Ny iOS-opdatering redder håbløst langsomme iPhones og iPads

iPhone 4S og iPad 2 har svært ved at magte iOS 8 fra Apple, og styresystemet hakker derfor alt for meget. Ny opdatering fra Apple skal løse problemet.

Artikel top billede

Det er en velkendt problemstilling, at nye iOS-opdateringer fra Apple kan risikere at gøre din aldrende iPhone eller iPad noget sløv i optrækket. 

Det så vi blandt andet med iOS 7, der gjorde det slemme ved iPhone 4, og det samme har været tilfældet med frigivelsen af iOS 8.

iOS 8 er tilsyneladende lidt for krævende for hardwaren i iPad 2 og iPhone 4S - de to ældste produkter, der får adgang til denne version af Apples styresystem.

Nu har Apple imidlertid frigivet opdateringen iOS 8.1.1, der skal kunne mindske problemerne med langsomme iPhones og iPads.

"Denne release inkluderer bug fixes, øget stabilitet og performance-forbedringer til iPad 2 og iPhone 4S," skriver Apple om iOS 8.1.1.

Opdateringen kan hentes ved, at du går ind under "Indstillinger - Generelt - Softwareopdatering" på iPhonen eller iPad'en.

Prøv også med disse tiltag

Selvom denne slags performance-opdateringer som regel hjælper de enheder, der har en lidt ældre indmad og derfor har svært ved at køre styresystemet flydende, er der samtidg nogle ting, du kan gøre for at forbedre ydelsen yderligere.

Computerworld har tidligere bragt en guide til, hvordan du ved at slå nogle bestemte funktioner fra i softwaren, kan mindske presset på hardwaren.

Dermed kan du igen få en telefon eller tablet, der virker nogenlunde ung og frisk - også selvom den har et par år på bagen. 

Du finder guiden her: Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad

Læs også:

Gør Apple din gamle iPhone sløv med vilje?

Apple klar med ny lyn-opdatering til iOS 8 efter første udgave var fyldt med fejl

Her er de vigtige erhvervsfunktioner i iOS 8

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Dennis Kobberø Nagy som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med flere andre fagområder - bla. har han været forsikringsrådgiver og rekrutteringskonsulent. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job