Apple, Google og Microsoft i benhård kamp om udviklerne - og Microsoft har fat i noget helt rigtigt

Efter de tre store udviklerkonferencer, Microsofts BUILD, Googles I/O og Apples WWDC, er der lagt op til fornyet kamp om app-udviklerne.

Artikel top billede

ComputerViews: Hvis man vil have succes med smartphones og tablets, har man brug for udviklernes opmærksomhed.

Man skal have en platform, der er interessant for dem både teknologisk og kommercielt, og man skal have dem til at producere apps til alverdens formål. Mange apps, tak.

Det er den mission, både Apple og Google har haft så stor succes med iOS og Android, og det er den måske væsentligste årsag til, at det i dag er verdens to mest udbredte platforme til smartphones og tablets.

Microsoft har derimod haft svært ved at overbevise udviklerne om, at de skulle bruge deres tid på Windows Phone.

Resultat har været en selvforstærkende spiral, hvor forbrugerne undlod at købe Windows-smartphones, fordi der ikke var nok apps, og hvor udviklerne ikke ville udvikle apps, fordi platformens markedsandel ikke var stor nok. Læs hele historien om Windows Phones barske kamp her.

Men det billede kan måske være på vej til at ændre sig. Microsoft har taget handskerne på og er klar til at trække udviklerne over på sin side. 

Læs også: Microsoft: Sådan skal iOS- og Android-apps omdannes til Windows-apps med et snuptag

Efter BUILD, I/O og WWDC

Både Microsoft, Google og Apple har nu afholdt 2015-udgaverne af deres årlige udviklerkonferencer.

Selvom alle tre selskaber naturligvis vanen tro har lanceret spændende nyheder for udviklerne, så er det grundlæggende Microsoft, der har haft mest at byde på.

Fordi Microsoft er udfordreren, og fordi Microsoft for alvor har momentum nu, hvor Windows 10 er på trapperne, og interessen for selskabets styresystem er større, end den har været i flere år.

For selvom Microsoft på erhvervsmarkedet har stået stærkt hele tiden - og også har haft udviklernes opmærksomhed på den front - så har det knebet noget på forbrugermarkedet, hvor Windows-styresystemerne har levet en uvant tilværelse i skyggen Android og iOS.

Læs også Historien om Windows Phone og den barske kamp mod iOS og Android

Det er især et problem, fordi forbrugermarkedet på sigt har det med at smitte af på erhvervsmarkedet.

Men nu er Microsoft klar med en række tiltag, der skal sikre, at selskabet kan slå igen i kampen mod Android og iOS til smartphones og tablets.

En af de mest interessante nyheder fra BUILD var, at Microsofts nu kommer med nye toolkits, der gør det muligt at omdanne eksisterende kode fra Android og iOS, .Net, Win32, JavaScript og Apache Cordova til Windows 10 med få ændringer.

Selvom vi naturligvis stadig har til gode at se, hvor godt det fungerer i praktis, er det et interessant tiltag, som udviklerne da også i overvejende grad ser ud til at tage positivt imod.

Samtidig har Microsoft også lanceret to toolkits, der kan tages i brug, hvis man ønsker at omdanne webside-kode til Windows-apps.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store BUILD-konference

Universal Apps er Microsofts store våben

Microsoft har samtidig et nyt våben i støbeskeen - og det kan meget vel komme til at blive afgørende i krigen om udviklerne i de kommende år: 

Det er den nye strategi med Universal Apps, hvor app-udviklerne kan udnytte, at kode-kernen er identisk på de forskellige Windows-platforme.

"Nu kan du bygge en app, der kører på alle Windows 10-enheder og designe dine sider, så de renderes ordentligt, uanset hvilken enhed, der bruges til at se dem. Kør din app på en Windows 10-telefon, en Windows 10 computer eller Xbox. Det er den samme pakke!" 

"Med introduktionen af Windows 10 core og Universal Windows Platform (UWP), kan én app-pakke fungere på tværs af alle platforme," forklarer Microsoft til udviklerne.

Microsofts Universal Apps-strategi giver rigtig god mening, fordi fokus dermed flyttes væk fra Windows på smartphones, der står svagt i markedet, og over til Windows som en platform på mange forskellige devices, ikke mindst pc'en, hvor styresystemet står uhyre stærkt.

At Microsoft samtidig giver udviklerne en mulighed for at genbruge kode fra iOS og Android til Windows, er endnu et tegn på, at Microsoft er klar til at gå ganske langt for at få udviklerne til skifte platforms-fokus.

Kan Microsoft stadig nå det?

For nylig forudså IDC i en analyse af de kommende års udvikling på smartphone-markedet, at Android vil ligge på en markedsandel på 79 procent i 2019 - altså stort set status quo - mens iOS vil være faldet et par procentpoint til 14,2 procent.

Til gengæld vil Windows som platform være vokset til en markedsandel på 5,4 procent, venter IDC.

Windows på smartphones vil trods den forventede vækst stadig være den lille dreng i klassen, men Microsofts strategi med at flytte fokus til, at Windows er én platform på mange enheder, kan være lige præcis det træk, der kan få app-udviklerne til at være villige til - også - at udvikle til Windows-smartphones.

Microsofts mission er dog ikke let at realisere. Både Google og Apple havde også en stribe interessante lanceringer og nyheder på deres udviklerkonferencer.

Apple er eksempelvis i gang med at gøre Swift-programmeringssproget open source.

Samtidig er begge selskaber i fuld gang med at tage hul på nye app-markeder med udgangspunkt i smarte ure og briller.

Microsoft kender opgaven

Det interessante med Microsofts BUILD-konference i år har dog været, at mange af nyhederne tager udgangspunkt i, at Microsoft jagter udviklere hos iOS og Android, mens Apples WWDC og Googles I/O - meget naturligt - i højere grad har fokuseret på at nurse de mange udviklere, man allerede har inde i app-folden.

Vinden blæser i Microsofts retning i øjeblikket, både fordi selskabet rent faktisk gør meget for udviklerne, men også fordi Windows som én platform giver rigtig god mening for udviklere.

Spørgsmålet er, om det er for sent, eller om Microsoft stadig kan nå at få den ønskede volumen på smartphone-markedet?

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks