Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Ransomware-angrebene buldrer løs i øjeblikket. Et universitet i Canada har netop betalt over 100.000 kroner i løsesum for at få adgang til de krypterede data. Hvad er din holdning til at betale løsesum?

Artikel top billede

Hvad end du gør, så må du aldrig betale løsesum.

Sådan har mantraet hos sikkerhedseksperterne lydt igen og igen i de senere år, mens ransomware har udviklet sig til tidens måske største it-sikkerhedstrussel.

Men betaling af løsesum er netop, hvad et stort canadisk universitet har valgt at gøre.

University of Calgary har over 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

I det seneste stykke tid har universitet dog været ramt af massive it-problemer på grund af ransomware, og det har fået universitetet til at vælge at betale løsesum til de kriminelle.

Valgte at betale løsesum

20.000 canadiske dollars, omkring 103.000 danske kroner, er nu er overført til ransomware-bagmændene.

"Som det er blevet kommunikeret i de seneste 10 dage, blev University of Calgary ramt af et cyberangreb, der påvirkede dets systemer," skriver universitetet i en orientering.

"Vores it-organisations ekspertise gjorde det muligt for universitetet at isolere effekterne af angrebet og gøre signifikante fremskridt mod en gendannelse af de ramte dele af vores systemer," lyder det fra universitetet, der blandt andet kan meddele, at emailen nu igen fungerer for medarbejderne.

"Som en del af indsatsen i forhold til disse systemer har universitet betalt en løsesum på i alt 20.000 canadiske dollars CDN, som der var krav om som en del af dette ransomware-angreb."

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Universitet oplyser ikke nærmere detaljer om, hvilken form for ransomware, der har været tale om. Det fremgår dog, at angrebet umiddelbart har spillet på de gængse fremgangsmåder fra de kriminelles side.

"Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering," forklarer universitetet fra Canada.

Så mange danske virksomheder bliver ramt

Mens de fleste it-folk naturligvis føler med ransomware-ofrene, har udmeldingen i denne sag, hvor der er betalt løsesum, allerede skabt debat mange steder rundt omkring på nettet.

Det er nemlig netop dette resultat, som de it-kriminelle ønsker at opnå - og det er et klokkeklart bevis på, at deres aktiviteter betaler sig.

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det - og sådan beskytter du dig

University of Calgary forholder sig i orienteringen ikke til den problemstilling, men skriver blot, at sagen nu efterforskes nærmere af eksperter, og at angrebet også er meldt til politiet - hvorfor der ikke vil blive frigivet flere detaljer.

Det fremgår dog, at løsesummen i sig selv ikke har løst alle problemerne med et snuptag.

"Selve processen med dekryptering er tidskrævende og skal udføres med forsigtighed. Det er vigtigt at understrege, at dekrypterings-nøgler ikke automatisk gendanner alle systemer eller garanterer gendannelse af data."

"En hel del arbejde kræves stadig af it-afdelingen for at sikre, at alle ramte systemer fungerer igen, og denne proces vil tage tid," forklares det. 

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Der findes ikke offentlig statistik på, hvor mange ransomware-ofre, der vælger at betale den krævede løsesum.

Selvom det af principielle årsager altid bliver frarådet, kan vi dog nok godt gå ud fra, at de it-kriminelle må kunne tjene penge på ransomware-angrebene med det aktivitetsniveau, der er i disse år.

For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Vil du betale løsesum?

Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående - anonyme - afstemning:

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Horsens

Enterprise Architecture Day 2026: Sikker og strategisk suverænitet

Få ny inspiration til arbejdet med EA – fra sikkerhed og compliance til orkestrering, omkostningsoptimering og cloud governance i en usikker og ustabil tid.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura