Hvordan har du det, spørger din læge dig.
I dag vil du måske besvare spørgsmålet ved at beskrive dine symptomer. Du har måske hjertebanken, søvnproblemer eller det kan være, at dit knæ gør ondt, når du løber.
Men om nogle få år kan dit svar på lægens spørgsmål blive meget mere enkelt. Her hiver du muligvis blot din mobiltelefon op ad lommen og smider den på bordet foran din læge med ordene: "Jeg har det sådan her."
Et scenarie der bliver mere og mere sandsynligt i takt med at flere danskere begynder at måle flere og flere aspekter af deres eget liv. "Quantified self" eller "self tracking" kaldes tendensen på engelsk, mens vi på dansk ofte blot omtaler det som selvmåling.
Eksempelvis kan de såkaldte fitnessarmbånd måle dit daglige aktivitetsniveau og din søvnkvalitet, og med særlige apps kan du registrere alt fra dit kalorieindtag til dit humør og daglige kaffe-forbrug.
Gennem den seneste måned har tendensen fået ekstra medvind efter, at Apple præsenterede sit smartwatch, Apple Watch, der bliver sat til salg næste år, samt den seneste udgave af virksomhedens mobilestyresystem, iOS 8.
Apple Watch vil blive udstyret med en række sundhedsfunktioner, der eksempelvis kan måle brugerens aktivitetsniveau og puls, og iOS 8 indeholder en app ved navn Sundhed (på engelsk: Health), der bliver et samlingspunkt for helbredsdata, som bliver indsamlet via Apples egne telefoner og det kommende smartwatch, men også fra andre selvmålings-apps.
Bruges i behandling
Selvmålings-bølgen har allerede fået opmærksomhed fra det danske sundhedsvæsen.
Eksempelvis udføres der på Herlev Hospital forsøg med patienter, der via deres smartphones selv kan holde styr på udviklingen i deres tarmsygdomme, og som Computerworld tidligere har beskrevet, så indgår app'en Minvej i behandlingen af psykisk sårbare i København.
Det er en trend, der rummer et stort potentiale, når den bliver mere moden, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der er lektor ved DTU Compute og blandt andet forsker i selvmåling
"Der er eksempler på, at folk via selftracking har været i stand til at identificere sygdomme, som sundhedsvæsenet ikke har kunne identificere," siger Jakob Eg Larsen.
Computer-professor diagnosticerede sig selv
Eksempelvis har Larry Smarr, der er en anerkendt professor i computervidenskab ved University of California i San Diego diagnosticeret sig selv med den kroniske tarmsygdom Chrons.
Larry Smarr der er kendt for sin forskning i internettet og supercomputere bliver også ofte anset som en af pionererne inden for selvmåling, og han kunne ved systematisk at tage blodprøver af sig selv konstatere, at han på en række område havde unormale værdier.
Lægerne fejede hans bekymringer ad banen, men til det videnskabelige magasin MIT Technology Review fortæller han, hvordan han gennem et vedholdende detektivarbejde fandt frem til, at han led af Chrons-sygdommen.
Det er dog de færreste, der har adgang til denne type teknologi, som Larry Smarr har. I stedet må vi nøjes med måling af søvn, motion, puls, som kan indhentes via fitness-trackere som Jawbone Up, Fitbit og smartwatches som Samsung Galaxy og til næste år også Apple Watch.
Derfor er anvendelsesmulighederne endnu relativt beskedne for de fleste mennesker, mener Jakob Eg Larsen.
"De her enheder er stadigvæk i stenalderen i forhold til det potentiale, der er. Det er stadigvæk version 1.0, som vi arbejder med, og derfor er der et stykke vej igen, før vi for alvor kan anvende det bredt i sundhedsvæsenet," siger han.
Ny sensor-teknologi på vej
I øjeblikket arbejdes der dog på at tilføje flere sensorer og måleenheder i de forskellige gadgets, hvilket på sigt vil øge anvendeligheden.
Et eksempel på det er fitnessarmbåndene Airo og GoBe, der endnu ikke er færdigudviklet.
Folkene bag de to armbånd hævder, at armbåndene udover at måle aktivitetsniveau og søvn også er i stand til at måle og registrere brugerens kalorieindtag via en optisk sensor. En påstand, der dog er blevet mødt med en del skepsis i amerikanske tech-medier.
Der spekuleres dog i, at fremtidige udgaver af Apple Watch vil indeholde endnu flere sensorer. Ifølge flere forskellige medier har Apple gennem de seneste år ansat folk med erfaring i avanceret sensor-teknologi, som blandt andet kan gøre det muligt at måle brugerens blodsukkerniveau via en optisk sensor samt at forudsige blodpropper ved at måle lydsignaler fra brugerens blodårer.
Men ifølge Jakob Eg Larsen er der ikke blot brug for flere sensorer, hvis selvmåling skal kunne anvendes mere systematisk af sundhedsvæsenet. Der vil formodentligt også være brug for at de mange forskellige data kan samkøres således, at der kan skabes mønstre og sammenhæng i de mange data.
Han forklarer, at de mange data i dag er fanget i forskellige "siloer". Det vil sige, at dataerne ligger lagret i forskellige apps, og ofte er de også indsamlet via forskellige apparater.
Eksempelvis er din blodtryksmåling måske gemt i en app, din vægt er gemt i en anden anden, mens søvn og aktivitet er gemt i en hel tredje.
Men med introduktionen af Sundheds-app'en forsøger Apple at samle så mange data som muligt i én app.
Skepsis fra lægestanden
Ved introduktionen af Apples Health-app blev det offentliggjort, at Apple har indgået et samarbejde med en kæde af amerikanske privathospitaler ved navn Mayo Clinic.
I den forbindelse sagde den administrerende direktør for Mayo Clinic ifølge Forbes, at Apples sundheds-app vil være være i stand til revolutionere, hvordan sundheds-industrien interagerer med patienterne.
Men som almindelig bruger og patient herhjemme, skal du formodentligt forberede dig på at blive mødt en en del skepsis, hvis du møder op til din praksiserende læge med en bunke data, som du selv har indsamlet, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der mener, at skepsissen ofte kan være ganske velbegrundet.
"Nogle af apparaterne er behæftet med en del måleusikkerhed, og det kan være svært for en almindelig praktiserende læge at finde hoved og hale i de mange data, hvis du ikke har noget meget konkret, som du kan præsentere lægen for," siger han.
Han forklarer dog, at data fra fitnessarmbånd om eksempelvis dine motionsvaner eller kvaliteten af din søvn kan være et godt udgangspunkt for en samtale om din sundhed.
"Du kan i høj grad bruge det som et 'awareness-tool'. Det vil sige et værktøj, der kan gøre dig mere bevidst om din sundhed og din fysiske aktivitet uden, at det nødvendigvis skal ses som et præcist måleinstrument og, og jeg forestiller mig også, at det kan være en nøgle til at starte en mere generel samtale med lægen uden, at det skal handle om de helt eksakte tal," siger han.
Hos Københavns Kommune har man gjort sig lignende erfaringer med en app til psykisk sårbare ved navn Minvej.
Her indtaster app'ens bruger selv oplysninger om deres dagligdag. Eksempelvis oplysninger om udviklingen af deres humør, og det kan være et godt udgangspunkt for en samtale med borgere, der normalt har svært ved tale om deres følelser.
"Der er især mange mænd, der er glade for at kunne holde øje med deres symptomer på denne måde. De behøver ikke at sige noget om, hvordan de har det. De kan bare vise det på telefonen. Det giver en god måde at visualisere nogle ting, der ellers kan være enormt komplekse," sagde Marie Høgh Thøgersen, psykolog og projektleder på MinVej, til Computerworld ved en tidligere lejlighed.
Læs også:
Dansk-udviklet selvmåler-app skal hjælpe psykisk syge