Stor, gumpetung skude skal vendes

CSC Danmark har i nogle år været i gang med en stor turn around, der dels skal strømline den danske forretning, dels er led i en global CSC-plan om at gøre selskabet mere profitabelt.

Det har været strengt nødvendigt for det gigantiske selskab, der på mange måder er blevet overhalet af udviklingen på it-servicemarkedet, hvor skarpere, mere trimmede og langt mere fokuserede virksomheder er dukket op i de senere år.

Her har CSC været plaget af en tonstung legacy, en enorm og lidt for magelig organisation ræget af lukrative kæmpeordrer, der lidt for nemt er landet i ordrebøgerne.

Regnskabsrod og manglende orden i geledderne

På ledelsessiden har selskabet været plaget af manglende orden i gelederne, stor udskiftning og ikke mindst en sag om regnskabsmanipulation i de nordiske lande, der har skabt store dønninger. Den kan du læse mere om her.

På medarbejdersiden har CSC Danmark blandt andet været alvorligt presset af høje lønninger og en hæmmende overenskomst, der gjorde det ekstremt dyrt at tilpasse virksomheden efter dets indtægter. Det kan du læse mere om her.

Ud med de dyre medarbejdere, ud ud ud

Hertil kommer, at CSC Danmark på sine traditionelle jagtmarker i stigende grad udfordres af en række agressive rivaler, der blandt andre tæller de muskelstærke indere fra Tata TCS.

CSC Danmark har på bundlinien altså tabt næsten 1,8 milliarder kroner på blot fem år.

Også på den primære drift - altså selve forretningen uden afskrivninger og andre regnskabs-teknikaliteter - vælter pengene ud af CSC.

I år tabte CSC Danmark således 93 millioner kroner på den primære drift.

Sidste år tabte selskabet 479 millioner kroner på den primære drift - altså en forskel på 386 millioner kroner. CSC har således forbedret sin driftsmargin fra minus 29,3 procent til minus 5,6 procent.

Selskabet taber med andre ord stadig penge på driften, men har tilsyneladende fået stoppet de værste huller, hvorfra pengene væltede ud.

Det er interessant, at CSC i fjor havde udgifter for godt en milliard kroner til løn og lignende, mens personale-udgifter i det nuværende regnskab er hele 191 millioner kroner lavere.

Hertil kommer, at CSC har reduceret yderligere i sine omkostninger, hvilket har været medvirkende til at reducere underskuddet på den primære drift. Som dog stadig er et ganske stort underskud.

Sidste gang CSC fik overskud på den primære drift var helt tilbage i 2008/2009. Siden har selskabet været plaget af en stribe af markante underskud på driften.

Ud med de dyre medarbejdere

CSC kastede sig for et par år siden ud i et omfattende opgør med medarbejderne, og sporene herfra er stadig tydelige, selv om deres aftryk bliver mindre og mindre.

CSC Danmark har i de seneste år afskediget flere hundrede personer, hvoraf mange har været ansat på lukrative ordninger, der har gjort det dyrt at afskedige dem.

Medvirkende til sidste års kæmpeunderskud var således hensættelser for 240 millioner kroner til 'restrukturering af koncernens arbejdsstyrke,' ligesom selskabet tabte flere store ordrer.

Budgettet for fejlslagne leverancer

Vi kan ikke udelukke, at selskabets langvarige medarbejderkonflikt i 2012 og den massive nedskalering har været medårsag til de tabte ordrer.

Den slags koster mange penge. CSC har i det seneste år betalt i alt 267 millioner kroner i såkaldt 'vederlag til afskedigede medarbejdere mv.'

Det amerikanske moderselskab har dog refunderet 165 millioner kroner til det danske selskab for at dække nogle af omkostningerne, hvilket afspejler, at CSC er i gang med en global trimning af selskabet, hvor mange af opgaverne skal samles i lande med lavere løn-niveau.

Skarp reduktion i medarbejderstab

I alt er CSC's medarbejderstab i det seneste år skrumpet med syv procent. I forhold til regnskabsåret 2010/2011 er antallet af medarbejdere faldet med 14,5 procent - eller næsten 200 mand.

Meget tyder altså på, at det i CSC's objektiv har været medarbejderne, der på mange måder har været centrale i selskabets oprydning og trimning af selskabet, og at en kraftig reduktion af omkostningerne til medarbejderne udgør en motor i arbejdet med at skærpe selskabet og ruste det til fremtidens konkurrence.

En halv milliard kroner afsat til dårlige projekter

Tendensen understreges af de såkalfte hensatte forpligtelser, der dækker over det beløb, som CSC dels forventer at tabe på igangværende ordrer, dels over omkostninger til besluttede omstrukturinger (der altså igen omfatter fyrings-runderne).

Vi kan ikke se præcist, hvor stort et beløb, som CSC forventer at tabe på de dårlige projekter, men vi ved, at CSC gennem årene har været involveret i en række af de helt store offentliggjorte it-skandaler både herhjemme og i udlandet - blandt andet Polsag og Skat..

Den slags it-projekter koster dyrt, for der kommer altid et efterspil, hvor regningen skal placeres. Og den ansvarlige virksomhed slipper aldrig helt for at skulle til lommerne.

Interessant er det imidlertid, at CSC i år 'kun' har hensat knap en halv milliard kroner til at dække omstruktureringer og tab på igangværende ordrer.

Sidste år havde selskabet hensat en kvart milliard kroner meretil disse omkostninger.

En halv milliard kroner hensat til fejlslagne projekter er stadig (for) mange penge, og det skal og må CSC gøre noget ved.

Men budskabet er dog det til trods klart i det ret markante fald i størrelsen på det hensatte beløb: CSC er fuld af optimisme og på rette spor.

Konklusionen: Er CSC syg eller sund?

Omsætning steget en smule

CSC har i de senere år tabt flere stor-ordrer, mens selskabet har haft svært ved at lande nye ordrer i samme tempo.

Det har afspejlet sig i omsætningen, der i flere år er faldet konstant og glidende.

Den udvikling har selskabet nu fået vendt, og omsætningen er steget en smule, hvilket tyder på, at CSC's fundamentale forretning er på rette spor.

Det er værd at bemærke, at CSC's også nøgletal udvikler sig den rigtige retning.

Det gælder både afkastningsgraden, driftsmargin og forrentningen af egenkapitalen, der alle har udviklet sig positivt - men som dog stadig er alarmerende dårlige og langt under det niveau, som vi kan forbinde med sunde og fremtidssikrede selskaber.

Med andre ord: CSC Danmark er stadig en rigtig dårlig forretning, men den er ud fra regnskabet at dømme i en langt bedre form end sidste år.

CSC-ledelsen skriver da også i regnskabet, at den forventer, at selskabet på samme omsætning som i år forventer et 'væsentligt forbedret' resultat som direkte følge af omstruktureringer samt fyrings-runderne.

Til den tid er det fire år siden, at CSC for alvor igangsatte sin turn around.

Vi kan derfor godt forvente, at det er her, at klokkerne skal falde i slag, og vi for alvor skal til at se effekten af den langvarige omstilling - altså helst i form af et positivt resultat.

På rette vej

At dømme efter de forbedringer, som selskabet kan præsentere i år, er budskabet, at CSC er på rette vej og føler sig båret af en mild optimisme.

Alle sejl er sat både lokalt og internationalt for at få det til at ske. Det er CSC's overlevelse, det handler om.

Næste år bliver lakmus-prøven for CSC, der på dette tidspunkt har været i gang med sin turnaround i godt tre år. Det betyder, at vi godt kan begynde at spejde efter positive resultater.

Indtil videre tyder meget på, at CSC er ved at få bugt med sygdommene i virksomheden, der har været præget af en ekstremt omkostningstung organisation og en legacy med mange lukrative konktrakter med det offentlige og finansverdenen, der havde gjort virksomheden lige lovlig fed og magelig.

CSC Danmark har 'opbrugt' fire topchefer siden 2010, hvor den store turn around for alvor blev sat i gang.

Følger vi den udskiftningskadence til dørs, så betyder det på samme måde, at CSC's nuværende topchef, Jørgen Jacobsen, skal levere til næste år.

Hvad tror du? Vil vi se CSC's første positive resultat til næste år? Er CSC på rette vej?

Læs også:

CSC Danmark får nyt kæmpe underskud

CSC Danmark fyrer igen: 200 stillinger nedlægges i Danmark

CSC Danmark omstrukturerer - så mange stillinger skal nedlægges

Topchef: Sådan skal CSC Danmark komme på sporet igen

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S