Tre gode råd til sikkerheden før du betaler trådløst

Trådløse betalinger er begyndt at pible frem i Danmark og allerede næste år, vil dit Dankort også være forsynet med en trådløs betalingschip. Men hvor sikker er den trådløse betaling egentlig?

Artikel top billede

Foto: Nicolai Devantier

Fra tredje kvartal i 2015 vil Dankortet løbende få indbygget den lille chip. Det sker i en fællesaftale mellem alle bankerne i Danmark.

Men allerede nu har Danske Bank indbygget NFC-teknologien (Near Field Communication) i et af bankens betalingskort kaldet MasterCard Direct.

Hos betalingsterminal-firmaet Point er man også i fuld gang med at udskifte terminalerne hos de handlende med den nødvendige læseteknologi til de nye kort.

Det kontaktløse kort er udstyret med en chip og en antenne, som kommunikerer med terminalen, og betalingen gennemføres ved at holde betalingskortet over den trådløse kortlæser. Et bip og en lille blinkende lampe fortæller, at betalingen er aflæst korrekt.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

England giver den trådløs gas

I andre europæiske lande er man allerede i fuld gang med de trådløse betalinger, der eksempelvis hitter i England.

Ifølge UK Cards Association foretages der i Storbritannien over 370 kontaktløse betalinger hvert eneste minut, og i marts 2014 blev der handlet for 100 millioner pund, svarende til lige knap en milliard danske kroner.

Systemet kan blandt andet anvendes i Londons offentlige transportsystem, på McDonalds og hos kaffegiganten Starbucks.

I Danmark blev den første trådløse løsning præsenteret i cafe-kæden Joe and the juice i august.

Så sikkert er det

Danske Banks vicedirektør, Jesper Nielsen, er en af initiativtagerne til løsningen hos Joe and the juice, og han er ikke bekymret for sikkerheden.

"Vores erfaringer fra Englang, hvor der er 38.000.000 NFC-kort viser, at der ikke er problemer med svindel," siger Jesper Nielsen fra Danske Bank.

"Faktisk er der mindre svindel, blandt andet fordi der er koder på mobilerne (i Danmark vil de trådløse chip dog være på betalingskortet i første omgang, red.)."

At teknologien er sikker bekræftes af Bo Skeel, sikkerhedsmand i firmaet Bitdefender.

"En trådløs transaktion foregår maksimalt ti centimeter fra terminalen, og der er en unik, indbygget sikkerhedskode til at identificere hver transaktion. Hvis en enkelt kode bliver brugt flere gange, bliver transaktionen blokeret," fortæller han.

Ligeledes peger han på den lave beløbsgrænse som en ting, der ikke inviterer svindlere til at bruge tid på at fifle med teknologien.

"Du kan kun bruge kontaktløs betaling uden PIN-kode til mindre beløb, Nets forventer at beløbsgrænsen i Danmark bliver på 200 kroner. Derudover skal man hver femte gang indtaste sin PIN-kode."

Beløbsgrænsen er dog ikke fastsat, og den vil sandsynligvis rykke sig med tiden, og der er da også observeret snyd, fortæller han.

"Mange kontaktløse kort bruger radioteknologi (RF) eller det nyere Near Field Technology (NFC), der forvandler din smartphone til en digital tegnebog. Men undersøgelser har i løbet af det sidste årti vist, at kriminelle kan stjæle data ved at bruge en forstærker og en antenne, der er lille nok til at være i en rygsæk," siger han, og konkretiserer:

"University of Surrey påstod sidste år at have opsnappet transaktionsdata med 45 centimeters afstand, og vi ved, at nogle kunder i britiske Marks & Spencer har oplevet at betale ved et uheld".

Terminalproducenten Point påpeger dog, at der er lagt sikkerhed ind i den software, der er i terminalerne for at undgå uheld eller aflytning af de data, der bevæger sig trådløst mellem chip og terminal.

"Vi har arbejdet længe med den software, der er i terminalerne. Vi er underlagt strenge certificeringer fra Visa og MasterCard, der skal overholdes," siger Chris Lund-Hansen fra Point.

PCI-krav

Sikkerhedskravene udstikkes med PCI-regelsættet (Payment Card Industry Data Security Standard), der er en fællesstandard for kortbrug.

"Det betyder, at der er helt klare regler for eksempelvis kryptering mellem NFC-chip og læser, så uvedkommende ikke kan lægge sig imellem en betaling. Visa og MasterCard har bygget sikkerheden ind i chippen, så man køber simpelthen en certificeret chip."

PCI-standarden fastsætter blandt andet også regler for opbevaring af kortdata, og at der skal være kryptering fra væg til væg.

Sikkerhedsmanden peger da også på, at der er flere fordele end ulemper ved de trådløse betalinger.

"Der er ingen tvivl om at kontaktløs betaling er fremtiden og mulighederne er uendelige Forbrugerne og detailhandelen går en meget spændende tid i møde," siger han.

Sådan er du på den helt sikre side

Brist i sikkerheden bunder ofte i uopmærksomhed fra brugeren, og Bo Skeel giver følgende tre råd til dig, der vil anvende de trådløse muligheder med størst mulig sikkerhed.

En trådløs chip kan blive udsat for aflæsningsangreb, fordi enhver kan kommunikere med en NFC-chip, hvis man har den nødvendige teknologi.

Derfor anbefaler han, at du altid benytter en kortholder eller tegnebog for at beskytte mod uønsket scanning af kortet.

Hackede terminaler er et andet problem, siger han.

"Disse angreb foregår ved, at legitime betalingsterminaler udskiftes med falske terminaler. De hackede terminaler kan opfange kundens data, herunder PIN-koden. Det er meget vanskeligt at opdage en hacket terminal. Vær opmærksom på alt mistænkeligt," lyder rådet.

Sidste tip fra Bo Skeel handler om de såkaldte relay-angreb, hvor en hacket terminal sender gerningsmanden offerets data til en medskyldig, der så kan bruge data til at gennemføre en anden ulovlig transaktion.

"Du kan nedbringe risikoen ved at vælge tjenester med bedre kryptering," siger han.

Hvis uheldet er ude, er reglerne de samme som eksempelvis gælder for svindel med et Dankort. Bankens dækningsregler er også de samme.

Der har allerede været forsøg med NFC-betalinger i Danmark: Smart NFC-teknologi erstatter kontanterne på Roskilde

Læs også:

NFC-telefoner skaffer ejeren øl på Roskilde

Vil Apple dræbe NFC med denne teknologi?

Dansk NFC-pioner vil gøre din pung overflødig

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Platform Engineer hos PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S