Artikel top billede

Foto: Liz Welsh, CC BY 2.0

Had og usandheder florerer på nye hemmeligheds-apps

Nye anonymitets-apps skaber ravage på både skoler og i store virksomheder.

Ofte virker det, som om sociale medier mest af alt handler om selviscenesættelse. En slags ekshibitionisme, hvor vi på eksempelvis Facebook og Instagram giver andre folk mulighed for at beundre vores perfekte liv.

Men i mange tilfælde er det i den sladder, som rumsterer under overfladen, at de saftigste historier befinder sig. 

Det er måske derfor, at vi nu ser en tendens, hvor flere og flere sociale medier bygger på anonymitet. Det er eksempelvis apps som Secret - Speak Freely, Yik Yak og Whisper, der i løbet af den seneste tid både har opnået stor popularitet og skabt voldsom ravage. 

Secret, som vi tidligere har omtalt, har været kilde til både sande og mere tvivlsomme rygter fra amerikanske virksomheder som Google, Nike og Apple. 

Yik Yak er en anden app, der er lige dele populær og kontroversiel. Den har blandt andet har skabt problemer på en række amerikanske high schools.

På mange måder minder Yik Yak om Twitter. Dog med den forskel, at den er anonym og lokationsbaseret. 

Det vil sige, at når du åbner Yik Yak, bliver du præsenteret for en oversigt over en lang række anonyme beskeder, der er skrevet inden for en radius af 1,5 miles (svarende til knap 2,4 km).

Skabte panik på skole

For få måneder siden bragte det amerikanske magasin New York Magazine et essay skrevet af en high school-elev ved navn Will Haskell. Her fortæller han, hvordan Yik Yak skabte panik på hans skole, der ellers er en pæn og velanset skole i den velhavende kystby Westport, Connecticut, knap 80 kilometer nord for New York City. 

På Yik Yak blev skolen oversvømmet af modbydelige og ondskabsfulde beskeder om elever såvel som lærere. Mange af beskederne var racistiske, homofobiske og anti-semitiske, og i ly af anonymiteten var alle uanset deres sociale status pludseligt potentielle ofre. Hverken skoleinspektøren eller de mest populære elever gik fri.

Gennem de seneste år har vi set flere og flere af disse typer sager om mobning på nettet, men selvom vi ofte kan få et andet indtryk i medierne, er det ikke nettet eller de mange nye apps, der skaber mobningen. Det fortæller Jakob Linaa Jensen, der er ph.d. og lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Han har forsket i mobning og debatkultur på internettet, og han mener, at sociale medier blot er med til at forstærke og facilitere en adfærd, som altid har eksisteret

"Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende både online og offline, men vores sociale relationer får ofte et ekstra 'spin' på nettet. Her bliver der skabt nye fællesskaber, hvor det er lettere at mobbe, og hvor effekten af mobningen ofte bliver forstærket, fordi den bliver synlig for langt flere og ofte er sværere at fjerne igen. Og nye medier, der tilbyder muligheden for, at folk kan stå frem uden navns nævnelse, tilføjer jo endnu en dimension, der uden tvivl kan friste svage sjæle," siger Jakob Linaa Jensen til Computerworld.

Kan smadre folks omdømme

I den amerikanske high school-elev Will Haskells essay i New York Magazine kommer et lignende synspunkt frem.

Her fortæller han, hvordan Yik Yak pludselig gav alle på skolen nye muligheder for at reagere på de fjendskaber, der i forvejen lå og ulmede under overfladen.  

"Yik Yak gav alle en mulighed for at angribe deres fjender, afsløre hemmeligheder eller opfinde løgne for at smadre folks omdømme. Du behøvede ikke at have internet-popularitet for at blive hørt. Du behøvede blot at være inden for en radius af 1,5 miles."

Der har været lignende sager på skoler i blandt andet Chicago, og i Boston brugte en elev Yik Yak til at komme med bombetrusler mod sin skole.

Opfører folk sig værre, når de er anonyme?

Denne type sager har fået de to 23-årige stiftere af Yik Yak, Brooks Buffington og Tyler Droll, til at tage initiativ til en række væsentlige ændringer af app'en, der aldrig har haft high-school-elever som sin målgruppe. App'en var i stedet tiltænkt de noget ældre studerende på de amerikanske universiteter. 

"Vi har været naive," indrømmede den ene af Yik Yaks stiftere Brooks Buffington tidligere på året i et interview med netmediet Huffington Post

Her fortæller han, at app'en oprindeligt var tænkt som et sted, hvor studerende kunne fortælle vittigheder samt lufte deres tanker og overvejelser. Anonymiteten skulle sikre, at de kun blev vurderet på deres ord og ikke på deres sociale status. 

"App'en er primært designet til universitets-studerende. Og hvis app'en skal bruges på den måde, som vi ønsker, kræver det en vis grad af modenhed og ansvar, og vi kan se, at vi har været for idealistiske om, hvem der besidder de egenskaber," siger han.

Derfor har Yik Yak nu ændret app'ens aldersgrænse til +17 år i de forskellige app-butikker.

Derudover har virksomheden indhentet lokationsdata på op mod 85 procent af de amerikanske high schools og har brugt disse data til at opsætte såkaldte geofences omkring skolerne. Et geofence er et virtuelt hegn, der er indlejret i app'en, og som gør det umuligt at bruge den på udvalgte geografiske områder.

Gør livet surt for store virksomheder

Ligesom Yik Yak har app'en Secret gennem den seneste tid også skabt en del opstandelse. Her er det dog multinationale virksomheder som Google og Nike, der har oplevet, hvordan anonymitet har gjort det muligt for ansatte at bruge app'en til at lække hemmeligheder. 

Denne type læk demonstrerer ifølge Jakob Linaa Jensen, at apps der tilbyder anonymitet, kan have et vist demokratisk potentiale, fordi de blandt andet kan være et redskab for whistle-blowers.

Anonymitet har kun begrænset betydning

Mange folk antager, at muligheden for at være anonym gør folk mere tilbøjelige til at komme med grove og usandfærdige påstande, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, fortæller Jakob Linaa Jensen. 

Han har undersøgt netdebatter i Danmark i 2001 og 2011. Undersøgelserne har vist, at anonymitet kun ser ud til at have en begrænset indflydelse på folks ytringer.

"Mine egne friske studier af netdebatter viser, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem anonymitet og hadefuld adfærd. Det er mere folks uddannelsesniveau, der er afgørende for, hvordan de opfører sig på nettet. Folk opfører sig generelt ikke særligt godt på nettet, og det gælder også folk, der ikke er anonyme. Det er rystende at se, hvad folk er villige til at sige med navns nævnelse, selv om de i nogle tilfælde både har børn og ansvarsfulde stillinger," siger han.

Jakob Linaa Jensen understreger dog, at der også findes andre undersøgelser, der modsat hans egne peger på, at der er en sammenhæng mellem anonymitet og folks tilbøjelighed til at opføre sig hadefuldt på nettet.

Læs også:
Afslør dine hemmeligheder helt anonymt - populær app er kommet til Danmark 

Sådan satser danske it-firmaer på sladre-systemer