Prisbelønnet CIO forfremmet: 800 mand under sig

Prisbelønnet dansk CIO har fået yderligere 200 mand under sig og rykkes op i firmaet. I stedet overtager en it-mand fra Danske Bank stillingen som ny CIO.

Artikel top billede

CIO Mikael Munck fra Saxo Bank får 200 nye mand under sin ledelse.

Det sker efter en større intern organisationsændring i banken.

"Den største ændring er, at Saxo bank nu har samlet de funktioner, vi internt definerer som 'run- and develop the bank', under én samlet funktion," forklarer han til Computerworld.

I praksis betyder det, at produkter, platforme, it, operations og business development fremover ligger i en organisatorisk enhed, Global Technology and Operations.

Dette giver ifølge CIO'en banken mulighed for en mere fokuseret og samlet indsats til at kunne levere til selve salgsorganisationen.

"Det er en spændende udvikling for Saxo Bank og ikke mindst for mig personligt," udtaler Mikael Munck.

Tidligere havde han 600 under sin ledelse - nu 800 mand, oplyser han.

Ny CIO fra hårdt prøvede Danske Bank

Faktisk ligger der ikke et egentligt it-strategiskifte bag ændringerne, oplyser han.

Men ændringen betyder stole og titel-skift, der også påvirker en anden bank.

"Der ligger ikke et skifte i it-strategien for Saxo Bank, og den nye CIO har et godt udgangspunkt, som naturligvis skal tilpasses vores omskiftelige omverden løbende," udtaler Mikael Munck.

Ergo rykker han op i organisationen og overlader CIO-titlen til en it-mand hentet fra Danske Bank.

For Danske Banks Global Head of eTrade vender tilbage til Saxo Bank efter halvandet år hos Danske Bank, der pt. selv står uden it-direktør, skriver Finanswatch.

Mikael Munck bekræfter, at Ashley Latham overtager rollen som CIO hos Saxo Bank, hvor han altså skal arbejde under den nu forfremmede CIO.

Mikael Munch er i øvrigt tidligere blevet kåret til årets CIO af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S