Den danske teledebat er en rejse tilbage i tiden: Mobildækning og bredbånd til alle fylder alt for meget

Klumme:Danmark er for længst overhalet af andre som foregangsland på teleområdet. Vores forbrugsmønster er gammeldags, og teleselskaberne er ikke innovative. Det kunne et nyt teleforlig måske ændre på. Men teledebatten har et helt skævt fokus.

Artikel top billede

For nyligt holdt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en konference om fremtidens telepolitik. Et af formålene med konferencen var at afdække, hvad et fremtidigt teleforlig skulle indeholde - et teleforlig, som skal afløse det eksisterende politiske forlig, som stammer helt tilbage fra 1999.

Det var en god, veltilrettelagt og interessant konference med gode præsentationer og diskussioner. Men diskussionen var også som at rejse tilbage i tiden.

Jeg blev selv ansat i den daværende Telestyrelse kort tid efter, det gamle forlig blev indgået, og jeg var med til at fremme Telestyrelsens mantra om "bedst og billigst".

Siden da har jeg været to år i London og derefter godt 11 år i Asien, hvor jeg havde lejlighed til at arbejde med og rådgive mange af de lokale og regionale teleselskaber og regulatører.

Selv om der selvfølgelig er en hel del "traditionelle" teleselskaber derude, er der også en del, som er fremadsynede og forstår, at telemarkedet og forretningsmodellerne er under omvæltning. Og nogle af regulatørerne forstår det også.

Foruroligende debatfokus

Det var derfor tankevækkende - og lidt foruroligende - at langt størstedelen af diskussionerne på konferencen vedrørte en ting: Hvordan vi kan tilskynde operatørerne til at udbygge deres netværk, så vi kan opnå dækning af de cirka 5 procent af befolkningen, som i dag ikke har adgang til hurtigt bredbånd eller god mobildækning.

Tilbage i 1999 var det naturligt at fortolke "bedst" som den bedst mulige dækning af markedet. Men det er 17 år siden, og udviklingen i store dele af resten af verdenen er gået videre fra den tankegang. Desværre ikke herhjemme.

Vi er måske et af de "bedste" lande, når vi ser på dækning af befolkningen på mobilområdet, men som hjemvendt udlandsdansker var en af de første ting, som slog mig, hvor relativt "tilbagestående" de danske forbrugere var med hensyn til til deres forbrugsmønstre.

Det samme kan siges om flere af operatørerne. De er ganske vist begyndt at bundle abonnementer med musiktjenester, VoD og informationstjenester, men hovedbudskaberne fokuserer stadig på de "gamle" traditionelle tjenester.

Et kig på Korea, Kina eller endda Inden afslører et helt andet niveau af nyskabelse.

Dyrere og langsommere end i Hongkong

Med hensyn til "billigst", så er Danmark måske ikke det absolut billigste marked, men vi er blandt de billigste.

Ifølge ITUs seneste "Measuring the Information Society Report (2015)" er Danmark nr. 35 på fastnet, nr. 4 på mobil og nr. 22 på bredbånd.

Reelt set er det dog en del dyrere (og noget mere langsomt) end i Hongkong, hvor jeg boede før. Desværre har denne relative succes i forhold til "billigst" ikke efter min mening haft nogen indvirkning på markedsudviklingen herhjemme i det sidste årti.

Så jeg vil gerne give mit indskud til den igangværende teledebat og til det kommende teleforlig:

Kære politikere, ministerier og styrelser

Selv om det er en forståelig prioritet at søge dækning af (og stemmer fra) udkantsdanmark, er det ikke det, som bør være hovedformålet med et teleforlig.

Hovedformålet bør være at skabe rammerne for et telemarked, hvor aktørerne har mulighed for at udvikle deres forretningsmodeller, og som kan hjælpe til at skabe et dynamisk, fremadsynet og innovativt marked og forbrugsmønster.

Kære teleselskaber

Hvis I fastholder jeres fokusering i debatten på dækningskrav og prisregulering, risikerer I, at politikerne gør det samme.

Hvorfor ikke søge at dreje debatten hen imod det, som reelt er afgørende for både jer og for landet:

Hvordan fremtidens telemarked skal se ud, og hvordan I som teleoperatører kan være med til at skabe den fremtid.

Denmark er et førende innovationsland på en række andre områder - se bare på design, grøn energi og biotech. Der er ingen grund til, at Danmark ikke skulle kunne tage førertrøjen på igen på teleområdet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    KMD A/S

    Head of Development

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra IBM

    Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

    Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice