Der mangler et frugtbart investeringsmiljø i Danmark, hvor de private investorer er tilbageholdende med at skyde risikovillig kapital ind i højteknologiske udviklingsvirksomheder.
Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som Cowi har udarbejdet for Forskerparkforeningen i Danmark med deltagelse af samtlige de 217 innovations-virksomheder, som er tilknyttet foreningen.
Forskerparkforeningen har tidligere udarbejdet lignende undersøgelser, men denne kan få ekstra vægt, fordi der fra politisk side i øjeblikket rasles med planer om at halvere innovationsstøtten på næste års finanslov.
Fjernelsen af mange af de offentlige støttekroner kan få katastrofale følger for innovationen, mener forskerparkerne.
Fungerer efter hensigten
- Vores rådgivning og den risikovillige offentlige startkapital, som vi investerer, fungerer faktisk efter hensigten, siger Christina Hvid,, formand for Forskerparkforeningen i Danmark og administrerende direktør i den københavnske forskerpark, Symbion.
De 217 innovations-virksomheder - primært indenfor it, tele, medico og biotek - mener, at de aldrig ville være blevet til noget, hvis de skulle basere sig på at skaffe risikovillig kapital fra private investorer.
Derfor har de været helt afhængige af offentlige investeringer, som de blandt andet har scoret via den offentlige innovationsstøtte. Ifølge undersøgelsen har over halvdelen af virksomhederne forsøgt og senere opgivet at finde private investorer.
- Den risikovillige kapital i dag er alt for beskeden, men den offentlige investering i at etablere videntunge og højteknologiske virksomheder virker. Vi skal have en seriøs satsning på risikovillig kapital og forskning, hvis vi ønsker et seriøst vækstgrundlag for de højteknologiske virksomheder, siger Christina Hvid.
Optimismen er stor blandt innovations-virksomhederne, hvoraf tre fjerdele af virksomhederne har patenteret deres teknologi. Stort set alle virksomhederne forventer at begynde at sælge deres produkter på det globale marked inden for de kommende tre år.
Ifølge undersøgelsen kan det derfor betale sig for det offentlige at fortsætte med at skyde penge ind i innovationsmiljøet.
Det understreges af, at de efter de offentlige innovationskroner er skudt ind er blevet tilført tre gange så mange private investeringskroner ind i virksomhederne. De kommer i takt med at virksomhederne udvikler sig.
- Det viser, at den offentlige finansiering tjener det mål, som den er tiltænkt - nemlig at tiltrække privat kapital til virksomheder, som ingen privat finansiering kunne få i første omgang, hedder det i undersøgelsen.
En del af innovationsvirksomhederne mener dog, at den efterfølgende private investeringslyst fortsætter med at være for svag, og at den private kapitaltilførsel er for lille og kommer for sent.
Venturemarkedet er umodent
Formand for Ingeniørforeningens erhvervsudvalg, Finn Larsen, er enig i undersøgelsen konklusioner. Han peger på vigtigheden af, at den offentlige innovationsstøtte fastholdes.
- Det er afgørende for fornyelsen af dansk erhvervsliv, at vi fortsat kan tilbyde højteknologiske iværksættere økonomisk støtte og kvalificeret rådgivning, siger han.
Ingeniør-formanden understreger, at det danske venturemarkedet fortsat er umodent.
- Og derfor er det nødvendigt, at vi fra offentlig side understøtter fremkomsten af højteknologiske iværksættere. Regeringen begår derfor en stor fejl, hvis den holder fast i planerne om at beskære støtten til innovationsmiljøerne, siger han.
