Google er et af de mest aktive selskaber på lobby-fronten i EU.
For mens monopol-sagen mellem EU og Google spidser til - senest med søgegigantens svar til EU - fremgår det af en oversigt hos non-profit-organisationen Transparency International EU, at Google har særdeles mange møder med EU's topfolk.
Udover brancheforeningen BusinessEurope med 44 møder med top-folk fra EU-Kommissionen er der ingen selskaber, der slår Google i antallet af møder.
Google har siden december 2014 haft 32 møder med EU-toppen, mens eksempelvis industrigiganten General Electric "kun" har haft 29-møder, mens NGO-mastodonten Greenpeace er oppe på 25 møder.
Samtidig fremgår det også af oversigten, at Google har ansat ni lobbyister i og omkring EU, mens selskabet har otte adgangskort til EU-Parlamentet.
Ifølge oversigten fra Transparency International EU med bekæmpelse af korruption som sin hovedmission bruger Google 3,5 millioner euro svarende til 26 millioner kroner om året på at lobbye for virksomheden.
It-branche med mange lobbyister
Computerworld har med data fra Transparency International EU samlet en lille buket af de it- og teleselskaber, der har haft flest møder med topfolkene i EU-kommissionen.
Denne oversigt kan du se under artiklen.
Her fremgår det, at udover Google er it-giganterne Microsoft og IBM samt de store teleselskaber som Orange, Vodafone, Deutsche Telekom og Telefonica også flittige gæster på EU-kontorerne.
De seks selskaber bruger tilsammen godt 11 millioner euro (82 millioner kroner) på at påvirke politikerne i Bruxelles med deres budskaber, hvoraf Microsoft alene står for et lobby-budget på 4,5 millioner euro (33,5 millioner kroner).
Lobbyisme er en investering
Lektor Kenneth Lynggaard fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet forklarer til Computerworld, at it-selskabernes satsninger på lobbyister har to ret klare formål:
"Enten forsøger de at få en dagsorden igennem, ellers forsøger de at bremse noget. Lobbyisterne handler oftest ud fra økonomiske interesse for selskabet, og de bruger mange penge på lobbyisme, fordi de mener, at investeringen kommer hjem igen," lyder det fra RUC-lektoren.
Kennet Lynggaard peger på, at EU's forhold til lobbyisme er ret unikt på grund af de mange folk i og omkring Bruxelles, der forsøger at påvirke beslutningstagerne.
Ikke nødvendigvis usundt
Han mener, at man ikke kan finde en lignende samspil mellem virksomheder og politikere i hele verden bortset fra Washington.
"Lobbyisme er ikke nødvendigvis usundt for demokratiet, fordi it-selskaberne jo i mange sager kan give deres feedback i form af ekspertise, som EU's politikere rent faktisk kan bruge til noget," lyder det fra Kennet Lynggard.
RUC-lektoren peger samtidig på, at med EU's lobby-register er der trods alt mere åbenhed om lobbyismen end eksempelvis det danske folketing.
Her er spillere som blandt andre arbejdsmarkedets parter med til at påvirke folketings-politikere uden det fremgår af noget register.
Læs også:
Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager
