Artikel top billede

EU klar med gigantisk it-plan for Europa til 800 milliarder kroner: Disse fem områder skal der satses på

EU-Kommissionen løfter tirsdag sløret for den hidtil største og mest ambitiøse digitale plan for Europa, som også vil berøre danske virksomheder og forskere. Læs her, hvad vi kan forvente.

EU har med rapporter fra PwC og Boston Consulting Group estimeret, at digitaliseringen af en hel række private og offentlige sektorer i Europa vil skabe en vækst på 800 milliarder kroner mere om året.

Den mulighed skal gribes og spilles videre til de 28 medlemslandene, der dermed samlet står over for den største samlede EU-digitaliseringsindsats nogensinde.

Ambitionerne er således tårnhøje for den digitaliseringsplan, som EU-Kommissionen i dag tirsdag  fremlægger i Bruxelles, hvor der identificeret fem hovedområder, som der skal standardiseres og storsatses på i de kommende år.

De fem hovedområder er: 5G i mobilnetværkene, cloud computing, Internet of Things (IoT), datateknologier og cybersikkerhed.

Den digitale revolution

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU, hvor den estiske vicepræsident for digitale indre marked, Andrus Ansip, forklarer tiltagene på følgende måde:

"Den industrielle revolution i vores tid er digital. Derfor behøver vi det rette omfang af teknologier som cloud computing, datastyret videnskab og Internet of Things for at nå det fulde potentielle," indleder Andrus Ansip i pressemeddelelsen.

"Ligesom selskaber sigter efter at skalere op i det indre marked, så skal offentlige e-services også møde nutidens krav: Være digitale, åbne og gå på tværs af landegrænser i deres design," fortsætter han.

Kæmpe milliard-investeringer

I dag er der en lang række digitale initiativer i de forskellige EU-medlemslande - herunder Danmark - som EU vil forsøge at koordinere og yde økonomisk bistand til at få gennemført flere steder.

Konkret nævnes det, at EU-Kommissionen vil investere 500 millioner euro svarende til knap fire milliarder kroner i såkaldte digitale innovationshubs, som skal hjælpe diverse industrier med digitaliseringen.

Desuden lægger EU op til, at samarbejdet mellem den offentlige og private sektor skal styrke.

Der skal således afsættes 148 milliarder kroner over de næste fem år på at styrke dette samarbejde yderligere.

Det fremgår af EU-pressemeddelelsen, at det ikke kun er penge, der bliver støttet med:

"Kommissionen vil fokusere en stor del af PPP'erne (offentlig-privat-partnerskab, red) og nationale investeringer på tværsektorielle og integrerede digitale platforme. Kommissionen vil hjælpe med at støtte medlemsstaterne i at tilpasse deres nationale investeringer med de industrielle dagsordner for PPP'erne."

Udover listen med de allerede eksisterende offentlig-privat-partnerskaber, barsler EU-Kommissionen også på fælles satsninger på cybersikkerhed.

Stor offentlig EU-cloud

Forskningen i EU skal også styrkes via digitale initiativer, hvor European Open Science Cloud (EOSC) vel nok er det mest lysende eksempel på satsningen.

For omkring 1,7 millioner europæiske forskere og 70 millioner personer inden for forskning og it-branchen får mulighed for at få adgang til et virtuelt miljø, hvor de kan gemme, styre, analysere en genbruge store mængder af forskningsdata.

"Fokus i begyndelsen vil være på videnskabsverdenen, og siden vil brugerskaren af EOSC blive udvidet til den offentlige sektor og til industrien for at skabe løsninger og teknologier, der vil kunne gavne alle områder af økonomien og samfundet," lyder målet fpr den offentlige EU-cloud.

Umiddelbart vil adgangen til alle EOSC-skyens mange datasæt ikke være gratis.

EU-Kommissionen nævner, at der med tiden kan blive indført en betal-for-dit-forbrug-ordningen.

Sideløbende med den store, åbne europæiske cloud-pulje vil europæiske forskere, virksomheder og offentlige sektorer også få adgang til Europæisk Data Infrastruktur (EDI), som består af supercomputere, højhastighedsinternet og data-storage.

"Europæiske videnskabsfolk, industrien og offentlige services har brug for en infrastruktur i verdensklasse og cloudbaseret services for at konkurrere i den digitale økonomi," hedder begrundelsen for EDI, som skal understøtte EOSC-initiativet.

Digitalisering er den nye standard

Også på lovgivnings- og procesfronten er der flere digitale initiativer på vej fra EU.

Udover den nyligt godkendte persondataforordning kan vi forvente modernisering af ophavsretsloven, mens EU-Kommissionen aktivt vil støtte digitale processer som e-indkøb og brugen af digitale signaturer.

Læs også: Nu kommer de nye skrappe regler: EU's store persondata-regelsæt officielt vedtaget

Dertil kommer som tidligere nævnt standardiseringsarbejdet, hvor områder som 5G, cloud, sikkerhed, datateknologier og internet of things.

"Kommissionen vil fokusere på disse prioriteter, når industrien og standardorganisationerne skal arbejde på standarder," lyder det fra EU-Kommissionen.

Oveni i disse planer lægger EU også grænseoverskridende mulighed for offentlige, digitale services via eksempelvis den såkaldte Single Digital Gateway.

Denne gateway skal være indgangspunktet for virksomheder og den europæiske befolkning, når de søger informationer, hjælp, rådgivning og problemknusning i forbindelse med e-handel på tværs af EU-landegrænserne.

I denne gateway er der også brugerfora, hvor planen er, at den europæiske befolkning kan komme med indspark til, hvordan eksempelvis e-handlen på tværs af EU kan forbedres.

Du kan selv læse mere om EU's storstilede digitale strategi på EU-Kommissionens hjemmeside, hvor du i bunden på pressemeddelelsen finder links til en hel række specifikke initiativer i planen.

Læs også: 
Overblik: Få styr på EU's nye persondata-forordning - her er alt du behøver at vide

Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar