Topledere: Disse fem ting spænder ben for it-projekterne

Toplederne er ikke i tvivl om, hvad de største udfordringer er i forhold til at høste de gevinster, digitale projekter potentielt kan føre til.

Artikel top billede

Rigtig mange virksomheder satser i dag på, at en øget digitalisering kan føre til øget vækst, og de investerer derfor også betydelige summer i de digitale projekter.

"Men organisatoriske udfordringer og mangel på talenter er almindelige, signifikante problemer, der forhindrer virksomhederne i at opskalere deres digitale tiltag eller i at se klare afkast på investeringerne."

Det skriver rådgivningsfirmaet McKinsey på baggrund af en stor global undersøgelse blandt topledere i store virksomheder med titler som CEO, CIO, CMO og CFO.

Ifølge McKinsey er det under 40 procent af virksomhederne, der har konkrete måder at måle værdien af de digitale initiativer på - det kunne eksempelvis være ved at have konkrete målsætninger eller dedikerede ejere af projekterne.

Samtidig er det kun syv procent af virksomhedslederene, der svarer, at deres organisationer forstår den præcise værdi, der er på spil, når vi taler digitalisering.

Her er de fem store udfordringer

850 respondenter er blevet bedt om at udpege de fem største udfordringer ved digitale projekter.

Af de 12 svarmuligheder er det disse fem, der anses som de største udfordringer:

1) Svært at finde talenterne (både tekniske og funktionelle)

2) Organisationsstrukturerne er ikke designet til digitale projekter.

3) Forretningsprocesser er ikke fleksible nok til, at man kan udnytte nye muligheder.

4) Der mangler data med høj kvalitet til at træffe forretnings-beslutninger.

5) Man er ikke i stand til at anvende et mere eksperimenterende mind-set, der ellers er best practise i forhold til digitalisering.

De vigtigste digitale trends

Rådgivningsfirmaet har også bedt de 850 topledere om at svare på, hvilke tre digitale trends de anser som de vigtigste strategisk og investeringsmæssigt.

Her prioriteres det digitale engagement i forhold til kunderne højst.

Derefter kommer digital innovation af produkter, driftsmodeller eller forretningsmodeller.

Tredjepladsen går til big data og avancerede analyser.

I forhold til investeringsniveauet på de forskellige digitale områder springer det især i øjnene, at virksomhedslederne siger, at de under-investerer i big data og analytics - selv om de samtidig forventer at investere mere på de områder inden for de næste tre år.

Det skal du gøre

McKinsey har på baggrund af den globale undersøgelse tre grundlæggende anbefalinger:

- CEO'en skal arbejde på at sikre en forståelse i virksomheden af de værdier, der ligger gemt i en øget digitalisering.

- Man skal sikre de rette strukturer og processer på tværs af organisationen for at kunne få det fulde udbytte af digitaliseringen.

- Man skal prioritere opbygningen og rekrutteringen af de rette talenter.

Læs også:

Din chef i vildrede: Kan alt dette virkelig udrydde os

Kan it-chefen løse den vigtigste opgave af alle?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Softwareudvikler

    Københavnsområdet

    Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

    Data Engineer at Metroselskabet

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S