Microsoft nye Surface er en lige højre til Apple - men andre virksomheder bør nok være mere bekymrede

ComputerViews: Microsoft rykker med lanceringen af Surface Studio hastigt ind på en af Apples traditionelle hjemmebaner. Også Google lader sig inspirere af Apple, og det bør give grund til bekymring bestemte steder i verden.

Artikel top billede

ComputerViews: Vidste vi ikke bedre, kunne vi foranlediges til at tro, at den Surface-computer som Microsoft præsenterede onsdag, var en Apple-kreation.

Du kan læse om pc'en her: Microsoft lancerer sin første desktop-computer: Her er Surface Studio

Ikke fordi Microsoft direkte har kopieret et Apple-produkt. Det er der slet ikke tale om.  

Microsoft har derimod ladet sig inspirere af den filosofi, der ligger til grund for Apples succes de seneste mange år. 

Her taler vi ikke blot om æstetik og materialevalg, eller om at Microsoft med Surface Studio går målrettet efter det kreative segment, som Apple gennem årtier har domineret.

Nej, vi taler først og fremmest om den elegante sammenfletning af hardware og software, der blev demonstreret, da Microsoft onsdag aften præsenterede Surface Studio-computeren. 

Den var især tydelig, da Microsoft demonstrerede de medfølgende tegneredskaber, Microsoft Stylus og Microsoft Dial (se billedet til højre), der fungerer gnidningsløst sammen med computerens touchskærm og software.

Software og hardware smelter sammen

Dermed er Microsoft med til at cementere en trend, som vi har set gennem de seneste år, hvor vores computer-enheder i stigende grad bliver en samlet pakke af hardware og software, der er tæt vævet sammen.  


Det er en trend, vi også har set på smartphone-markedet, hvor Google for få uger siden lancerede sin Pixel-telefon, der ganske vist er produceret af HTC, men er udviklet på bestilling af Google. 
Dermed følger Microsoft og Google i fodsporene på Apple, hvis stifter Steve Jobs altid insisterede på nødvendigheden af at producere både hardware og software.

Læs også: Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

Software-virksomheder bør lave egen hardware

Når Steve Jobs skulle forsvare strategien, citerede han ofte computerlegenden Alan Curtis Kay, der for 45 år siden sagde: 
"Folk, der er virkeligt seriøse med deres software, bør også bygge deres egen hardware."

Apples insisteren på at skabe både software og hardware har gennem årene betydet, at virksomheden har adskilt sig markant fra konkurrenterne. 

Og så sent som i 2006 anbefalede it-analysehuset Gartner, at Apple droppede sin hardware-produktionen og i stedet forfulgte samme strategi som Microsoft, der dengang udelukkende producerede softwaren og overlod hardwaren til producenter som Lenovo, Acer og Dell.

Læs også: Google har for første gang bygget sin egen telefon - se den her

Stigende behov for kontrol

Men det, vi ser nu, er, at teknologiudviklingen understreger, at Steve Jobs havde ret. 

Den succesfulde lancering af Googles Pixel-telefon og Microsofts imponerende præsentation af Surface Studio er på sin vis en ren tilståelessag.

Begge virksomheder har nu erkendt, at de har behov for større kontrol over deres enheder, hvis de med Steve Jobs ord ønsker at udvikle "produkter, der får vores hjerte til at synge".

Et angreb på Apple, men..

Der er næppe nogen tvivl om, at lanceringen af både Googles Pixel og Microsofts Surface-linje i første omgang er et angreb på Apples iPhones og Mac-computere. 

Derfor vil vi formodentligt også komme til, at se en skærpet kamp mellem de tre amerikanske giganter - Apple, Google og Microsoft - gennem de kommende år. 

Men paradoksalt nok bør trenden i endnu højere grad bekymre Google og Microsofts traditionelle hardware-partnere.

For hvor Google, Microsoft og Apple har bevist, at de er i stand til at levere både hardware og software af høj standard, så har kun få af de traditionelle hardware-producenter givet os grund til at tro, at de på tilsvarende vis er i stand til at bryde ud af Microsoft, Apple og Googles platforme og lave deres egen software. 

Det er meget sigende, at Lenovos formodentligt mest kendte stykke software er crapware-programmet Superfish. 

Samsung har set skriften på væggen

Samsung er tilsyneladende en af de få tradtionelle hardware-producenter, der har set skriften på væggen.

For nylig opkøbte den sydkoreanske elektronikgigant den digitale assistent Viv, der er udviklet af stifterne bag Siri, og den vil formodentligt blive integreret i virksomhedens fremtidige hardware-produkter.

Derudover har Samsung gennem de senest år også arbejdet på sit eget mobile styresystem, Tizen, der viser relativt lovende takter på smartwatches. 

Det er utvivlsomt en klog strategi.

For er de traditionelle hardware-producenter i fremtiden ikke i stand til at skabe enheder, hvor hardware- og software er tæt sammenvævet, vil de opleve, at de bliver presset længere og længere ned i markedet.

Et sted, hvor det ikke er sjovt at befinde sig. For her er profitmarginerne helt i bund, og mulighederne for at differentiere sig er stærkt begrænsede.

Læs også: 

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S