Passwords på hacket utroskabs-site afslører moralske skrupler

Flere passwords på det hackede utroskabssite Ashley Madison afslører stor mangel på fantasi, mens andre kodeord sladrer om moralske skrupler. Lær her at bygge stensikre password til alle dine webtjenester.

Artikel top billede

Simple passwords som 123456, 12345 og klassikeren 'password' topper ikke overraskende listen af benyttede passwords på det hackede utroskabssite Ashley Madison.

Det skriver Ars Technica, efter godt 11 millioner passwords er blevet lækket i kølvandet på hackerangrebet

Disse passwords er altid blandt de mest populære på tværs af alle tjenester, selvom netop disse gengangere i sagens natur er hylende usikre.

Går vi længere ned på listen over Ashley Madison-passwords viser det sig, at flere af brugerne på utroskabssitet med sloganet 'Livet er kort - få dig en affære' har haft visse moralske skrupler, da de oprettede deres konti.

For på listen af de lækkede password, dukker også kodeord som ishouldnotbedoingthis (jegburdeikkegøredette), ithinkilovemywife (jegtrorjegelskerminkone), thisiswrong (detteerforkert) og whatthehellamidoing (hvadfandenharjeggangi) op.

Denne samling kodeord indikerer, at flere brugere i oprettelsesøjeblikket godt vidste, at de var ude på et seriøst moralsk skråplan.

Få styr på dine passwords

Ud fra et sikkerhedssynspunkt er det ikke særligt smart at benytte almindelige ord i en længere række, hvis ikke der også indgår store bogstaver, tal og specialtegn indimellem.

Dermed er de 100 mest populære passwords fra Ashley Madisons sites yderst usikre, da de er nemme for hackere og andre nysgerrige sjæle at 'gætte' sig frem til.

Samtidig viser password-lækket fra Ashley Madison, at flere brugere benytter passwords, der på en eller anden måde hænger sammen med selve servicen.

Det viser de lækkede passwords tilhørende personerne med moralske skrupler, og det indikerer passwords som friendswithbenefits (vennermedfordele) og likeimreallygoingtocheat (somomjegvilværeutro).

Læs også: Her er danskernes mest brugte passwords - så elendige er de

Passwords fra et stort LinkedIN-hack har afsløret samme tendens, da der her dukkede passwords op som ihatemyjob (jeghadermitjob) og iwantanewjob (jegvilhaveetnytjob).

Computerworld har tidligere beskrevet, at det er rigtigt smart at benytte forskellige passwords på forskellige sites, hvor der er en henvisning til det pågældende site i selve passwordet.

Det bør dog gøres mere sikkert, end mange af brugerne på Ashley Madison har gjort, hvilket du kan læse mere om her

Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook


Skandalerne vælter ned over det hackede utroskabssite Ashley Madison

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job