Verizon: Cloud er eneste løsning

Klumme: Firmaer og organisationer kører også forretningskritiske applikationer i skyen - og det er, ifølge Verizon, den eneste løsning på fremtidens datamængder.

Artikel top billede

Cloud-teknologien er en realitet for langt de fleste af os i vores dagligdag. Skulle man være i tvivl, kan man bare spørge sig selv om følgende: 

• Har du nogensinde selv stået for check-in via en terminal ude i lufthavnen?

• Eller købt en biografbillet online?

• Ordnet selvangivelsen elektronisk?

• Brugt en GPS til at finde den hurtigste vej - eller bare til at finde vej?

• Tjekket via din smartphone, hvornår den bestilte vare ankommer til din fordør?

Hvis svaret er ja til et eller flere af den slags spørgsmål, hvilket det er for de fleste, ja, så er cloud computing ikke bare noget, man taler eller læser om, men også noget, man allerede bruger i hverdagen.

Det samme gælder for virksomheder og organisationer, både private og offentlige og i stort set alle brancher - på sundhedsområdet, inden for transport, detailhandel og i finansielle virksomheder osv. Alle bruger i stigende grad cloud-teknologi, også selv om der er bekymringer i forhold til ydeevne, kontrol og sikkerhed.

Vi begynder nu at se et reelt skifte i viljen til at anvende applikationer i et offentligt datamiljø. Se for eksempel på luftfartsindustrien.

Hvad enten det handler om logistik og håndtering af passagerer, bagage eller post, så kan vi se, hvordan flyselskaberne begynder at arbejde tættere sammen med andre brancher for at skabe et fællesskab, der inkluderer kunder, leverandører og samarbejdspartnere, og som tager afsæt i de offentlige cloud-løsninger, der eksisterer inden for deres respektive økosystemer.

"Vi begynder nu at se et reelt skifte i viljen til at anvende applikationer i et offentligt datamiljø"

Ifølge Verizon's State of the Enterprise Cloud-rapporten bruger virksomheder og organisationer nu cloud til meget mere end udvikling og tests. De kører både eksternt rettede og forretningskritiske applikationer i skyen - og produktions-applikationer står nu for 60 procent af cloud-anvendelsen.

Kigger vi fremad, synes det indlysende, at i en verden hvor mobilitet er normen, og hvor medieindhold fyldt med billeder og lyd tages for givet, vil cloud-løsninger være det eneste sted, hvor de voksende datamængder kan gemmes, være tilgængelige og blive analyseret, når der er behov for det.

Mange cloud-udbydere, der både ønsker at tiltrække og fastholde kunder, vil have større fokus på at skabe mere tyngde i deres tilbud. Integrerede cloud-tilbud vil i stigende grad gøre det muligt at kombinere faste og mobile netværk, systemer, idéer og løsninger, mennesker og ting, intelligens og information.

Vi vil givetvis også se en øget efterspørgsel efter cloud-løsninger, hvor 'one size fits all'-tankegangen er endelig opgivet, og hvor pålideligheden og robustheden samtid er så høj, at det er muligt at afvikle enterprise-class arbejdsbelastninger.

Hvem vil ikke gerne have det hele? Med den udvikling, der i øjeblikket er i gang, kan vi godt tillade os at skrue forventningerne endnu højere op, så cloud-revolutionen kan komme op i et nyt gear.

Dennis Hindsberg er general manager for enterprise sales hos Verizon i Danmark. 

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job