Microsoft i fuld gang med at udvikle Android-apps: Her er fem anderledes apps fra Microsoft

Ud over Office-apps har Microsoft en række ret så specielle apps til Android - blandt andet en vækkeurs-app, som du skal række tunge til.

Artikel top billede

Microsoft relancerede sig selv, da Satya Nadella overtog styrepinden. 

Ud over det nu velkendte "Cloud first"-princip, handler skiftet om at få Microsofts produkter og ydelser så bredt ud som muligt - ikke kun på Windows-computere.

Det har blandt andet ført til 70 Microsoft-apps på Google App-store, hvoraf langt de fleste er apps i forbindelse med Microsofts Office 365.

Men Microsoft også andre, mere unikke apps, som stammer fra enten selskaber, der på et tidspunkt er blevet opkøbt af Microsoft, eller udviklet af Microsoft Garage, der er Microsofts afdeling for innovative ideer, hvor koncepter udvikles til reelle apps.

Her er fem gratis apps fra Microsoft, som det er værd at give et forsøg.

1. Sunrise Calendar

Sunrise Calendar er en kalender-app, som har eksisteret længe.

Sidste år blev selskabets bag appen købt af Microsoft, som indtil videre ikke har pillet det store ved appen. 

Det er den store mængde af forskellige tjenester, som kan integreres i Sunrise, der gør Sunrise Calendar interessant.

Blandt andet kan du sammenkæde Sunrise med Office 365 og Outlook (selvfølgelig), iCloud og Google-kalenderne, men også tjenester som Trello, Evernote, Todoist eller Wundelist, LinkedIn og Twitter. 

Du kan desuden tilknytte offentlige kalendere såsom tv-oversigter eller sportsbegivenheder som Superligaen. På skribentens Sunrise Calendar fremgår det hver lørdag, at der kommer Talent på TV2.

2. Next Lock Screen

På en Android-telefon kan du selv bestemme, hvordan din låseskærm skal se ud.

Next Lock Screen er en låseskærm fra Microsoft, som kommer med et par friske ideer. 

Blandt andet kan du direkte fra låseskærmen åbne dine mest benyttede apps, samt se dine notifikationer på en anderledes måde.

3. Arrow Launcher

Launchers er navnet på den grafiske overflade, som ligger oven på Android-systemet på de fleste Android-telefoner. 

Hvis du ikke kan lide duften i bageriet (din telefons medfølgende launcher), så kan du selv skifte det ved at downloade en ny. 

Microsoft har lanceret en launcher, hvor tilgængelighed er i fokus. Din klassiske app-skuffe er gemt ad vejen og i stedet har du ét stort felt af dine mest brugte apps som startskærm. 

Til højre og venstre finder du enten en huskeliste eller en oversigt over dine kontakter. 

Efter at have prøvet Arrow Launcher kan vi sige, at det er et udmærket og lidt anderledes valg, hvis du er træt af, hvordan din Sony, LG eller Samsung-telefon ser ud og fungerer. 

Du kan læse mere her, hvis du er interesseret i inspiration om launchers til Android: Gør din Android mere spændende: Her er syv gode "launchers"

4. Hyperlapse Mobile

Timelapse er en genre inden for fotografering, hvor du tager en række billeder over ofte lange perioder og på den måde skabe en video, hvor tiden går afsindig hurtigt. Et eksempel fra sidste års BUILD-messe kan ses her. 

Microsoft har frigivet en app, som ikke kun tillader at filme en timelapse på en meget let måde (der er vitterlig kun tre knapper at trykke på), men du kan også omdanne dine gamle videoer til timelapses.

5. Mimicker Alarm

I vintermørket er det en daglig udfordring for mange at komme ud af sengen. Mimicker Alarm er en alarm-app, hvor du skal udføre en handling, før lyden stopper. 

Det kan enten være ved at sige en tungetvister højt i mikrofonen, tage et billede i af en bestemt farve eller skære ansigter af telefonen. 

I morges skulle denne skribent eksempelvis sende et overrasket ansigt til Mimicker Alarm, men efter at have skulet ondt til skærmen to gange, lykkedes det endelig at se overrasket nok ud til, at appen lukkede.

Læs også: Satya Nadella: Derfor skal Microsofts app-stategi nok blive en succes

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank