Syriske hackere ydmyger USA på det amerikanske forsvars website

Det officielle USA er i de seneste dage blevet angrebet både fra Mellemøsten og Fjernøsten. I det ene angreb blev det amerikanske forsvar ydmyget, mens USA i det andet angreb fik stjålet oplysninger på op mod fire millioner offentlige ansatte.

Artikel top billede

Den syriske hackergruppe The Syrian Electronic Army har udført et såkaldt defacement-angreb på det amerikanske forsvars hjemmeside.

Angrebet blev sat ind i går aftes dansk tid, hvor de syriske cyberkrigere med officiel støtte til den syriske præsident Bashar al-Assad først fik fjernet hjemmesideindholdet, så de derefter kunne plante deres eget budskab.

I en kort periode kunne man ifølge CNN læse følgende på det amerikanske forsvars hjemmeside.

'Your commanders admit they are training the people they have sent you to die fighting'

Advarsler på Facebook

At The Syrian Electronic Army kan nå ind skrive budskaber på det amerikanske forsvars hjemmeside, er ganske ydmygende for det amerikanerne.

Svaret fra amerikansk side var at lukke dele af hjemmesiden for at undgå eventuelle sikkerhedsbrud.

På Facebook advarede det amerikanske forsvar sine følgere mod at bruge websitet, selvom hjemmesiden udelukkende bruges som informationssite - og altså ikke indeholder nogen fortrolige informationer.

CNN beretter, at den syriske elektroniske hær senere pralede med sine bedrifter via cyberkrigernes Twitter-profil.

Kineserne har lige hacket USA

Det syriske angreb kommer lige efter, at kinesiske statshackere er under mistanke for at have været på besøg på adskillige computere hos amerikanske myndigheder.

Mistanken går på, at hackerne fra Kina kan have fået fat i oplysninger om op mod fire millioner tidligere og nuværende medarbejdere i offentlige stillinger helt tilbage til 1985.

Chef for non-profitorganisationen Center for Strategisk og Internationale Studier i Washington, Jim Lewis, sagde i den forbindelse til Financial Times, at han mistænkte kineserne for at bygge en kæmpe database over de offentlige ansatte i USA.

Formålet skulle være at få fat i offentligt ansatte, der har adgang til sensitive informationer samt stå i en livssituation, der gør dem til lette mål for manipulation.

"Hvis du for eksempel kan se, at en medarbejderes kone har brystkræft og en lægeregning på 1,3 millioner kroner, så gør det dem til meget mere interessante mål, hvis du ønsker at rekruttere dem til kinesiske spioner."

Kina har afvist alle anklagerne og kaldt dem for uansvarlige.

Læs også:
Advarsel til danske CIO'er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job