Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

ComputerViews: Facebook at Work er Mark Zuckerbergs nye forsøg på at komme ind i varmen hos virksomhederne. Her er argumenterne for og imod at hoppe med på den nye løsning.

Artikel top billede

Det er endnu ikke voldsomt meget, der er afsløret om Facebook at Work, men her ses et eksempel på, hvordan et virksomheds-netværk på Facebook kan tage sig ud.

ComputerViews: Facebook annoncerede i denne uge planerne om et nyt 'Facebook at Work', der er tænkt som en naturlig forlængelse af det Facebook, de fleste af os allerede kender og bruger - men bare målrettet virksomhederne og deres medarbejdere.

Det betyder, at Facebook at Work er et lukket forum, som man kender det fra et intranet, men samtidig indeholder mange af de funktioner, som vi kender fra det almindelige Facebook.

"Facebook at Work lader dig skabe en en arbejds-konto, der er adskilt fra din personlige Facebook-konto. Med en Facebook at Work-konto kan du bruge Facebook-værktøjer til at interagere med dine kolleger. De ting, du deler via din arbejds-konto, vil kun være synlige for andre mennesker i din virksomhed," forklarer Facebook selv om den nye tjeneste.

Konceptet er, at virksomheden opretter en profil på Facebook at Work på adressen dinvirksomhed.facebook.com og herefter kan koble brugerne på ved at sende dem invitationer på mails.

Et Facebook-flop eller starten på noget stort?

Mens Facebook allerede er begyndt at frigive apps til den nye tjeneste til iOS og Android, så er Facebook at Work endnu kun tilgængeligt som pilot-program for inviterede virksomheder.

Det interessante spørgsmål her er da også, hvad vi på sigt skal vente os af Facebook at Work?

Når verdens største sociale netværk lancerer en tjeneste rettet mod virksomhederne, bør det naturligvis få mange til at stoppe op og overveje fordele og ulemper.

(Facebook at Work er i øvrigt udviklet med danske Lars Rasmussen, tidligere Google, for enden af bordet.)

Her er fordelene

Det er ikke svært at få øje på hverken det ene eller det andet. Først fordelene:

- Blandt de ting, der taler for Facebook at Work, er ikke mindst, at så mange i forvejen benytter Facebook og derfor er fortrolige med funktionerne og hele det grundlæggende koncept med at like og dele.

Med andre ord kan man have en formodning om, at implementeringen af Facebook at Work formentlig vil kunne klares relativt smertefrit.

- Man kan også argumentere for tjenesten med det faktum, at mange medarbejdere i forvejen bruger tid på Facebook i arbejdstiden - og måske endda skriver med kolleger fra samme arbejdsplads. Hvorfor ikke give dem et mere målrettet Facebook til arbejdet, hvor de kan kommunikere om arbejdsopgaver og netværke i et mere fortroligt og lukket setup?

Her er ulemperne

Men der er også meget, der taler imod, at Facebook at Work skal blive en succes.

- Den første bekymring, der vil melde sig hos mange it-chefer, vil naturligvis være, hvordan data-sikkerheden er på Facebook at Work.

Hele Facebook forretnings-modellen er som bekendt bygget op om at udnytte viden om brugerne til blandt andet reklamer. Vil det samme være tilfældet med Facebook at Work?

- Hvordan sikrer man sig, at en samtale om et projekt på arbejdspladsen ikke pludselig bliver tilgængelig på det store åbne Facebook?

Der er mange spørgsmål lige nu, og da Facebook har valgt en overraskende afdæmpet lancering af Facebook at Work, er det endnu heller ikke muligt at besvaret ret mange af dem.

- Samtidig har rigtig mange virksomheder efterhånden brugt både en del tid og penge på at opbygge intranet og samarbejdssystemer, hvor både dokumenter og kommunikation allerede er placeret.

Hvordan passer Facebook at Work ind i det? Risikerer man ikke, at intranettet pludselig knopskyder, så det bliver sværere at bevare det centrale omdrejningspunkt i arbejdsdagen?

Mike Gotta, der er rådgiver hos Gartner, skriver i et blogindlæg, at selvom sociale netværk i virksomhederne efterhånden har en del år på bagen, så kæmper mange stadig med at få brugerne til at tage løsningerne til sig.

"Da medarbejderne formentlig allerede bruger Facebook som forbrugere, er der en genkendelighed, der kan udnyttes ved at tilbyde en "på arbejde"-oplevelse."

"Man kan argumentere for, at medarbejdere er mere produktive, når de anvender redskaber, der gør det muligt for dem at anvende de samme kompetencer og færdigheder på tværs af det digitale arbejde og liv," skriver han blandt andet.  
Mike Gotta peger dog også, at Facebook bliver nødt til indgå et tæt samarbejde med nogle af de første virksomheder, der tager Facebook at Work i brug for at kunne identificere de relevante brugsscenarier.

Gartner ser gode muligheder for Facebook i erhvervslivet og peger på, at man eksempelvis kan forestille sig, at Facebook vil lancere apps, der er rettet mod helt specifikke forretningsaktiviter og projekt-aktiviteter.

Facebook har dog også klare udfordringer med Facebook at Work, som Zuckerberg og kollegerne bliver nødt til at tage hånd om:

"Facebook er også nødt til at sikre effektive partnerskaber med it-organisationer. De er nødt til at sikre, at Facebook at Work har de nødvendige management-værktøjer til administration og politikker for at tage hånd om bekymringer om sikkerhed, identiteter, privacy og den generelle management."

Har virksomhederne og Facebook samme interesserer?

Facebook har på få år udviklet sig til et globalt, socialt netværk med flere milliarder brugere, der bruger masser af tid på statusopdateringer, chat og på at dele digitalt indhold.

Det næste logiske skridt for Facebook som forretning er naturligvis virksomhederne, hvor Facebook som tjeneste langt fra altid er lige velkommen.

Det giver rigtig god mening for Facebook at forsøge at få bedre fat i virksomhederne og den vej rundt skabe nye indtjeningskilder.

Spørgsmålet er, om Facebook at Work vil give ligeså god mening for virksomhederne?

Tør de hoppe med på Facebook-vognen i en tid med et så massivt fokus på datasikkerhed? Og er de ikke allerede alt for langt med anvendelsen af helt andre sociale løsninger til at ville satse på Facebook at Work nu?

Læs også:

Her er de mest populære chat-tjenester

Turbo på intranet-udviklingen: Så hurtigt bliver de bedste intranet udviklet

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger kontrakt- og licenskonsulent til IT-kontraktstyring i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S