Danske forskere snupper verdensrekord i dataoverførsel

Forskere fra DTU har sat en vild rekord i dataoverførsler, og Danmark snupper dermed verdensrekorden fra Tyskland.

Artikel top billede

Forskere på DTU har formået at overføre hele 43 terabit i sekundet. 

High-Speed Optical Communications-gruppen (HSOC) ved DTU Fotonik har dermed slået den hidtidige vedensrekord, der var sat af nogle tyskere - den lød på 32 terabit i sekundet.

Det skriver DTU selv i en pressemeddelelse.

Forskerne skriver, at internettrafikken årligt øges med 40-50 procent, og at internettet i dag står for et samlet energiforbrug, der svarer til en CO2-udledning på mere end to procent af den globale menneskeskabte CO2-udledning.

Det er på niveau med transportindustrien.

"Men disse andre industrier vokser ikke med 40 procent om året. Derfor er det bydende nødvendigt at finde løsninger til internettet, hvor energiforbruget reduceres kraftigt, samtidig med at båndbredden øges. Det er dette DTU-gruppen har demonstreret med denne seneste rekord," forklares det blandet andet.

Til forsøget brugte forskerne en ny type optisk fiber, som de havde lånt af det japanske teleselskab NNT.

"Fiberen indeholder syv kerner (glastråde) i stedet for kun én kerne, som er i standard-fibrene. Derved er det muligt at flytte endnu mere data. Trods de syv kerner, fylder denne nye fiber ikke mere end standard-fiberen."

High-Speed Optical Communications-gruppen ved DTU Fotonik har tidligere haft netop denne verdensrekord, og i 2009 var gruppen den første, der brød 'terabit-muren' ved at overføre 1 terabit i sekundet.

Den nye verdensrekord på 43 terabit i sekundet er blevet verificeret, og den blev præsenteret ved den internationale konference CLEO 2014, lyder det desuden fra DTU.

Læs også:

Super hurtige og trådløse lasernetværk får nu ekstra turbo

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network