De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

I en intens finale vandt programmeringsholdet Lambdabamserne fra DIKU i weekenden for femte gang i træk DM i programmering. Læs her, hvad holdet nu skal forberede sig til.

Der bliver grublet, diskuteret, regnet og råbt af glæde og i afmagt.

Deltager-holdene ved DM i Programmering på det gamle bibliotek hos Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sidder næsten albue mod albue og dyster mod hinanden på programmeringsevner.

Tiden tikker.

Og efter fem timers intense tanker og tasterier kan holdet Lambdabamserne fra DIKU med en sen opgaveaflevering kalde sig danmarksmestre i programmering.

Det er femte gang i træk, at bamse-holdet vinder DM i Programmering.

Imponerende, også selvom der denne gang næsten skulle et målfoto til for at kunne hylde DIKU-holdet.

Vandt på slutspurt
Ved lørdagens DM i Programmering skulle de deltagende universitetsstuderende foran computere i København, Aarhus og Aalborg løse 10 opgaver på fem timer.

De forsvarende mestre fra Lambdabamserne sad på første stolerække på hjemmebanen i det gamle bibliotek hos DIKU. Herfra fik bamserne afsendt og godkendt sin sjette og afgørende opgave med knap et kvarter igen.

"Vi står med en rigtig fed fornemmelse, fordi det hele blev afgjort i slutspurten," fortæller Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamserne, efter at sejren er i hus.

Han er dermed med til at vinde sit andet danmarksmesterskab med bamse-holdet, hvor han er den eneste genganger fra sidste års triumf.

Holdet er løbende blevet udskiftet siden den første sejr i 2011 på grund af regelsættet, der blandt andet foreskriver, at årets deltagere skal være født i 1992 eller senere.

Århusianere pressede københavnere
Langt inde i 2015-versionen af DM i Programmering virkede Lambdabamsernes femte succes i træk dog ikke særlig sandsynlig. 

Holdet lå efter et par timer langt efter førerfeltet, som blev anført af flere hold fra Aarhus Universitets Institut for Datalogi.

Især Aarhus-holdet Beyond Balmer's Peak lå længe til sejren efter have løst fem opgaver på tre timer.

Teamet gik dog i stå i de sidste to timer, og så kunne Lambdabamserne overhale indenom med sin sjette godkendte opgave.

"Da vi afleverer den sidste opgave, har vi en god fornemmelse omkring det hele, selvom vi ikke kunne nå at løse flere opgaver med et kvarter tilbage," siger Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamse-holdet til Computerworld.

35 af de 67 tilmeldte danske hold sad i DIKU's lokaler i Universitetsparken i København. Yderligere 26 hold sad i Aarhus, mens de resterende seks teams programmerede løs i Aalborg.

DIKU dominerede feltet ved at have 29 hold tilmeldt konkurrencen, hvor i alt knap 200 programmører fik presset evnerne på tid.

Svenskere var allerbedst
Mens de danske hold sad med bøjede ryggen og masserede de små grå hjerneceller for at løse opgaverne af varierende sværhedsgrad, udspillede lignende scener sig i andre nordiske lande.

For universitetsstuderende i Sverige, Norge, Finland og Island var også til deres respektive landes nationale mesterskaber i programmering. I alt 351 nordiske hold svedte således over de samme opgaver på samme tid.

Skulle man kåre en nordisk mester på tværs af resultaterne i de forskellige lande, så måtte Lambdabamserne tage til takke med en 8.plads.

Bedst i Norden var svenske Omogen Heap, som løste ni opgaver inden for de udstukne fem timer.

Derudover deltog også flere old-boyshold og firmahold såsom Octoshape og Jobindex i Danmark, som dog hverken kunne vinde eller komme videre i konkurrencen, men som deltog for 'motionens' skyld.

Det skyldes konkurrencereglerne, der blandt andet dikterer, at man skal være studerende og under 24 år for at kunne deltage officielt ved nationale og internationale mesterskaber.

Store udfordringer forude
Videre kom derimod Lambdabamserne, der som sin næste opgave skal deltage i de nordvesteuropæiske mesterskaber.

Hvis holder koder sig blandt de bedste her, kvalificerer det sig videre til VM-finalen i Thailand.

Sidste år lykkedes det Lambdabamse-holdet at kvalificere sig til VM i Marokko med en feberaflevering fem minutter før tid.

Læs også: Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Det var for øvrigt første gang nogensinde, at det lykkedes et dansk hold at komme helt til VM, hvor blandt andre de bedste hold fra stormagter som Rusland, Kina og USA venter.

"Det bliver svært, men vi tror naturligvis på det," lyder det fra Jakob Tejs Knudsen.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i benhård kamp om udviklerne - og Microsoft har fat i noget helt rigtigt




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu
ComputerViews: Googles aktionærer havde blot et skuldertræk til overs for EU's rekordstore bøde på 32 milliarder kroner. Her er en række bud på, hvad EU kan gøre, hvis Google og andre tech-giganter skal rammes, hvor det for alvor gør ondt.
Computerworld
Google svarer igen på Vestagers rekordbøde: Truer med at tage betaling for Android
Google kan begynde at tage penge for Android, der indtil nu har været gratis. Den trussel kommer fra Google i kølvandet på selskabets 32 milliarder-store bøde fra EU.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Fire trin til øget cybersikkerhed på den digitale arbejdsplads
Organisationer af enhver størrelse er i konstant risiko for at blive udsat for cyberangreb, som potentielt kan ende med at koste millioner af kroner. I de kommende år vil reguleringer, som den nye EU-persondataforordning, kunne straffe virksomheder med gigantiske bøder, for utilstrækkelig sikring af deres systemer og data. Hvordan dette kan undgås, kan du læse mere om i dette whitepaper.