Hastighed og energieffektivitet.
Det har været to pejlemærker for en gruppe bio-forskere fra det amerikanske teknologi-universitet Stanford i deres bestræbelser på at skabe en helt ny type computerkredsløb, der er op mod 9.000 gange hurtigere end de mest kvikke pc'er.
Nu er forskerholdet klar med en prototype, der tager udgangspunkt i, hvordan den menneskelige hjerne virker.
Prototypen med navnet 'Neurogrid' består af et kredsløb på størrelse med en iPad. De 16 hjemmebyggede 'neurocore-chips' kan sammen simulere en million neuroner og milliardvis af hjerneforbindelser mere energieffektivt end hidtil set.
Associate professor Kwabena Boahen fra Stanford Universitetet fremhæver, at de traditionelle pc'er kræver 40.000 gange så meget energi som den menneskelige hjerne for at operere. Det forbrug har forskerne haft til formål at nedbringe væsentligt i deres prototype.
Det skriver Stanfords nyhedsbureau, som har talt med associate professor Kwabena Boahen om perspektiverne for forskerholdets opfindelse.
"Fra et rent energimæssigt perspektiv er hjernen svær at matche," forklarer Kwabena Boahen til Stanfords nyhedsbureau.
Kan bruges som robotdele
Han forklarer samtidig, at næste skridt er at nedbringe prisen på prototypen fra de nuværende 40.000 dollar (215.000 kroner) og udvikle compilere, så flere computerfolk kan komme om bord i projektet.
Ud over at skærpe hastigheden for, hvor hurtigt en computer kan operere, er et af perspektiverne at udvikle robotproteser til mennesker med lammelser, der vil virke lige så hurtigt og energieffektivt, som hvis det var folks egne lemmer.
"Lige nu skal du vide, hvordan hjernen fungerer, for at bruge vores prototype. Vi ønsker derfor at udvikle en neuro-compiler, så du ikke behøver at vide noget som helst om synapser og neuroner for at bruge en af disse prototyper," fortæller Kwabena Boahen til Stanford Nyhedsbureau.
Stanford-forskerne er langtfra de eneste, der undersøger, hvordan computerteknologi kan efterligne den menneskelige hjerne med silicium og software og derved opnå langt hurtigere og væsentligt mindre strømkrævende computere.
Blandt andre det tyske Heidelberg Universitet har gang i et lignende forsøg, mens it-giganten IBM også forsker i neuro-chips, som du kan læse mere om her.
Læs også:
Nu kan din krop fungere som batteri
