Inspari-stifter sælger alle sine aktier: Det skal han lave nu

Den danske iværksætter Thomas Black-Petersen er blevet købt ud af den virksomhed, som han stiftede for næsten 10 år siden. Nu har han en notesbog fyldt med drømme og mål, som han vil indfri gennem de næste år.

Artikel top billede

Den danske iværksætter Thomas Black-Petersen forlader den virksomhed, han stiftede i 2007. I stedet vil han nu udleve sin drømme med familien Fotograf: Simon Fabricius Luplau

"Den her historie handler jo ikke om mig." 

Den sætning gentager den danske iværksætter Thomas Black-Petersen flere gange, da Computerworld fanger ham på en telefon, mens han tidligt tirsdag eftermiddag sidder på sin terrasse og nyder juni-solen.

Han har netop solgt sin ejerandel på 40 procent af business-intelligence-virksomheden Inspari til den fondsejede danske koncern Stibo.

Og ifølge Thomas Black-Petersen er det netop det, som historien bør handle om. Om Inspari, og det nye partnerskab med den danske fond.  

For selv om han nu forlader den virksomhed, som han selv har stiftet, så fylder virksomheden, hans tidligere partnere og de knap 100 ansatte i Inspari stadigvæk meget i hans bevidsthed.

"Jeg er afsindigt glad for Inspari, og jeg er meget stolt af det vi har opnået. Det betyder også, at det er med store følelser, at jeg siger farvel. Nu skal jeg i gang med et helt nyt liv. Men jeg kommer til savne dem alle sammen hos Inspari," siger Thomas Black-Petersen.

Var den største aktionær

Thomas Black-Petersen etablerede virksomheden i 2007 sammen med sine tre forretningspartnere Jens-Jacob Aarup, Kasper Kamp Simonsen og Martin Høgsted.

Indtil salget af sin ejerandel var Thomas Black-Petersen den største aktionær i Inspari, der har omkring 100 medarbejdere, omsætter for 100 millioner kroner om året og har en overskudsgrad på knap 10 procent.

Når han alligevel vælger at sælge, så skyldes det ifølge Thomas Black-Petersen en kombination af flere ting.

For det første var tilbuddet for godt til, at han kunne sige nej.

Både for ham og for Inspari.

Thomas Black-Petersen ønsker ikke at oplyse den præcise pris, som han har fået for sin ejerandel på 40 procent. Men han oplyser, at der er tale om "et to-cifret millionbeløb".

Noget han betegner som "en fair pris".

Samtidig vurderer Thomas Black-Petersen, at Stibo er et perfekt match for Inspari.

Det skyldes, at Stibo er en stor dansk fondejet koncern med kontorer i 14 lande, hvilket ifølge Thomas Black-Petersen rummer muligheder for et stort vækstpotentiale.

Især fordi Stibo angiveligt ikke går efter hurtige gevinster, som mange amerikanske kapitalfonde gør, men i stedet arbejder med lange tidshorisonter på sine investeringer.

Ingen nye projekter

Thomas Black-Petersen afviser, at han selv har nye erhvervsprojekter, som han vil kaste sig over.

I stedet planlægger han at bruge mere tid med sin familie og samtidig håber han på at komme til lave mere bestyrelsesarbejde. 

"Jeg har fire børn i alderen 3 til 11 år, og der er mulighed for, at jeg kan komme til at se mere til dem og starte et helt nyt liv," siger han. 

Nu siger du, at du vil bruge mere tid til din familie. Det er jo typisk sådan en forklaring, som folk bruger, hvis der stikker noget mere under. Kan du garantere, at det her rent faktisk skyldes, at du vil bruge mere tid med din familie? 

"Ja det kan jeg. Inspari har ikke været til salg, og jeg har haft et fantastisk samarbejde med min forretningspartnere. Men da Stibo kom ind i billedet gjorde de det klart, at de ønskede en meget lang "commitment". Det har mine partnere det fint med, men det er jeg ikke klar til, og derfor tog jeg beslutningen om at sælge min ejerandel," siger Thomas Black-Petersen og uddyber: 

"Jeg har arbejdet vanvittigt meget gennem de sidste 10 år, og jeg har følt, at jeg har skubbet mange ting foran mig i den periode.  Mit ældste barn er i dag 11 år og om tre år, når han den alder, hvor han sikkert ikke gider at tale med mig mere. Så hvis jeg skal bruge noget tid med familien, så er det nu."

Thomas Black-Petersen fortæller, at han har skrevet sine private drømme og mål ned i en bog. De mål har han ambitioner om, at han skal nå i løbet af de næste år. 

"Det handler om, hvilke mennesker som jeg gerne vil se mere til, og hvad jeg gerne vil opleve. Eksempelvis vil jeg gerne ud og rejse i et par måneder sammen med familien. Gerne til Sydamerika - til Peru og Brasilien," siger han.

Læs også:
Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter  

Dansk it-firma søger 33 procent flere it-konsulenter

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S