Forsker: Derfor er Apples 'pyntesyge' design ok

Kritikerne kalder det for "masturbations-design". Men ifølge en dansk ekspert i brugerfladedesign kan Apples kritiserede designlinje give god mening.

Artikel top billede

Apples grafiske designlinje er gennem den seneste tid blevet anklaget for at være udtryk for dårlig smag.

Det skyldes, at den baserer sig på at lave grafiske efterligninger af fysiske objeker.

Men det er ikke nødvendigvis en retfærdig kritik, mener John Paulin, der forsker i brugerfladedesign og er lektor ved IT-Universitetet.

Vi ser eksempelvis denne designlinje i kalender-app'en på iPad'en, der forestiller en gammeldags læderindbundet kalender, og i iPhonens notat-app, der til forveksling ligner en gul notesblok.

Denne form for digital fremstilling af de fysiske produkter, som softwaren rent faktisk skal erstatte, bliver ofte kaldt for skeuomorphismer.

Anklage: Det er masturbations-design
Apples brug af skeuomorphismer er ikke blot blevet anklaget for at være dårlig smag, men i en artikel i det amerikanske magasin Fast Company bliver det sågar kaldt for visuel masturbation.

Men ifølge John Paulin kan der dog være gode grunde til at gøre brug af skeumorphismer.

Han forklarer, at de ofte er med til at give brugeren en følelse af genkendelighed.

Åbner brugeren eksempelvis et stykke software, der viser en traditionel læderindbundet kalender, ved brugeren intuitivt, hvad softwaren kan, og hvordan den skal bruges.

"Det betyder meget for, hvor fortrolige folk føler sig med softwaren, når den minder om noget, de kender i forvejen. Det er dog nok især tilfældet for folk, der ikke tilhører den nye generation af digitale indfødte," siger han.

Vigtig i pc'ens barndom

Han forklarer, at det især er noget, der havde stor betydning, da de første grafiske brugerflader så dagens lys for snart tre årtier siden.

Før denne tid blev computeren styret ved, at brugerne skrev kommandoer på skærmen.

Men ifølge John Paulin vænnede brugerne sig lynhurtigt til de nye grafiske brugerflader, fordi der blev gjort flittigt brug af metaforer fra den fysiske verden, hvoraf mange af dem stadigvæk går igen på computere i dag.

Her giver skeuomorphismer ikke mening

De mest velkendte eksempler på skeuomorphismer, som stadigvæk bliver brugt i dag, er skrivebordet, papirkurven og ikonerne med mapper og arkivskabe. 

Især Apple-stifteren Steve Jobs var bannerfører for den tendens, da han med Macintoshen lancerede den første computer, der både havde en grafisk brugerflade og et prisskilt, der gjorde den attraktiv for den almindelige forbruger. 

Men da Apple i sidste uge fyrede Scott Forstall, chefen for det mobile styresystem iOS, og erstattede ham med chefdesigneren Jonathan Ive, blev det af mange set som et farvel til de mange skeumorphismer. 

Og ifølge New York Times har det også været et kontroversielt emne internt i Apple

Som falsk læder og imiteret træ

Når mange folk ser ned på brugen af skeuomorphismer, skyldes det ifølge John Paulin ofte, at det bliver betragtet som et billigt trick på linje med brugen af falsk læder og imiteret træ i den fysiske verden. 

"Men mange ser det også som et udtryk for dovenskab, fordi designeren tilsyneladende ikke kan finde sit eget visuelle udtryk, men i stedet må kopiere fra tidligere tider," siger han. 

Det er dog ikke synspunkter, som Paulin selv er enig i. Han mener, at den digitale verden altid i en eller anden grad vil indeholder referencer til den fysiske verden.

"Det er et grundvilkår ved de digitale medier, at man kan 'sample' fra fortiden og lave nogle blandingsudtryk," siger han. 

Giver ikke altid mening

En af de Apple-apps, der har været kritiseret mest, er podcast-app'en, der indeholder en animeret spolebåndoptager. 

Men som kritikere påpeger, er det sandsynligvis de færreste af dagens iPhone- og iPad-brugere, der har brugt en spolebåndtager, og mange har måske end ikke set en før. 

Og det er netop i denne type situationer, at skeuomorphisms bliver problematisk, forklarer John Paulin. 

"Grænsen for, hvornår det ikke længere giver mening, trækkes der, hvor brugeren ikke forstår metaforerne, og der hvor metaforen giver brugeren en falsk forventning til, hvad softwaren kan," siger han.

Læs også:

Dette selvfede og pyntesyge design gjorde fyret Apple-chef upopulær  

Manden bag den store kort-fadæse forlader Apple

Annonceindlæg fra Computerworld

Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job