Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Ransomware-angrebene buldrer løs i øjeblikket. Et universitet i Canada har netop betalt over 100.000 kroner i løsesum for at få adgang til de krypterede data. Hvad er din holdning til at betale løsesum?

Artikel top billede

Hvad end du gør, så må du aldrig betale løsesum.

Sådan har mantraet hos sikkerhedseksperterne lydt igen og igen i de senere år, mens ransomware har udviklet sig til tidens måske største it-sikkerhedstrussel.

Men betaling af løsesum er netop, hvad et stort canadisk universitet har valgt at gøre.

University of Calgary har over 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

I det seneste stykke tid har universitet dog været ramt af massive it-problemer på grund af ransomware, og det har fået universitetet til at vælge at betale løsesum til de kriminelle.

Valgte at betale løsesum

20.000 canadiske dollars, omkring 103.000 danske kroner, er nu er overført til ransomware-bagmændene.

"Som det er blevet kommunikeret i de seneste 10 dage, blev University of Calgary ramt af et cyberangreb, der påvirkede dets systemer," skriver universitetet i en orientering.

"Vores it-organisations ekspertise gjorde det muligt for universitetet at isolere effekterne af angrebet og gøre signifikante fremskridt mod en gendannelse af de ramte dele af vores systemer," lyder det fra universitetet, der blandt andet kan meddele, at emailen nu igen fungerer for medarbejderne.

"Som en del af indsatsen i forhold til disse systemer har universitet betalt en løsesum på i alt 20.000 canadiske dollars CDN, som der var krav om som en del af dette ransomware-angreb."

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Universitet oplyser ikke nærmere detaljer om, hvilken form for ransomware, der har været tale om. Det fremgår dog, at angrebet umiddelbart har spillet på de gængse fremgangsmåder fra de kriminelles side.

"Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering," forklarer universitetet fra Canada.

Så mange danske virksomheder bliver ramt

Mens de fleste it-folk naturligvis føler med ransomware-ofrene, har udmeldingen i denne sag, hvor der er betalt løsesum, allerede skabt debat mange steder rundt omkring på nettet.

Det er nemlig netop dette resultat, som de it-kriminelle ønsker at opnå - og det er et klokkeklart bevis på, at deres aktiviteter betaler sig.

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det - og sådan beskytter du dig

University of Calgary forholder sig i orienteringen ikke til den problemstilling, men skriver blot, at sagen nu efterforskes nærmere af eksperter, og at angrebet også er meldt til politiet - hvorfor der ikke vil blive frigivet flere detaljer.

Det fremgår dog, at løsesummen i sig selv ikke har løst alle problemerne med et snuptag.

"Selve processen med dekryptering er tidskrævende og skal udføres med forsigtighed. Det er vigtigt at understrege, at dekrypterings-nøgler ikke automatisk gendanner alle systemer eller garanterer gendannelse af data."

"En hel del arbejde kræves stadig af it-afdelingen for at sikre, at alle ramte systemer fungerer igen, og denne proces vil tage tid," forklares det. 

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Der findes ikke offentlig statistik på, hvor mange ransomware-ofre, der vælger at betale den krævede løsesum.

Selvom det af principielle årsager altid bliver frarådet, kan vi dog nok godt gå ud fra, at de it-kriminelle må kunne tjene penge på ransomware-angrebene med det aktivitetsniveau, der er i disse år.

For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Vil du betale løsesum?

Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående - anonyme - afstemning:

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S