Nyt ledelsesopgør: Endnu en af iPhonens opfindere forlader Apple

Manden bag den ikoniske slide-to-unlock-funktion forlader Apple efter opgør med en magtfuld Apple-chef.

Artikel top billede

Foto: Robert Hendel. (Foto: Robert Hendel)

For halvandet år siden blev Apples iOS-chef Scott Forstall fyret

Han spillede en hovedrolle i skabelsen af iPhonen, og nu forlader endnu en central skikkelse Apple. 

Det drejer sig om Greg Christie, der siden 2012 har været ansvarlig for Apples grafiske brugerflade og har været med til at udvikle mange af de software-funktioner, der i dag kendetegner iPhonen.

Han står blandt andet bag skabelsen af den ikoniske "Slide to unlock-funktion," der i øjeblikket spiller hovedrollen i en patent-retssag mellem Apple og Samsung

Apple bekræfter fyringen over for den britiske finansavis Financial Times, og den normalt velunderrettede Apple-blog 9to5Mac skriver, at fyringen kommer, efter at der er opstået uenighed mellem Christie og Apples magtfulde chefdesigner, Jonathan Ive.

Uenig om ny designlinje

Efter fyringen af Scott Forstall i 2012 overtog Jonathan Ive ansvaret for både det industrielle design samt det grafiske design i Apples-produkter, og kort tid efter dikterede han en helt ny grafisk designlinje.

Denne beslutning ledte ifølge 9to5mac til sammenstød mellem Christie og Ive, hvilket nu tilsyneladende er kulmineret med Christies afgang.

Afgangen betyder formentlig, at Ive vil få endnu mere magt over det grafiske design i iOS.

Det sker, blot få måneder før Apple skal præsentere den seneste generation af iOS-styresystemet. iOS 8 forventes at blive præsenteret til Apples udviklerkonference, WWDC, der foregår den 2. juni i San Francisco. 

Gav stort iPhone-interview til avis

Greg Christie har været ansat i Apple siden 1996, og hans navn står på flere hundrede Apple-patenter.

Det er blot få uger siden, at Christie blev interviewet af den amerikanske avis Wall Street Journal, hvor han talte ganske åbent om, hvordan det var at være med til at designe iPhonen.

Her fortalte han blandt andet, at de to et halvt år, der førte op til lanceringen af iPhonen, føltes som et langt og udmarvende maraton, hvor daværende topchef Steve Jobs personligt blandede sig i selv mindre detaljer om alt fra udseendet på telefonens kalender til udseendet på e-mail-indbakken. 

Men belønningen kom den dag, da iPhonen skulle præsenteres, og Christie trådte ind i det auditorium, hvor Steve Jobs kort tid senere ville løfte sløret for den banebrydende telefon: 

"Mit hjerte hoppede en ekstra gang, mens jeg tænkte: Det her. Det kommer rent faktisk til at ske," fortæller han i interviewet med Wall Street Journal. 

Læs også:
Apple-opfinder løfter sløret: Sådan føltes det at lave den første iPhone 

Mød Tony Fadell - den frafaldne arvtager efter Steve Job
 
Forsker: Derfor er Apples 'pyntesyge' design ok

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S