Ofte virker det, som om sociale medier mest af alt handler om selviscenesættelse. En slags ekshibitionisme, hvor vi på eksempelvis Facebook og Instagram giver andre folk mulighed for at beundre vores perfekte liv.
Men i mange tilfælde er det i den sladder, som rumsterer under overfladen, at de saftigste historier befinder sig.
Det er måske derfor, at vi nu ser en tendens, hvor flere og flere sociale medier bygger på anonymitet. Det er eksempelvis apps som Secret - Speak Freely, Yik Yak og Whisper, der i løbet af den seneste tid både har opnået stor popularitet og skabt voldsom ravage.
Secret, som vi tidligere har omtalt, har været kilde til både sande og mere tvivlsomme rygter fra amerikanske virksomheder som Google, Nike og Apple.
Yik Yak er en anden app, der er lige dele populær og kontroversiel. Den har blandt andet har skabt problemer på en række amerikanske high schools.
På mange måder minder Yik Yak om Twitter. Dog med den forskel, at den er anonym og lokationsbaseret.
Det vil sige, at når du åbner Yik Yak, bliver du præsenteret for en oversigt over en lang række anonyme beskeder, der er skrevet inden for en radius af 1,5 miles (svarende til knap 2,4 km).
Skabte panik på skole
For få måneder siden bragte det amerikanske magasin New York Magazine et essay skrevet af en high school-elev ved navn Will Haskell. Her fortæller han, hvordan Yik Yak skabte panik på hans skole, der ellers er en pæn og velanset skole i den velhavende kystby Westport, Connecticut, knap 80 kilometer nord for New York City.
På Yik Yak blev skolen oversvømmet af modbydelige og ondskabsfulde beskeder om elever såvel som lærere. Mange af beskederne var racistiske, homofobiske og anti-semitiske, og i ly af anonymiteten var alle uanset deres sociale status pludseligt potentielle ofre. Hverken skoleinspektøren eller de mest populære elever gik fri.
Gennem de seneste år har vi set flere og flere af disse typer sager om mobning på nettet, men selvom vi ofte kan få et andet indtryk i medierne, er det ikke nettet eller de mange nye apps, der skaber mobningen. Det fortæller Jakob Linaa Jensen, der er ph.d. og lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Han har forsket i mobning og debatkultur på internettet, og han mener, at sociale medier blot er med til at forstærke og facilitere en adfærd, som altid har eksisteret
"Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende både online og offline, men vores sociale relationer får ofte et ekstra 'spin' på nettet. Her bliver der skabt nye fællesskaber, hvor det er lettere at mobbe, og hvor effekten af mobningen ofte bliver forstærket, fordi den bliver synlig for langt flere og ofte er sværere at fjerne igen. Og nye medier, der tilbyder muligheden for, at folk kan stå frem uden navns nævnelse, tilføjer jo endnu en dimension, der uden tvivl kan friste svage sjæle," siger Jakob Linaa Jensen til Computerworld.
Kan smadre folks omdømme
I den amerikanske high school-elev Will Haskells essay i New York Magazine kommer et lignende synspunkt frem.
Her fortæller han, hvordan Yik Yak pludselig gav alle på skolen nye muligheder for at reagere på de fjendskaber, der i forvejen lå og ulmede under overfladen.
"Yik Yak gav alle en mulighed for at angribe deres fjender, afsløre hemmeligheder eller opfinde løgne for at smadre folks omdømme. Du behøvede ikke at have internet-popularitet for at blive hørt. Du behøvede blot at være inden for en radius af 1,5 miles."
Der har været lignende sager på skoler i blandt andet Chicago, og i Boston brugte en elev Yik Yak til at komme med bombetrusler mod sin skole.
Opfører folk sig værre, når de er anonyme?
Denne type sager har fået de to 23-årige stiftere af Yik Yak, Brooks Buffington og Tyler Droll, til at tage initiativ til en række væsentlige ændringer af app'en, der aldrig har haft high-school-elever som sin målgruppe. App'en var i stedet tiltænkt de noget ældre studerende på de amerikanske universiteter.
"Vi har været naive," indrømmede den ene af Yik Yaks stiftere Brooks Buffington tidligere på året i et interview med netmediet Huffington Post.
Her fortæller han, at app'en oprindeligt var tænkt som et sted, hvor studerende kunne fortælle vittigheder samt lufte deres tanker og overvejelser. Anonymiteten skulle sikre, at de kun blev vurderet på deres ord og ikke på deres sociale status.
"App'en er primært designet til universitets-studerende. Og hvis app'en skal bruges på den måde, som vi ønsker, kræver det en vis grad af modenhed og ansvar, og vi kan se, at vi har været for idealistiske om, hvem der besidder de egenskaber," siger han.
Derfor har Yik Yak nu ændret app'ens aldersgrænse til +17 år i de forskellige app-butikker.
