Introduktionen af tablet-computere som eksempelvis iPads har været en forholdsvis stor succes i de danske folkeskoler, som samlet har investeret millioner af kroner på de flade maskiner.
Også selv om de første PISA-undersøgelser med tablet-generationen tilsyneladende ikke ligefrem gav den største medvind på cykelstien.
Det fortæller associate professor Bent B. Andersen fra Aarhus Universitet, der har forsket i læring og digital undervisning i danske skoler og specifikt kigget på brugen af tablets på skoler i blandt andet Østjylland, på Sjælland og på Frederiksberg i København.
Hans overordnede forskningsinteresse er 1:1-skolen, hvor hver elev råder over en netforbunden enhed som en netbook, notebook eller tablet med eller uden fysisk tastatur.
Den helt store lyseslukker
Bent B. Andersen har arbejdet med it-hjælpemidler i folkeskolen i fem år på næsten alle klassetrin mellem 1. og 8. klasse.
Han har således igennem en del år observeret tablet-brugen på flere skoler og fulgt op med interviews med lærere og elever for at hitte ud af fordele og ulemper ved brugen af tablets.
Og her er fordelene i klart overtal, mens der ud over PISA-nedturen også lurer en anden tohovedet lyseslukker under overfladen.
"For mange børns vedkommende fylder de sociale medier mere og mere med konstante opdateringer og likes. Hvis ikke vi går ind på dette områder med råd og vejledning, risikerer vi at sætte alle gevinsterne ved tablet-brugen over styr, fordi eleverne simpelthen bliver distraherede," forklarer Bent B. Andersen.
Han hævder derfor, at det gælder om at finde en passende balance i elevernes (sociale) medieforbrug, så de ikke bliver distraherede.
Flere klare gevinster
På gevinstsiden hæfter Bent B. Andersen sig især ved flere faglige begrundelser for at indkøbe iPads til skoleeleverne.
Her er fordelene ved at bruge tablets i skolen
"Allerede tidligt i forskningen fandt vi ud af, at når alle elever har hver sin tablet, så styrker det motivationen for læring. Og noget, vi tydeligvis kan se ved tablets, er, at de er rigtig gode som tekstmedier, der gør eleverne bedre til at læse," fortæller Bent B. Andersen.
Han forklarer, at eleverne i en læsesituation typisk logger ind på forlagenes portaler, hvor de kan finde materiale, der svarer til deres interesser og niveau.
"De bliver bedre til at læse, fordi der ikke er spildtid med at skulle ned og stå på hovedet i kasserne på biblioteket. Nu kan de komme i gang med det samme med emner og et lix-tal, der passer individuelt til den enkelte elev," siger Bent B. Andersen.
Også generelle skaberkompetencer som stavning og layout af opgaver har tilsyneladende fået et nøk opad med en tablet-computer mellem elevhænderne.
"Når der er ordforslag og stavekontrol, har vi hæftet os ved, at de kigger på de lange, besværlige ord, så det kan bruges igen, når stavekontrollen næste gang foreslår det. Men den slags er selvfølgelig svært at dokumentere," medgiver Bent B. Andersen.
"Vi har set, at elever, der normalt skriver ret kort, skriver mere på en tablet, og det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt tablets generelt styrker skrivekundskaberne," fortsætter forskeren.
Han er dog ikke i tvivl om, at eleverne har fået helt nye interaktive muligheder i for eksempel faget engelsk.
For her kan eleverne brygge en rapsang sammen, som de derefter kan dele og afspille for hinanden over nettet.
Stadig mange problemer med internet
"Tablets fungerer jo ikke kun som en bog, men det er en multimediemaskine, og et dagligt brug styrker naturligvis også de generelle it-kundskaber frem for, at læreren skal booke et edb-lokale og få eleverne derned i samlet flok med al den ventetid, det medfører," fortæller Bent B. Andersen.
Ydre problemer
I undervisningen er tablets altså grundlæggende en gevinst for folkeskolen, selv om Bent B. Andersen også peger på flere ydre omstændigheder ud over de sociale medier, der har givet visse børnesygdomme siden tablet-computernes indtog i klasselokalerne for få år siden.
Dels hæfter han sig ved, at hver 10. skole stadig mangler et velfungerende trådløst netværk, som er forudsætningen for at bruge tablets optimalt.
Dels har det også knebet med skolernes købekraft og -villighed i de første spæde år, hvilket dog er ved at blive rettet op, efter at skiftende regeringer har lovet en milliard kroner til it-opgraderingen i klasselokalerne.
Groft sagt er milliarden splittet op, så halvdelen er øremærket hardware, herunder trådløse netværk, som Kommunernes Landsforening (KL) har forpligtet sig til at levere mod slutningen af året til samtlige skoler.
Den anden halve milliard er bundet til læringsmidler som forlagenes portalløsninger, hvor staten har lovet en dobbelt-op-løsning, så hver gang en skole investerer eksempelvis 50.000 kroner i digitale læringsmidler, træder staten til med yderligere 50.000 kroner.
"Noget, som skolerne helt sikkert også skal investere i, er software, der kan rulle apps ud på elevernes tablets. Den slags havde de første skoler ikke, men de har siden lært af deres fejl, for en af meningen med tablets er jo at gøre it-setuppet så simpelt som muligt," lyder det fra Bent B. Andersen.
"Derudover viser min forskning også, at eleverne ikke kan undvære et tastatur, da det virtuelle tastatur fylder for meget på skærmen, er en potentiel ergonomisk katastrofe og ikke har responsive taster," fortsætter han og fortæller, at han er begyndt at følge en skole med hybrid-pc'er for at se, om der skulle være endnu flere fordele der.
