"Det her er ligesom da den personlige computer kom på markedet, og folk spurgte, hvad de kunne med den: Der er ikke noget enkelt svar, for du kan formentlig alt."
Det sagde Henrik Lund-Nielsen, bestyrelsesformand og idemand bag 3D Printhuset i hjertet af København, da jeg spurgte ham, hvorfor almindelige mennesker behøver interessere sig for 3D-printere.
"Den industrielle brug af 3D-printere har for længst vundet indpas; eksempelvis produceres reservedele til fly langt hurtigere og billigere med en 3D-printer, end hvis man skulle have et lager liggende standby. Men 3D-print er også for gadget-nørder, hobbyister og entreprenører," fortæller en tydeligt engageret Henrik Lund-Nielsen.
Og et hurtigt vue over udstillingen siger mig da også, at der er noget om snakken: Der er polygoniske kaniner, stolebeslag og chokolader printet med navn og logo, som alle er produceret i butikken ved et tryk på en knap.
Ideerne og mulighederne er mange.
Åbningen af verdens største 3D-printerbutik mixer lårkort med nørd
Den nyåbnede butik har pralet med, at den er den største, men det skal vise sig, at være en sandhed med modifikationer.
Alt er spin, men intet spin uden sandhed. Mere om det senere.
Selv om det er en overskyet oktober-dag, da jeg ankommer på cykel til åbningen, så føles det næsten som at være til releaseparty hos et pladeselskab for noget nyt og smart musik.
Her er unge mænd i hvide poloer og kvinder i lårkorte kjoler, som skænker champagne.
Der skal ikke være skyggen af tvivl om, at 3D-printere er hipt og det, som de unge vil have.
Inde i butikken er der ikke meget plads, for langt størstedelen af lokalet er spærret af med rødt bånd.
Vi afventer Sofie Carsten Nielsen (S), uddannelses- og forskningsminister, som skal svinge saksen.
Mens der bliver ventet og minglet finder jeg frem til Michael Holm.
Han er ansat ved Nordisk Film, han er helt og aldeles autodidakt 3D-printerentusiast og han er virksomheden eksterne konsulent og go-to-guy, når maskinerne skal samles og kalibreres. Han er en stolt nørd, og han brænder for printere.
Han forklarer mig, hvad 3D-printere er for en størrelse:
"Helt grundlæggende er det lag af plastik, som limes sammen. Et bælte eller en snøre af materiale, eksempelvis ABS-plastik, det samme som Lego bruger, presses igennem en lille dyse, hvor det opvarmes til 200 grader og lægges i lag på lag af cirka 200 mikroner."
Han fortsætter sin fortælling om 3D-printerens udbredelse via opensource-projektet RepRap fra Bath-universitet i London, som har udviklet og spredt sig som RepStrap og som begge bygger på FFF, Fused Filament Fabrication.
Men inden vi når længere i fortællingen, står en minister klar med en saks. Og uden yderligere tilløb er butikken officielt åben.
3D print er en spændende teknologi at investere i
På en smal trappe ned i kælderen møder jeg Torben Thomassen ved siden af XL Bot, en enorm indisk 3D-printer, som kun har kostet 6.000 dollar, men så også har krævet heftig kalibrering at få sat i gang.
Torben Thomassen er en af investorerne, og selv om han først blev præsenteret for 3D-printning i maj, har det ikke taget ham længe at tænde på ideen.
"Henrik Lund-Nielsen havde indbudt mig til jobsamtale i sin virksomhed, men efter to timer endte jeg med at investere i stedet for - det var simpelthen for spændende til at lade være," fortæller den tidligere Canon-salgsdirektør.
Han erkender, at han ikke ved meget om 3D-print, men det opvejes klart af hans fornøjelse over at være på forkant med teknologien.
Torben Thomassen har sammen med fem-seks andre investorer lagt i omegnen af 8-10 millioner kroner, som ifølge ham skal kunne holde butikken i gang i op mod et år.
"Det er selvfølgelig en dyr butik at starte op; De industrielle printere kan let koste op med en million kroner, så flere af dem er købt brugt, men jeg glæder mig til at se, hvor det hele bærer hen," fortæller Torben Thomassen.
Lige dele leg, læring og salg er opskriften
Sofie Carsten Nielsen går på talerstolen, og snakker om ungdommen, de studerende og Danmarks fremtid, hvor regeringen og 3D Printhuset er enige: Vækst er godt.
Til sidst får hun overrakt en 3D-printet kopi af sig selv.
Jeg fanger virksomhedens direktør, Jim Larsen, efter ceremonien.
Han er interessant nok heller ikke teknisk anlagt. Han er økonom, og hans opgave er at holde hånd i hanke med virksomhedens økonomi og overlevelse.
"Der er ikke nogen lignende butikker i Danmark, hvor du kan komme ind fra gaden og printe. Derfor har vi måtte skele en del til Holland og Tyskland for at finde inspiration til konceptet. Men vores største opgave lige nu er nok, at alle kommer med det samme spørgsmål: Hvad laver I, og hvad kan jeg med det?"
"Derfor begynder vi også med at udbyde nogle billige introduktionskurser i 3D print, simpelthen for oplære folk i, hvad de kan bruge vores produkt til," fortæller direktøren.
1.000 kroner for lille figur - måske
Prisen for et print vil Jim Larsen ikke i første gang ud med, men ifølge Politiken skal man regne med omkring 1.000 kroner for en mindre figur.
Bestyrelsesformand Henrik Lund-Nielsen uddyber hvilke forretningsområder den nyåbnede butik i første omgang vil sætte fokus på:
"Vores forretning skal drives af salg af printere, kurser og plastik - men jeg regner med, at omtrent halvdelen af vores omsætning vil komme fra leje af printere. Altså de hobbyister eller små virksomheder, som har tegnet en 3D-model, og gerne vil prøve det af i virkeligheden."
Erfarne folk med penge på lommen men ikke dedikerede nørder, har altså sat sig for at grundlægge verdens største 3D-printbutik.
Men hvad var det nu med den der "verdens største"-titel?
Den danske butik er størst, men kun på kvadratmeter. Lejekontrakten opgør butikkens areal til 258 m2 fortæller en pr-medarbejder mig. Det er nok til at pille den regerende konge af tronen, den London-baserede iMakr-butik.
Overgår den danske butiks kapacitet så englændernes?
Hun smiler venligt til mig. Men hun svarer ikke.
Læs også:
Rullende 3D-printer rykker ud til iværksættere
