Så langt er den trådløse strøm kommet til dit hjem og din bil

DTU-forskere peger på mulighederne og udfordringerne med trådløs strøm, som er stærkt på vej til at fylde mere og mere både hjemme og ude. Læs her, hvad vi kan forvente.

Artikel top billede

Trådløs opladning af dit computerudstyr, fjernsyn og andre el-krævende apparater uden at skulle lede efter opladere eller snuble i kabler.

Ja, selve begrebet trådløs strøm smager virkelig af science fiction på den fede måde.

For tankerne ledes hurtigt i retning af det ledningsløse hjem, hvor der i lighed med vores WiFi-routere er en central strømforsyningsenhed, der trådløst kan fodre alle vores el-sultne apparater.

Selvom der bliver forsket intenst i to hovedretninger inden for levering af trådløs strøm - korte og lange afstande - er der dog ifølge lektor Esben Larsen fra Institut for Elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet lang vej til, at du kan flå ledningerne ud af dit fjernsyn.

"Det vil kræve så meget effekt, at jeg ikke kan forestille mig, at vi vil se det inden for en lang årrække. Virkningsgraden er simpelthen for lav, når vi taler om at skulle levere trådløs strøm til alle strømkrævende apparater fra en central enhed i hjemmet," forklarer han.

Vi kan klare små apparater

Samtidig tilføjer Esben Larsen, at, den trådløse strømoverførsel vil være ret bekostelig, da der skal indsættes batterier i alle husets apparater.

Det skyldes, at den trådløse strøm i dag ikke kan leveres løbende til apparaterne på en smart og billig måde. Den trådløse strøm skal derimod overføres og lagres, før vi kan tage den i brug.

En metode, der i det seneste halve årti har vundet indpas, er trådløs induktionsopladning til eksempelvis smartphones, LED-lys, elektriske tandbørster og andre enheder, der ikke er nær så krævende at oplade som eksempelvis et tv.

"Når du bruger induktionsopladning bliver der også overført en masse luft, og derfor kan elektriske forbindelser ved hjælp af en ledning i dag gøres meget mere effektivt," siger Esben Larsen til Computerworld.

Læs også: Slut med irriterende kabler: Helt trådløse computere på vej

Men udviklingen af trådløs strøm stopper ikke her, da der flere steder bliver tænkt kreativt og i meget større skala.

Oplad mobilen i møblerne
Blandt andre har den svenske møbelgigant Ikea i de senere år arbejdet på at udvikle og markedsføre møbler til en merpris på godt 150 kroner, hvor du så blandt andet kan oplade din smartphone ved at placere telefonen specifikke steder i møblerne.

Teknologivirksomheder som Samsung og senest Dell har også udviklet metoder til at oplade smartphones fra andre computerenheder.

Dell har demonstreret sin nye opladningsteknologi på CES-messen, der finder sted i disse dage i Las Vegas, hvor en smartphone-ejer kan lægge sin telefon på foden til en nyudviklet trådløs skærm og få opladet sin telefon helt uden ledninger. 

Esben Larsens DTU-kollega, testingeniør Thomas Meier Sørensen, kan desuden berette om, at der også til el-biler allerede findes en række trådløse opladningsmuligheder.

"Generelt kan man sige, at trådløs strøm virker til mobile enheder, som har et batteri, du kan oplade. Hvis du i dag skulle have opladet alle dine elektriske apparater i hjemmet uden ledning, ville det kræve induktionsspoler alle steder i hjemmet," forklarer Thomas Meier Sørensen.

"Med en bil kræver det en induktionsspole i vejen og en spole i bilen, før der kan overføres strøm,"tilføjer DTU-testingeniøren.

Han fortæller, at der i dag findes tre overordnede muligheder for opladning af det el-drevne køretøj:

Den stationære løsning på eksempelvis en parkeringsplads, den semi-mobile opladning ved busstoppesteder/i vejrkyds og så den fuldt mobile på forskningsniveau med induktionspoler lagt ned overalt i et vejspor.

Få strøm på farten

"I Sydkorea kører der el-busser rundt, som bliver opladet ved busstoppesteder og i vejkryds. Men du kan også forestille dig induktionsopladning i en carport, selvom det endnu ikke er tilladt i Danmark," forklarer Thomas Meier Sørensen.

Han fortæller, at opladning af el-bilen kræver en spole i jorden samt en spole i bilen, hvor imellem der overføres elektrisk energi på 10 til 20 kW, hvilket er markant mere end en smartphone kræver.

"Der er stadig en masse uafklarede udfordringer med frekvenser, strøm, spænding og standarder, som skal på plads før, inden det bliver kommercielle produkter," fortæller Thomas Meier Sørensen.

I England har regeringen afsat ikke færre end 5,5 milliarder kroner i de kommende fem år i et storstilet forskningsprojekt på at få lagt induktionsfelter ned på britiske landeveje.

Ideen med dette tiltag er således, at el-bilister kan få opladet deres køretøj på farten frem for at være afhængige af at køre ind til stationære eller semi-mobile opladningsstationer.

"Køretøjsteknologier udvikler sig hurtigere end nogensinde, og vi er indstilet på støtte væksten af køretøjer med ultralave udsendelse af forurenende stoffer på engelske motorveje og andre større veje," lød forklaringen fra ingeniørchefen for Englands strømløse bil-indsats, Mike Wilson, ved projektlanceringen i sommers.

Udover mindre forurening forventer den engelske regering, at projektet vil åbne for en hel stribe af muligheder for transportbranchen i form af nye løsninger fra transportindustrien.

Forsøget med mobil opladning til el-bilerne i England bliver skudt i gang senere i år.

Er det farligt?

Et oplagt spørgsmål omkring den trådløse strøm er, om det er farligt for mennesker.

Til det svarer Thomas Meier Sørensen på følgende måde, når det kommer til næropladninger på en til to meter med eksempelvis induktionsstrøm.

"Man har jo allerede foretaget forsøg med, hvordan elektroniske og magnetfelter påvirker kroppen for 50 år siden, og der findes ikke mange data vedrørende eventuelle skadesvirkninger. Det virker i mange henseender som dit induktionskomfur."

Når det derimod drejer sig om trådløse langdistanceopladninger til droner, satellitter og enheder op mod 100 kilometer væk fra Jorden - eller solenergi samlet op i rummet og sendt til Jorden - er tonen straks en anden.

"Den slags forsker NASA i, så deres satellitter kan holdes længere i live, og hvis vi taler om laserstråler vil de i lighed med en mikrobølgeovn varme menneskeligt væv op og gøre skade, hvis du kommer mellem oplader og enheden til opladning," runder Thomas Meier Sørensen af.

Nu kommer standard for trådløs opladning


Test: Trådløs harddisk redder mobilen og sparker Apple i kernehuset

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S